Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/735

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
717
Kjøbſtædernes Indretning.

ligeholdte Navne paa Gaardene ved Bryggen i Bergen ville i det følgende flere blive nævnte. Lignende Indretninger finde vi ogſaa i de øvrige Byer[1]. Ja endog i Anlægget finde vi overalt den ſamme Plan nogenledes fulgt, tildeels i Lighed med Anlægget af de ældre ſkotſke Byer. Enhver Stad ſynes nemlig oprindelig kun at have udgjort een Hovedgade (stræti), det ſaakaldte Langſtræde eller Øvre-Stræde, der gik ligeløbende med Bryggen, ſaaledes at de paa den nedre Side af Gaden beliggende Huſe med den modſatte Ende vendte ud til denne. Hovedſtrædet afbrødes i pasſende Afſtand af Tvergader eller rettere Pladſe, der kaldtes Almenninger; men i Strækningerne mellem Almenningerne fandtes ogſaa ſmalere Gjennemgange eller Veiter[2], og Gaderne, hvis Huſe vendte med Gavlerne til Gaden, med Bredſiderne mod hinanden, havde ogſaa ſmaa Gaardsrum, tvert igjennem hvilke man kunde gaa fra Bryggen til Hovedgaden[3]. Gaardene ſelv vare meget ſtore, og beſtode for det meſte, ſom det ſynes, af flere Huſe, hvoraf Ejeren bortlejede dem, han ikke ſelv beboede[4]. I eller ved enhver By laa Kongsgaarden nogenledes i Flugt med Hovedgaden ved den ene Ende, men adſkilt fra den ved et lidet Mellemrum, og med ſin egen Brygge. I Nidaros laa ſaaledes, ſom vi allerede have viiſt[5], den af Harald Haardraade opførte Kongsgaard med tilhørende Brygge i Nærheden af Chriſtkirken, længſt oppe ved Nidelven, et lidet Stykke nordenfor begyndte Bryggernes Række, ſaa vel ſom den dermed ligeløbende Hovedgade, og ſtrakte ſig nordefter langs Elven, der dannede Byens Havn, indtil Skibekrogen ved Brat-Øren; Hovedgaden ſtandſede ved den indenfor Bent-Øren og ud mod Fjorden liggende Øre, hvor Ørethinget holdtes. I Bergen laa Kongsgaarden tilligemed Apoſtelkirken, den lille Chriſtkirke og den endnu langtfra færdige

  1. Saaledes f. Ex. i Oslo Gaarden „Pauſen“ efter Familien „Paus“, „Kyrningen“ efter Familien „Kyrning“, „Vidarsgaarden“ efter en Hirdmand ved Navn Vidar, „Skinheimen“ efter Ejerens Gaard Skinheim (nu Skenem eller Skenum) i Smaalenene.
  2. Benævnelſen „Veiter“ bruges endnu i Throndhjem; i Bergen kaldes de nuomſtunder „Smug“.
  3. Det var ſaaledes paabudet i den nyere Bylov af 1276, VI. 4, at man ſkulde bebygge ſine Gaarde ſaaledes, at man i det mindſte kunde bære et Pund (Skippund) langs gjennem Gaardsrummet mellem Gaden og Bryggen. Denne Beſtemmelſe er imidlertid optagen efter den ældre Lov, eller i det mindſte efter ældre Vedtægt. Sammeſteds beſtemmes det, at Gaderne og Bryggerne ſkulde være 12 Alen, Almenningerne 8 Alen, og Veiterne 3Alen brede. Disſe Dimenſioner, der ere ſaa ſmaa, at man ej vel kan antage dem nogenſinde at have været mindre, maa vel ſaaledes have været de oprindelige.
  4. Dette ſees nokſom af mange Diplomer, ſaa vel ſom flere Lovſteder, f. Ex. nyere Bylov VI. 15.
  5. Se ovf. S. 205, 206.