Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/736

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
718
Sigurd Magnusſøn.

ſtore Chriſtkirke længſt mod Nord paa den ovenfor[1] omtalte ſaakaldte Holm, der ved en Kanal eller ſumpig Indſænkning, kaldet Veiſan, adſkiltes fra Byen; over Veiſan gik to ſmaa Broer, den ſtore og den lille Sandbro, og ſøndenfor denne begyndte Bryggen og den dermed ligeløbende Gade; en ſtrakte ſig ſydefter langs Mangen indtil dennes inderſte Deel, den ſaakaldte Vaagsbund. I Tunsberg laa, om juſt ikke endnu paa Kong Sigurds Tid, en Kongsgaard eller et Kaſtel paa det ſaakaldte Slotsberg, der begrændſede Byen mod Nordveſt; Bryggen og Hovedgaden ſtrakte ſig i ſydøſtlig Retning langs Fjorden, lige overfor Nøterø, til henimod Gunnarsby. I Oslo, hvor der i Tidens Løb er foregaaet ſaa mange Forandringer, ej alene med Bygningerne, men ogſaa med Jordsmonnet i og omkring den, lade de ældre Anlæg ſig vanſkeligere paaviſe, men man maa dog antage, at Bryggerne have ſtrakt ſig fra Øren ved Elve-Oſen, hvor Kongsgaarden og Mariekirken laa, nordefter til henimod Leret, hvor Nonnekloſtret var beliggende, og at Langſtrædet eller Øvreſtrædet indenfor ſtrakte ſig ligeløbende med dem[2]. De ældre Anlæg i Sarpsborg kunne nu neppe med nogen Sikkerhed antydes; de vare vel ogſaa noget forſkjellige fra de andre Stæders, da denne By laa fjernere fra Søen, og var befæſtet[3]. Men i Kongehelle er det tydeligt, at Byen og Bryggerne ſtrakte ſig langs Elven fra Ytre Kongehelle, hvor Fylkeskirken ſtod, det nuværende Ytterby, til det af Sigurd Jorſalafarer anlagte Kaſtel (nu Kaſtellegaardens Plads). Efterhaanden, ſom Byen udvidedes, dannede der ſig nu Gader, ligeløbende med Hovedgaden, og Almenningerne fik derved mere og mere Udſeendet af Tvergader. De Bymarker, ſom omgave og tilhører Byerne, kaldtes i hiin Tid, ſom nu, ſædvanligviis Lykker[4].

  1. Se ovf. S. 437.
  2. Dette ſees iſær af Sverres Saga, Cap. 134, 135.
  3. Se ovf. I. 2. S. 542.
  4. Hele den Indretning gjenkjendes, ſom nys antydet, i flere ſkotſke Byer, navnlig Edinburgh, kun med de Modifikationer ſom Byens Beliggenhed lidt inde i Landet, afſondret fra Søen, gjorde nødvendige. Den egentlige gamle By beſtod ſaaledes oprindeligt kun af een Hovedgade (high-street), der ſtrakte ſig fra Slottet eller Kongsgaarden i Veſt til det hellige Karles Kloſter (Holyrood abbey) i Øſt. Den var afbrudt ved enkelte ſtørre Aabninger, der ſvarede til Almenninger, og mindre, der endnu kaldes wynds og ganſke ſvare til Veiterne. Gaardenes Huſe ſtode med Tverſiden til Gaden, med Langſiden til Gaardsrummene (closes), gjennem hvilke man ogſaa kunde gaa fra Yderſiden af Huusrækken til Gaden. Markerne udenfor Staden kaldes tildeels links (Lykker). Aldeles ſamme Indretning finde vi i Kirkevaag paa Orknø, der desuden, ligeſom de norſke Byer, havde fortløbende Brygger. Man kan derfor ej tilbageholde den Formodning, der ogſaa i ſig ſelv, paa Grund af Forholdene, er højſt rimelig, at man i Norge nærmeſt har taget de ſkotſke By-Anlæg til Mønſter.