Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/732

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
714
Sigurd Magnusſøn.
69. Norges lykkelige Forfatning under Kong Sigurd. Fremmede Forfatteres Vidnesbyrd derom. Byernes Opkomſt og Udſeende.


Om Norges blomſtrende Forfatning paa Sigurd Jorſalafarers Tid gives der ſaa mange ſamſtemmende Beretninger, at man ikke et Øjeblik kan tvivle om deres Rigtighed. Enkelte af disſe Udſagn have vi allerede meddeelt. Blandt andre taler den danſke Forfatter Saxo om Norges blomſtrende Tilſtand, der ryſtedes eller forſtyrredes ved Harald Gilles Ankomſt. Men det vigtigſte og omſtændeligſte Vidnesbyrd herom findes hos den oftere omtalte, ſamtidige engelſk-nordmanniſke Hiſtorieſkriver Ordrik Vitalis, hvis Ord her blive af ſaa meget ſtørre Vegt, ſom man ikke kan formode, at en Forfatter, der havde ſit Hjem i et af Europas lykkeligſt udſtyrede og meeſt blomſtrende Lande, ſkulde være tilbøjelig til at betragte et ſaa nordligt beliggende og efter de daværende Begreber ufrugtbart Land ſom Norge, i et alt for glimrende Lys. Hans Skildring, der, uagtet flere iøjnefaldende Urigtigheder, kaſter meget Lys paa Norges indre Forhold overhoved, og vidner fordeelagtigt om den Orden, Rolighed, Sædelighed og Religiøſitet, ſom herſkede i Landet, og ſom viſtnok ikke udelukkende kan tilſkrives Folkecharakteren, men ogſaa for en ſtor Deel maa ſkyldes Kongernes Dygtighed og velmeente Beſtræbelſer, lyder ſaaledes[1]:

„Trindt om langs Norges Kyſt mod Havet ligge følgende fem Stæder: Bergen, Kongehelle, Kaupangen (d. e. Nidaros), Borg (Sarpsborg) og Oslo[2]. Der er ogſaa en ſjette Stad, ved Navn Tunsberg[3], der ligger øſtover mod Danerne. I det Indre af Landet[4] findes ſtore, fiſkerige Vand, og Bondegaarde (villæ campestres) ere i mængdeviis beliggende paa Bredderne af Indſøerne[5]. Indbyggerne have Overflod paa

  1. Ordrik, hos Duchêne S. 767.
  2. Navnene ere i Originalen ſaaledes ſkrevne: „Berga, Cuneghella, Copenga, Burgus, Alsa“. Dette ſidſte Navn er dog viſtnok kun en Skrivfejl, eller maaſkee endog kun en Læſefejl af Udgiveren, medens det derimod er ſandſynligſt, at Originalhaandſkriſtet har haft Asla eller Aslo.
  3. I Originalen ſtaar „Turesberga“, hvilket dog aabenbart kun er Læſefejl for „Tunsberga“, der ſandſynligviis ſtaar i Haandſkriftet. Ordrik ſynes forreſten her at have forvexlet Tunsbergs Beliggenhed med Kongehelles, idet han regner Kongehelle til den Række af Stæder, der ligger langs rundt om Kyſten (in circumito Northwagiæ supra litus maris). men derimod nævner Tunsberg for ſig ſelv, tilføjende at den ligger „øſter mod Danerne“. Thi dette pasſer netop paa Kongehelle, medens derimod Tunsberg hører til Rækken af de øvrige Stæder, fra Throndhjemsfjorden til Folden.
  4. I Originalen ſtaar insulæ, d. e. „af Øen“, da Ordrik nemlig antager Norge for en Ø; vi gjengive Ordet ſom ovenfor, for at undgaa Misforſtaaelſe.
  5. Ordrik ſkjelner her mellem de fiſkerige lacus, hvilke vi ovenfor have gjengivet ved „Vand“ da han derved tydeligt nok kun ſigter til vore ſaakaldte „Fiſkevand“, og stagna, hvis Bredder ere tæt bebyggede, og hvorved han