Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/750

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
732
Magnus Sigurdsſøn og Harald Gille.

behøve til at ernære ſig og ſine Folk i Landflygtigheden. Harald bad førſt og fremſt om Tropper, for ved deres Hjelp at vinde ſit Rige tilbage. Men denne Bøn kunde Erik ikke ſtrax opfylde, da han endnu ikke ſelv tilſtrækkeligt havde befæſtet ſin Magt, og derfor behøvede alle de Tropper, han kunde ſkaffe. Navnlig maatte han være rede til at modtage ſin Broder og Medbejler Harald Keſja, hvis Tilbagekomſt fra Norge hvert Øjeblik kunde væntes. Dog ſkjenkede han Harald 8[1] utiltaklede Skibe, og forlenede ham indtil videre med Halland, hvorfra han i Nærheden kunde iagttage, hvad der foregik i Norge, og ſtrax være ved Haanden, hvis en gunſtig Lejlighed tilbød ſig for ham til at komme tilbage. Harald forlod Erik i Skaane, hvor denne længer ud paa Høſten begav ſig hen for at tilbringe Julen og lade ſig krone. Før ſin Afrejſe gav han Kongen og Hoffet i Nærheden af Helſingborg en Prøve paa ſin bekjendte Færdighed i Hurtigløberkunſten. Han vedde-de nemlig med Kongen, ligeſom tidligere med Magnus, om at han kunde indhente de hurtigſte Heſte i Løbet, og ſejrede over tvende, den ene efter den anden, idet han ved to Springſtave ſtod ſig frem i idelige Hop. Han ſkal ligeledes oftere have viiſt ſin Færdighed i at gaa udenbords paa Aarerne af et Fartøj, medens dette roedes, ligeſom Olaf Tryggvesſøn fordum[2].

Kong Magnus erklærede ſig efter Slaget ved Fyrileiv for Enekonge i Landet, og viſte megen Mildhed mod de Overvundne, hvilke han ganſke tog til Naade, og lod deres Saar helbrede ſom ſine egne Mænds. Han frygtede nemlig ikke længer Harald Gille, og betragtede den hele Fejde ſom udkæmpet. Derfor fandt han det ikke engang nødvendigt at holde Hæren ſamlet i Viten, og forblive der indtil videre for at holde Øje med Harald, uagtet de forſtandigſte Mænd i hans Følge, navnlig Sigurd Sigurdsſøn[3] og en vis Thore Ingemundsſøn, indſtændigt raadede ham dertil. Egenſindigt lod han derimod Hæren opløſe ſig, og Lendermændene vendte tilbage til ſine Gaarde, medens han ſelv drog nordefter til Bergen[4].

    get ved Fyrileiv kom derned. Julen tilbragtes ifølge Diplomer og andre ſikre Kilder i Skaane, hvor han kronedes. Saxo (S. 96l)) henfører Haralds Ankomſt urigtigt til Tiden ſtrax efter Harald Keſjas Drab førſt i 1135. Denne Fejl har ogſaa forledet ham til at nævne Eriks paatænkte Tog mod Venderne, der førſt fandt Sted i 1136, ſom Aarſagen, hvorfor han ej da kunde tage ſig af Harald.

  1. Fagrſkinna nævner kun ſex.
  2. Saxo, S. 660.
  3. Det er Sigurd af Hvitaſtein, ſe ovenfor S. 651. Hvor Thore var, vides ej.
  4. Harald Gilles Saga Cap. 5, Snorre Cap. 3. Fagrſkinna Cap. 252.