Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/748

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
730
Magnus Sigurdsſøn og Harald Gille.

Side, ved Navn Kriſtrød, en ſærdeles tapper Mand, der maa være kommen fra Irland eller Syderøerne, for at ſøge ſin Lykke i Norge, efter at hans Halvbroder var bleven Konge[1]. Blandt de øvrige Høvdinger, der omgave Harald, nævnes Ragnvald Jarl, Thjoſtulf Aalesſøn, Ingemar af Aſk, og Sæmund fra Agder; han havde ikke ſaa faa Lendermænd hos ſig, men Magnus havde dog langt flere. Da det netop var paa denne Tid, at Harald Keſja flygtede fra Jylland til Norge efter Kong Nikolas’s Drab, er det ikke uſandſynligt, at han befandt ſig i Magnus’s Hær, thi det falder ſaa godt ſom af ſig ſelv, at han ved Ankomſten til Norge tyede til Magnus, deri ej alene var Erik Emunes bitre Fiende, men og Haralds egen Huſtrues Broderſøn, og desuden juſt da maa være kommen til Viken med ſin Hær og Flaade.

Den 9de Auguſt bred Harald med ſin Hær op fra Gaarden og Thingſtedet Fors i Nærheden af Kviſtrum, for at drage ud mod Søkyſten, og kom henimod Aftenen til Fyrileiv, der ligger omtrent Miil længer mod Nordveſt, ved Bunden af Gudmarfjorden[2]. Her tog han Nattekvarteer og lod ſine Folk ſpiſe til Aften; Vagter til Heſt udſtilledes paa alle Kanter. Henimod Morgenen kom en af Vagterne til Harald, og meldte at Kong Magnus’s Hær nærmede ſig[3]. „Hvad kan min Frænde Magnus ville“, ſpurgte Harald; „det er dog vel ikke hans Mening at ſlaas med os?“ Thjoſtulf Aalesſøn ſvarede: „ſaa ſandt, Herre, maa I nu finde paa Raad for eder og eders Folk, ſom Magnus har ſamlet en Hær i hele Sommer, i den beſtemte Henſigt at ſlaas med eder, ſaa ſnart han møder eder“. Da ſtod Kongen op, og bød ſine Mænd at gribe til Vaaben. „Vil min Frænde Magnus endelig ſlaas“, ſagde han, „ſaa ſkulle vi føje ham deri“. Hæren opſtilledes og Bannerne rejſtes et Stykke fra Gaarden paa en indhegnet Staten Harald var iført to Ringbrynjer; men hans tapre Broder Kriſtrød vilde ingen have. Da Magnus og hans Høvdinger ſaa Haralds Hær, ſtillede de ogſaa deres Folk i Orden, og gjorde Fylkingen meget lang, for at den ſkulde kunne omringe den fiendtlige. Denne

    ald var kommen til Viken en god Stund førend Magnus, ſynes utvivlſomt, og Efterretningen om Erik Einunes Sejr ved Fodevig har vel forøget hans Mod.

  1. Navnet „Kriſtrød“ er vel en Fordrejelſe af en eller anden gaeliſk Navnform der nu neppe lader ſig paaviſe.
  2. „Fyrileiv“ udtales nu „Ferløv“ eller „Ferlev“; der er to Gaarde af dette Navn, øvre og nedre Ferlev, paa hver ſin Side af Landevejen. Saxo kalder Stedet (S. 659) ager Fridlevinus.
  3. Da Fyrileiv ligger ved Søen, og Harald vel havde ſagt at hindre Magnus fra at gjøre Landgang, hvis han kom tilſøs, maa man ſlutte, at Magnus’s Hær er kommen til Lands nordenfra, og har taget Vejen over Højderne ved Svarteborg, hvor Landevejen fra umindelig Tid ſynes at have gaaet.