Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/734

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
716
Sigurd Magnusſøn.

der dog fornemmelig maa gjelde Byerne, at „Skibe fra alle Verdens Kanter kom did med Rigdomme“. Den ſamme Foreſtilling om blomſtrende Handel, livlig Rørelſe og betydelig Folke-Sammenſtrømning faar man, navnlig hvad Bergen angaar, af den Beſkrivelſe, Sagaen giver af Kales (ſiden Ragnvald Jarls) førſte Ophold i denne By, da han var kommen fra Grimsby i England, og her havde gjort ſit førſte Bekjendtſkab med Gilchriſt eller Harald Magnusſøn[1]. „Da Skibet kom til Byen“, heder det, „var der her en ſtor Mængde Folk ſamlet baade nordenfra og ſøndenfra Landet, ſaa vel ſom en Mængde Udlændinger, ſom havde bragt en heel Deel gode Sager til Landet[2]. Der omtales allerede forſkjellige Skytningsſtuer eller Vertshuſe, hvor man ſad og drak eller fornøjede ſig paa andre Maader, og hvor man kunde faa Herberge. Disſe Skytningsſtuer vare rimeligviis allerede da indrettede, ſom man ſenere hen finder dem, nemlig ſaaledes at de udgjorde ſæregne Dele af de ſtore, formuende og anſeede Privatmænd tilhørende, Gaarde ved Bryggen, der i lang Tid, inden Stranden lige over for paa den anden Side bebyggedes, udgjorde den egentlige Stad, men ſiden, under Hanſeaternes Vælde, bleve Tydſkernes Ejendom[3]. Enhver af de ſtørre Gaarde ved Bryggen havde ſandſynligviis en ſaadan Skytningsſtue, hvilken Ejeren lejede bort til den, der foreſtod Vertſkabet[4]. Saaledes berettes der, at den Skytningsſtue, hvor Kale og Jon Petersſøn holdt ſig lyſtige, tilhørte en fornemt Huusfrue,formodentlig Enke, ved Navn Unn[5]. Gaardene benævntes ſædvanligviis, ligeſom de ſtore Familieboliger indenlandſke Stæder[6], enten efter Ætten, ſom ejede den, eller efter Ættens Hovedgaard paa Landet, eller efter en af de fornemſte Ejermænd. Saaledes omtales ikke fuldt 30 Aar ſenere en Gaard i Bergen, ſtrax indenfor Sandbro, der ogſaa ſynes at have indeholdt en Drikke- eller Skytningsſtue, ſom „Sigrid Setas Gaard“[7]; hiin Gaard, hvor Kale holdt til, kaldtes da rimeligviis Unnegaarden; af de øvrige, tildeels endnu ved-

  1. Se ovf. S. 688.
  2. Orknøyingaſaga S. 154.
  3. Nemlig førſt derved at Tydſkerne Aar efter Aar lejede Gaardene af de egentlige Ejere og indrettede ſig der, ſom om de vare hjemme, ſiden tilkjøbte eller tilhævdede ſig dem. Flere Ildebrande ere viſtnok overgaaede disſe Gaarde ved Bryggen, men de ere altid blevne opførte igjen med væſentligt Bibehold af de gamle Indretninger.
  4. Endnu findes en ſaakaldet „Skytnings-“ eller „Skjøtningsſtue“ i enhver af af de ſtore Handelsgaarde ved Bryggen i Bergen.
  5. Orknøyingaſaga S. 154.
  6. F. Ex. Somerſet Houſe, Northumberland Houſe, i London; Hotel de Bourgogne o. fl. i Paris; Palazzo Pitti i Florents, Borgheſe i Rom o. ſ. v.
  7. Inges Saga Cap. 25, Snorre Cap. 128, Fagrſkinna Cap. 172.