vardskirken, hvor det blev indlagt i Steenveggen paa Sydsiden strax nedenfor Choret. Der blev det sandsynligviis liggende, indtil St. Hallvardskirken nedreves i Slutningen af det 17de Aarhundrede. Hvor hans Levninger da bragtes hen, vides ikke med Vished. I Kjøbenhavn forevises en Hovedskalle, der siges at være Kong Sigurds, uden at det dog med sikre Beviisligheder kan godtgjøres, at den i sin Tid er bleven bragt derhen fra den ødelagte Hallvardskirke. Men det er ikke usandsynligt, at det virkelig forholder sig saaledes[1].
Sigurd beskrives i Sagaerne[2] som høj af Væxt, af et kraftigt Udseende og velvoxen, med lysebruunt Haar, men for Resten ikke fager; hans Udvortes roses dog, som ovenanført[3] meget af Fulcher fra Chartres, der sandsynligviis oftere havde Anledning til at see ham under hans Ophold i Palæstina. Men Fulcher sigter rimeligviis til hans Udvortes i det hele taget, ikke blot til hans Aasyn alene. Sigurd var ikke meget snaksom, temmelig tilbageholdende, talte heller ikke synderligt paa Thingene; han lagde Vind paa Anstændighed og Værdighed i sin hele Optræden, var af en fast Charakteer, kjær i Herredømmet og streng i at refse; uden at være lovkyndig, overholdt han dog Lovene strengt. Dog var han tillige gavmild og besad andre Fortrin, der, som vi have seet, uagtet hans store Fejl gjorde ham agtet og æret[4].
Sigurds Bedrifter og hele Regjering ere besungne af i det mindste trende samtidige Skalde, Presten Einar Skulessøn, hvorom der oftere er talt, Halldor Skvaldre, og Thorarin Stuttfeld. Halldor, der ligesom de to andre rimeligviis var fra Island, har ogsaa kvædet om Begivenheder efter Sigurds Død. Hans Kvad om Sigurd synes.dog at være forfattet, medens denne endnu levede, og paa sædvanlig Maade fremsagt for ham selv, da Kongen nemlig i de Brudstykker, vi have tilbage, tiltales som nærvæ-
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 53. Snorre Cap. 41. Fagrskinna Cap. 25l. Morkinskinna fol. 31 b. Ágrip Cap. 50. Orknøyingasaga S. 170. I Fagrskinna saa vel som Morkinskinna og hos Snorre seer det næsten ud som om Sigurd døde paa et andet Sted end Oslo, snarest i Kongehelle, da det heder at han blev syg og døde „øster i Viken“, og at hans Lig blev „flyttet til Oslo“ for at begraves. Men dette kan ikke komme i Betragtning mod det tydelige Udsagn i de øvrige Kongesagaer, i Orkneyingasaga, og i Ágrip. Kongen var desuden maner i Viken“ ogsaa under sit Ophold i Oslo, og Udtrykket om Flytningen af hans Lig til Oslo er maaskee kun en uheldig Betegnelsesmaade af at hans Lig flyttedes til Oslo Domkirke.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 18.
- ↑ Se ovenfor Side 583.
- ↑ Hvor vidt Sigurd nogensinde alvorligt har tænkt paa at gaa i Kloster, hvilket Peter af Clugny synes at antyde mod Slutningen af det ovenfor (S. 670) omtalte Brev, (se Samll. I. 111), er vanskeligt at sige. Vist er det, at han mod Slutningen af sin Regjering var langt fra at tænke paa sligt.
