Side, ved Navn Kristrød, en særdeles tapper Mand, der maa være kommen fra Irland eller Syderøerne, for at søge sin Lykke i Norge, efter at hans Halvbroder var bleven Konge[1]. Blandt de øvrige Høvdinger, der omgave Harald, nævnes Ragnvald Jarl, Thjostulf Aalessøn, Ingemar af Ask, og Sæmund fra Agder; han havde ikke saa faa Lendermænd hos sig, men Magnus havde dog langt flere. Da det netop var paa denne Tid, at Harald Kesja flygtede fra Jylland til Norge efter Kong Nikolas’s Drab, er det ikke usandsynligt, at han befandt sig i Magnus’s Hær, thi det falder saa godt som af sig selv, at han ved Ankomsten til Norge tyede til Magnus, deri ej alene var Erik Emunes bitre Fiende, men og Haralds egen Hustrues Brodersøn, og desuden just da maa være kommen til Viken med sin Hær og Flaade.
Den 9de August bred Harald med sin Hær op fra Gaarden og Thingstedet Fors i Nærheden af Kvistrum, for at drage ud mod Søkysten, og kom henimod Aftenen til Fyrileiv, der ligger omtrent Miil længer mod Nordvest, ved Bunden af Gudmarfjorden[2]. Her tog han Nattekvarteer og lod sine Folk spise til Aften; Vagter til Hest udstilledes paa alle Kanter. Henimod Morgenen kom en af Vagterne til Harald, og meldte at Kong Magnus’s Hær nærmede sig[3]. „Hvad kan min Frænde Magnus ville“, spurgte Harald; „det er dog vel ikke hans Mening at slaas med os?“ Thjostulf Aalessøn svarede: „saa sandt, Herre, maa I nu finde paa Raad for eder og eders Folk, som Magnus har samlet en Hær i hele Sommer, i den bestemte Hensigt at slaas med eder, saa snart han møder eder“. Da stod Kongen op, og bød sine Mænd at gribe til Vaaben. „Vil min Frænde Magnus endelig slaas“, sagde han, „saa skulle vi føje ham deri“. Hæren opstilledes og Bannerne rejstes et Stykke fra Gaarden paa en indhegnet Staten Harald var iført to Ringbrynjer; men hans tapre Broder Kristrød vilde ingen have. Da Magnus og hans Høvdinger saa Haralds Hær, stillede de ogsaa deres Folk i Orden, og gjorde Fylkingen meget lang, for at den skulde kunne omringe den fiendtlige. Denne
- ↑ Navnet „Kristrød“ er vel en Fordrejelse af en eller anden gaelisk Navnform der nu neppe lader sig paavise.
- ↑ „Fyrileiv“ udtales nu „Ferløv“ eller „Ferlev“; der er to Gaarde af dette Navn, øvre og nedre Ferlev, paa hver sin Side af Landevejen. Saxo kalder Stedet (S. 659) ager Fridlevinus.
- ↑ Da Fyrileiv ligger ved Søen, og Harald vel havde sagt at hindre Magnus fra at gjøre Landgang, hvis han kom tilsøs, maa man slutte, at Magnus’s Hær er kommen til Lands nordenfra, og har taget Vejen over Højderne ved Svarteborg, hvor Landevejen fra umindelig Tid synes at have gaaet.
ald var kommen til Viken en god Stund førend Magnus, synes utvivlsomt, og Efterretningen om Erik Einunes Sejr ved Fodevig har vel forøget hans Mod.
