ledes handler I, end Biskop Magne“. Biskoppen gik bort, modtog, som man maa slutte, den rige Gave, hvilken Biskopsstolen efter al Sandsynlighed skyldte sin egentlige Opkomst, og Kong Sigurd egtede Cecilia[1]. Men Reinalds Føjelighed skal ikke have huet Kongen bedre, end Magnes Strenghed. Efter denne Begivenhed, der synes at være indtruffen i Aaret 1128, kom Sigurd neppe mere til Bergen eller den vestlige Deel af Landet. Dronning Malmfrid begav sig sandsynligviis til sine Frænder i Danmark, hvor hun siden, som det nedenfor vil sees, egtede den danske Konge Erik Emune[2]. Hun havde i sit Egteskab med Sigurd kun et eneste Barn, en Datter, ved Navn Christina.
Kong Sigurd, fortælles der, elskede sin nye Hustru særdeles højt. Men den Lykke, han nød ved hendes Side, formørkedes vist mangen Gang ved Tanken paa Biskop Magnes advarende Ord og den Fordømmelsesdom, Kirken havde udtalt over deres Forhold, ligesom vi og finde Tegn til at det Uvenskab, der herskede mellem hans Søn Magnus og hans nys aner-
- ↑ Dette Giftermaal var vistnok kun det sædvanlige borgerlige, paa hvilket vi allerede have haft flere Exempler, uden kirkelig Vielse, men med de gamle, i Loven foreskrevne Ceremonier, og som i verdslig Henseende var fuldgyldigt nok, men af Gejstligheden kun betragtedes som Konkubinat. Et saadant Giftermaal var Harald Haardraades med Thora, (se ovenfor Side 180) og Ingebjørg Jarlemoders med den skotske Konge Mælkolm.
- ↑ I Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 52. Snorre Cap. 39. I Sagaerne heder det udtrykkeligt, at dette Giftermaal sluttedes, „da det led ud paa Sigurds Regjeringstid“; det maa altsaa have været i de aller sidste Aar af denne. Nu er det vist, at han tilbragte Vintren 1129—30 paa Østlandet; og i Aaret 1127 var han vel endnu saa beskjeftiget med Kirkebygningen i Kongehelle og Forberedelsen til dens Indvielse, at han neppe da gjorde nogen Rejse til Bergen. Aaret 1128 bliver derfor det rimeligste at gjette paa som det, hvori Giftermaalet fandt Sted. Nogle have antaget, at Malmfrid efter Sigurds nye Giftermaal vedblev at opholde sig i Norge. Navnlig slutter Thormod Torvessøn det (III. S. 495) af Saxos Beretning (S. 647) om Erik Emunes Giftermaal med hende. Men her siges der kun at Erik egtede den norske Konge Magnus’s Stifmoder Malmfrid, Norges forhenværende Dronning. Malmfrid, der neppe fulgte Sigurd paa hiin Rejse til Bergen, men vistnok blev tilbage i Kongehelle, havde meget let for at komme til Sverige eller Danmark, og det vilde saaledes være højst usandsynligt, om hun skulde have oppebiet Sigurds Tilbagekomst, eller dvælet en Dag længer i Norge, end Afrejsens Tilberedelser krævede, især da hun saa vel i Sverige som Danmark havde Frænder nok (se ovenfor Side 598 flg.), der kunde tage sig af hende, navnlig Dronning Margrete, hendes egen Moster og hendes Mands Stifmoder, der og formodentlig var den, som i sin Tid havde bragt Egteskabet mellem hende og Sigurd istand.
