Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/75

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
57
Væringerne i Conſtantinopel.

i Conſtantinopel, kunde man maaſkee anſlaa det hele Korpſes ſædvanlige Størrelſe til 1000 Mand. Etſteds tales der om, at Kejſerens Livvagt (hvori dog ogſaa andre end Væringerne kunne have været iberegnede) udgjorde 6000 Mand[1]. Man maa antage, at Hovedmasſen af Korpſet i de førſte Tider beſtod af Svenſke og Nordmænd, da Krigene i England optog Danerne. Dog nævnes i alle Fald een fornem danſk Mand, der i Aarene mellem 1015 og 1020 ej alene blev Væring, men ogſaa Høvding for Væringekorpſet, og ſom faldt i et af de Slag, hvori dette deeltog: det var Eilif, Ulf Jarls Broder, og en af Jomsvikingernes eller Thingmannalidets Overanførere, der, lykkeligt undkommen fra Overfaldet i London, hvor han laa med ſin Afdeling, førſt begav ſig hjem til Danmark, og derfra, misfornøjet med Thorkell den højes Forſigtighed eller maaſkee ſnarere med hans Overgang til Kong Knut, rejſte til Conſtantinopel[2]. Den Omſtændighed, at Væringerne i ham fik en forhenværende Jomsvikinge-Anfører til Befalingsmand, forøger Sandſynligheden af at Væringernes Statuter formedes efter Jomsvikingernes. Eilif er vel heller ikke kommen alene, men har medbragt en heel Deel forhenværende Jomsvikinger. Den ſtørſte Tilvext af danſke Krigere fik dog Korpſet ſandſynligviis førſt efter Danevældets Ophør i England ved Edward Confesſors Tronbeſtigelſe. Der tales ſiden om at en heel Deel Angler, misfornøjede med at Nordmannerne efter Slaget ved Haſtings bleve Englands Herrer, forlode deres Fædreland og toge Tjeneſte hos den byzantinſke Kejſer[3]. Snarere maa man antage, at Mængden af disſe ſaakaldte Angler vare Daner, der udgjorde Hovedbefolkningen i det nordlige England, og af hvilke endnu en Mængde fornemme Familier vare blevne tilbage og havde udøvet ſtor Indflydelſe under Edward Confesſors Regjering[4]. Dog er det viſt, at i det mindſte fra denne Tid af mange Angler

    Haakon Herdebreds Saga, Cap. 20. De i Slaget deeltagende Væringers Antal angives her til halvandet (ſtore) Hundrede, altſaa 510 Mand. Kantakuzen II. 339 nævner for en langt ſenere Tid 500 Mand. Men i Sverres Saga, Cap. 127 tales der om at den byzantinſke Keiſer Alexius Angelus i Aaret 1195 anmodede Kong Sverre om at ſende ham 10 Hundreder (altſaa 1200), og at han havde gjort Kong Knut i Danmark den lamme Anmodning. Om vi nu juſt ikke heraf kunne ſlutte at han vilde have et Korps af tilſammen 2400 Mand, da han ſandſynligviis intet Haab havde om, i noget af Landene at faa mere end i det højeſte ⅓ eller ½ af det opgivne Antal, ſaa viſer det dog, at han i det mindſte ønſkede over tuſende.

  1. Kodinos, Cap. 6, Mag. 79.
  2. Jomsvikingaſaga, Cap. 52. Se ovf. I. 2. S. 478.
  3. Ordricus Vitalis, 4de Bog, (S. 508), 7de og 9de Bog (S. 641, 725). Jvfr. den tildeels opdigtede St. Edwards (Edward Confesſors) Saga.
  4. Det maa her nøie merkes, at da de Danefamilier, der havde erhvervet Magten i England, nærmeſt hørte til de Familier, der i ſin Tid omgave