store Christkirke længst mod Nord paa den ovenfor[1] omtalte saakaldte Holm, der ved en Kanal eller sumpig Indsænkning, kaldet Veisan, adskiltes fra Byen; over Veisan gik to smaa Broer, den store og den lille Sandbro, og søndenfor denne begyndte Bryggen og den dermed ligeløbende Gade; en strakte sig sydefter langs Mangen indtil dennes inderste Deel, den saakaldte Vaagsbund. I Tunsberg laa, om just ikke endnu paa Kong Sigurds Tid, en Kongsgaard eller et Kastel paa det saakaldte Slotsberg, der begrændsede Byen mod Nordvest; Bryggen og Hovedgaden strakte sig i sydøstlig Retning langs Fjorden, lige overfor Nøterø, til henimod Gunnarsby. I Oslo, hvor der i Tidens Løb er foregaaet saa mange Forandringer, ej alene med Bygningerne, men ogsaa med Jordsmonnet i og omkring den, lade de ældre Anlæg sig vanskeligere paavise, men man maa dog antage, at Bryggerne have strakt sig fra Øren ved Elve-Osen, hvor Kongsgaarden og Mariekirken laa, nordefter til henimod Leret, hvor Nonneklostret var beliggende, og at Langstrædet eller Øvrestrædet indenfor strakte sig ligeløbende med dem[2]. De ældre Anlæg i Sarpsborg kunne nu neppe med nogen Sikkerhed antydes; de vare vel ogsaa noget forskjellige fra de andre Stæders, da denne By laa fjernere fra Søen, og var befæstet[3]. Men i Kongehelle er det tydeligt, at Byen og Bryggerne strakte sig langs Elven fra Ytre Kongehelle, hvor Fylkeskirken stod, det nuværende Ytterby, til det af Sigurd Jorsalafarer anlagte Kastel (nu Kastellegaardens Plads). Efterhaanden, som Byen udvidedes, dannede der sig nu Gader, ligeløbende med Hovedgaden, og Almenningerne fik derved mere og mere Udseendet af Tvergader. De Bymarker, som omgave og tilhører Byerne, kaldtes i hiin Tid, som nu, sædvanligviis Lykker[4].
- ↑ Se ovf. S. 437.
- ↑ Dette sees især af Sverres Saga, Cap. 134, 135.
- ↑ Se ovf. I. 2. S. 542.
- ↑ Hele den Indretning gjenkjendes, som nys antydet, i flere skotske Byer, navnlig Edinburgh, kun med de Modifikationer som Byens Beliggenhed lidt inde i Landet, afsondret fra Søen, gjorde nødvendige. Den egentlige gamle By bestod saaledes oprindeligt kun af een Hovedgade (high-street), der strakte sig fra Slottet eller Kongsgaarden i Vest til det hellige Karles Kloster (Holyrood abbey) i Øst. Den var afbrudt ved enkelte større Aabninger, der svarede til Almenninger, og mindre, der endnu kaldes wynds og ganske svare til Veiterne. Gaardenes Huse stode med Tversiden til Gaden, med Langsiden til Gaardsrummene (closes), gjennem hvilke man ogsaa kunde gaa fra Ydersiden af Huusrækken til Gaden. Markerne udenfor Staden kaldes tildeels links (Lykker). Aldeles samme Indretning finde vi i Kirkevaag paa Orknø, der desuden, ligesom de norske Byer, havde fortløbende Brygger. Man kan derfor ej tilbageholde den Formodning, der ogsaa i sig selv, paa Grund af Forholdene, er højst rimelig, at man i Norge nærmest har taget de skotske By-Anlæg til Mønster.
