Følgerne af Magnus’s Uklogskab viste sig snart. Mange Nordmænd, fornemmelig, som man maa formode, fra Viken, samlede sig om Harald Gille i Halland, blandt dem Thjostulf Aalessøn, der endog solgte sine Jorder for at kjøbe Skibe og Vaaben[1]. Det varede ikke længe, førend Harald følte sig sterk nok til at vove et Forsøg paa at gjenvinde Riget, og viste sig udenfor Kongehelle med sine Skibe og de Folk, der deels vare komne til ham fra Norge, deels havde taget Tjeneste hos ham i Danmark[2]. Lendermændene, Bymændene og Bønderne i Nærheden gjorde vel Mine til at ville holde ham borte og opstillede en diger Fylking, som det heder, oppe ved Byen. Men han gik dog uhindret i Land, og sendte Mænd til Bondehæren med Anmodning om, at man ikke vilde formene ham Adgangen til sit Rige, da det ej var hans Hensigt at forlange mere, end hvad der med Rette tilkom ham. Og efter faa Underhandlinger opløste Bønderne deres Hær og gik Harald til Haande; han uddeelte til Gjengjeld Len og Vejtsler blandt Lendermændene, og tilstod de Bønder, der sluttede sig til hans Trop, flere Fordele. Herved fik han snart et stort Tilløb, saa at han underkastede sig hele Ranafylket, og kunde drage længer nordefter i Viken. Han tilstod alle fuldkommen Fred, undtagen Kong Magnus’s erklærede Tilhængere, thi dem lod han dræbe eller udplyndre, hvor han traf dem. Saaledes lod han i Sarpsborg tvende af Kong Magnus’s Lendermænd, Brødrene Aasbjørn og Nerid, gribe, og bød at den ene skulde hænges, den anden kastes i Sarpen, men overlod dem selv at vælge hver sin Dødsmaade. Aasbjørn, der var den ældste, valgte at kastes i Sarpen, hvilket han ansaa for det haardeste. Derpaa fortsatte Harald sin Rejse til Tunsberg, hvor han fandt en god Modtagelse, og hvor en stor Hær samlede sig om ham[3]. Hele Viten bar saaledes i en meget kort Tid falden i hans Magt. Hans Hensigt var, naar han havde faaet en tilstrækkelig Hær og Flaade samlet, at drage lige til Bergen og angribe Magnus.
Da denne i Bergen fik Efterretning om Haralds Foretagender, lod han strax alle de Høvdinger, der vare i Bergen, kalde til Raadslagning, og æskede deres Mening om, hvad der nu var at gjøre. Sigurd Sigurdssøn raadede ham til at afsende ham selv eller en anden Lendermand
- ↑ Orknøyingasaga S. 172.
- ↑ I Knytlingasaga Cap. 100 siges det udtrykkeligt, at han havde nogle Folk med sig, som Erik havde skaffet ham.
- ↑ Harald Gilles Saga, Cap. 6, Snorre Cap. 4, Fagrskinna, Cap. 753. Harald kom sandsynligviis til Kongehelle i Begyndelsen eller Midten af Oktober, efter at have opholdt sig en Maaneds Tid hos Kong Erik, og en Maaneds Tid i Halland.
