Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/735

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
717
Kjøbstædernes Indretning.

ligeholdte Navne paa Gaardene ved Bryggen i Bergen ville i det følgende flere blive nævnte. Lignende Indretninger finde vi ogsaa i de øvrige Byer[1]. Ja endog i Anlægget finde vi overalt den samme Plan nogenledes fulgt, tildeels i Lighed med Anlægget af de ældre skotske Byer. Enhver Stad synes nemlig oprindelig kun at have udgjort een Hovedgade (stræti), det saakaldte Langstræde eller Øvre-Stræde, der gik ligeløbende med Bryggen, saaledes at de paa den nedre Side af Gaden beliggende Huse med den modsatte Ende vendte ud til denne. Hovedstrædet afbrødes i passende Afstand af Tvergader eller rettere Pladse, der kaldtes Almenninger; men i Strækningerne mellem Almenningerne fandtes ogsaa smalere Gjennemgange eller Veiter[2], og Gaderne, hvis Huse vendte med Gavlerne til Gaden, med Bredsiderne mod hinanden, havde ogsaa smaa Gaardsrum, tvert igjennem hvilke man kunde gaa fra Bryggen til Hovedgaden[3]. Gaardene selv vare meget store, og bestode for det meste, som det synes, af flere Huse, hvoraf Ejeren bortlejede dem, han ikke selv beboede[4]. I eller ved enhver By laa Kongsgaarden nogenledes i Flugt med Hovedgaden ved den ene Ende, men adskilt fra den ved et lidet Mellemrum, og med sin egen Brygge. I Nidaros laa saaledes, som vi allerede have viist[5], den af Harald Haardraade opførte Kongsgaard med tilhørende Brygge i Nærheden af Christkirken, længst oppe ved Nidelven, et lidet Stykke nordenfor begyndte Bryggernes Række, saa vel som den dermed ligeløbende Hovedgade, og strakte sig nordefter langs Elven, der dannede Byens Havn, indtil Skibekrogen ved Brat-Øren; Hovedgaden standsede ved den indenfor Bent-Øren og ud mod Fjorden liggende Øre, hvor Ørethinget holdtes. I Bergen laa Kongsgaarden tilligemed Apostelkirken, den lille Christkirke og den endnu langtfra færdige

  1. ↑ Saaledes f. Ex. i Oslo Gaarden „Pausen“ efter Familien „Paus“, „Kyrningen“ efter Familien „Kyrning“, „Vidarsgaarden“ efter en Hirdmand ved Navn Vidar, „Skinheimen“ efter Ejerens Gaard Skinheim (nu Skenem eller Skenum) i Smaalenene.
  2. ↑ Benævnelsen „Veiter“ bruges endnu i Throndhjem; i Bergen kaldes de nuomstunder „Smug“.
  3. ↑ Det var saaledes paabudet i den nyere Bylov af 1276, VI. 4, at man skulde bebygge sine Gaarde saaledes, at man i det mindste kunde bære et Pund (Skippund) langs gjennem Gaardsrummet mellem Gaden og Bryggen. Denne Bestemmelse er imidlertid optagen efter den ældre Lov, eller i det mindste efter ældre Vedtægt. Sammesteds bestemmes det, at Gaderne og Bryggerne skulde være 12 Alen, Almenningerne 8 Alen, og Veiterne 3Alen brede. Disse Dimensioner, der ere saa smaa, at man ej vel kan antage dem nogensinde at have været mindre, maa vel saaledes have været de oprindelige.
  4. ↑ Dette sees noksom af mange Diplomer, saa vel som flere Lovsteder, f. Ex. nyere Bylov VI. 15.
  5. ↑ Se ovf. S. 205, 206.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_1-2.djvu/735&oldid=194698»