Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/751

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
733
Haralds Tilbagekomſt.
73. Harald Gilles Tilbagekomſt og Sejr over Magnus i Bergen. Magnus afſat, blindet og ſat i Kloſter.


Følgerne af Magnus’s Uklogſkab viſte ſig ſnart. Mange Nordmænd, fornemmelig, ſom man maa formode, fra Viken, ſamlede ſig om Harald Gille i Halland, blandt dem Thjoſtulf Aalesſøn, der endog ſolgte ſine Jorder for at kjøbe Skibe og Vaaben[1]. Det varede ikke længe, førend Harald følte ſig ſterk nok til at vove et Forſøg paa at gjenvinde Riget, og viſte ſig udenfor Kongehelle med ſine Skibe og de Folk, der deels vare komne til ham fra Norge, deels havde taget Tjeneſte hos ham i Danmark[2]. Lendermændene, Bymændene og Bønderne i Nærheden gjorde vel Mine til at ville holde ham borte og opſtillede en diger Fylking, ſom det heder, oppe ved Byen. Men han gik dog uhindret i Land, og ſendte Mænd til Bondehæren med Anmodning om, at man ikke vilde formene ham Adgangen til ſit Rige, da det ej var hans Henſigt at forlange mere, end hvad der med Rette tilkom ham. Og efter faa Underhandlinger opløſte Bønderne deres Hær og gik Harald til Haande; han uddeelte til Gjengjeld Len og Vejtſler blandt Lendermændene, og tilſtod de Bønder, der ſluttede ſig til hans Trop, flere Fordele. Herved fik han ſnart et ſtort Tilløb, ſaa at han underkaſtede ſig hele Ranafylket, og kunde drage længer nordefter i Viken. Han tilſtod alle fuldkommen Fred, undtagen Kong Magnus’s erklærede Tilhængere, thi dem lod han dræbe eller udplyndre, hvor han traf dem. Saaledes lod han i Sarpsborg tvende af Kong Magnus’s Lendermænd, Brødrene Aasbjørn og Nerid, gribe, og bød at den ene ſkulde hænges, den anden kaſtes i Sarpen, men overlod dem ſelv at vælge hver ſin Dødsmaade. Aasbjørn, der var den ældſte, valgte at kaſtes i Sarpen, hvilket han anſaa for det haardeſte. Derpaa fortſatte Harald ſin Rejſe til Tunsberg, hvor han fandt en god Modtagelſe, og hvor en ſtor Hær ſamlede ſig om ham[3]. Hele Viten bar ſaaledes i en meget kort Tid falden i hans Magt. Hans Henſigt var, naar han havde faaet en tilſtrækkelig Hær og Flaade ſamlet, at drage lige til Bergen og angribe Magnus.

Da denne i Bergen fik Efterretning om Haralds Foretagender, lod han ſtrax alle de Høvdinger, der vare i Bergen, kalde til Raadſlagning, og æſkede deres Mening om, hvad der nu var at gjøre. Sigurd Sigurdsſøn raadede ham til at afſende ham ſelv eller en anden Lendermand

  1. Orknøyingaſaga S. 172.
  2. I Knytlingaſaga Cap. 100 ſiges det udtrykkeligt, at han havde nogle Folk med ſig, ſom Erik havde ſkaffet ham.
  3. Harald Gilles Saga, Cap. 6, Snorre Cap. 4, Fagrſkinna, Cap. 753. Harald kom ſandſynligviis til Kongehelle i Begyndelſen eller Midten af Oktober, efter at have opholdt ſig en Maaneds Tid hos Kong Erik, og en Maaneds Tid i Halland.