Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/737

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
719
Byernes Anlæg.


Dette var i det Væſentlige den Indretning ved Byernes Anlæg, ſom overholdtes og vedvarede gjennem hele den øvrige Deel af Middelalderen indtil hen i de nyere Tider, og hvoraf man i enkelte Stæder, ſom Bergen og Throndhjem, endnu ſeer Spor, ſkjønt de ſidſte Aarhundreder have bragt en Mængde Afvigelſer fra den gamle Regel. Det viſer ſig ved førſte Blik, at man ved denne fornemmelig har haft Bekvemmeligheden for Skibenes Udlosning og Ladning, og Letheden af Kommunikationen mellem disſe og Landet for Øje, medens derimod Byernes Udſtrækning i Længden, og den totale Mangel paa Befæſtninger om Byerne ſelv, undtagen det i en urolig Tid nær ved Grændſen anlagte Sarpsborg, viſer at det i Regelen ej var Sikkerhedshenſyn eller Trangen til fælles Forſvar, ſom bragte Borgerne til at flytte ſammen, men udelukkende eller idet mindſte for den ſtørſte Deel de kommercielle Forhold. De norſke Stæder viſe ſig ſaaledes fra førſte Ferd af ſom opſtaaede alene ved Søhandelen og for dens Skyld, og man kan med Ret og tillige med Stolthed ſige, at de i deres hele Tilbliven og Anlæg viſe ſig ſom en Affødning af den Orden, Fred og Retsſikkerhed, ſom man i de fleſte øvrige europæiſke Lande netop ved Anlægget af og Sammenflytning i Stæder ſøgte at opnaa.

70. Magnus Sigurdsſøn og Harald Gille tages til Konger.


Da Kong Sigurd døde i Oslo, vare hans Søn, Magnus, og hans Broder Harald Gille i Tunsberg. Men der blev ſtrax, maaſkee endog førend Kongen havde opgivet Aanden, ſendt et, ſom det ſynes hemmeligt Iilbud til Magnus[1], ſom øjeblikkelig ſkyndte ſig ind til Oslo, ſammenkaldte et Thing, lod ſig tage til Konge for det hele Land, og ſatte ſig i Beſiddelſe af alle de kongelige Skatte. Der indfandt ſig ſtrax mange Mænd

  1. Saaledes Morkinſkinna fol. 31. b. tilligemed Ágrip, Cap. 50, der her udtrykkeligt ſige at der ſendtes Bud til Magnus, hvilket Bud ſaaledes maa have været hemmeligt. Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke tilligemed Snorre, og Orkneyingaſaga S. 170 fortælle derimod at Magnus var i Oslo ved Sigurds Død. Men da der ikke tidligere nævnes noget om, at Magnus var tilſtede ved Faderens Dødsleje, hvilket dog vel maatte have været Tilfældet, hvis han var i Byen, og da Morkinſkinnas og Ágrips Udſagn ej alene er for omſtændeligt til at kunne være grebet ud af Luften, men ogſaa beſtyrkes ved disſe Sagabearbejdelſers Ælde, ligeſom det i og for ſig er heel rimeligt, kan man ej andet end feſte nogen Lid dertil, for ſaa vidt Budſendelſen til Magnus angaar; men det ſandſynligſte er, at Budet ej afgik, førend da man hvert Øjeblik ventede Sigurds Død, og at Magnus kom netop ſom Faderen opgav Aanden. Thi ellers kunde ogſaa Harald have faaet Nys om hvad der var paa Ferde. Paa denne Maade forliges ogſaa den anden Beretning med hiin; thi der ſiges jo kun, at Magnus ved Faderens Død var i Byen, ikke, naar han var kommen did.