Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/725

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
707
Sigurds andet Giftermaal.

ledes handler I, end Biſkop Magne“. Biſkoppen gik bort, modtog, ſom man maa ſlutte, den rige Gave, hvilken Biſkopsſtolen efter al Sandſynlighed ſkyldte ſin egentlige Opkomſt, og Kong Sigurd egtede Cecilia[1]. Men Reinalds Føjelighed ſkal ikke have huet Kongen bedre, end Magnes Strenghed. Efter denne Begivenhed, der ſynes at være indtruffen i Aaret 1128, kom Sigurd neppe mere til Bergen eller den veſtlige Deel af Landet. Dronning Malmfrid begav ſig ſandſynligviis til ſine Frænder i Danmark, hvor hun ſiden, ſom det nedenfor vil ſees, egtede den danſke Konge Erik Emune[2]. Hun havde i ſit Egteſkab med Sigurd kun et eneſte Barn, en Datter, ved Navn Chriſtina.

68. Uenighed mellem Kongeſønnen Magnus og Harald Gille. Kong Sigurds Død.


Kong Sigurd, fortælles der, elſkede ſin nye Huſtru ſærdeles højt. Men den Lykke, han nød ved hendes Side, formørkedes viſt mangen Gang ved Tanken paa Biſkop Magnes advarende Ord og den Fordømmelſesdom, Kirken havde udtalt over deres Forhold, ligeſom vi og finde Tegn til at det Uvenſkab, der herſkede mellem hans Søn Magnus og hans nys aner-

  1. Dette Giftermaal var viſtnok kun det ſædvanlige borgerlige, paa hvilket vi allerede have haft flere Exempler, uden kirkelig Vielſe, men med de gamle, i Loven foreſkrevne Ceremonier, og ſom i verdslig Henſeende var fuldgyldigt nok, men af Gejſtligheden kun betragtedes ſom Konkubinat. Et ſaadant Giftermaal var Harald Haardraades med Thora, (ſe ovenfor Side 180) og Ingebjørg Jarlemoders med den ſkotſke Konge Mælkolm.
  2. I Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 52. Snorre Cap. 39. I Sagaerne heder det udtrykkeligt, at dette Giftermaal ſluttedes, „da det led ud paa Sigurds Regjeringstid“; det maa altſaa have været i de aller ſidſte Aar af denne. Nu er det viſt, at han tilbragte Vintren 1129—30 paa Øſtlandet; og i Aaret 1127 var han vel endnu ſaa beſkjeftiget med Kirkebygningen i Kongehelle og Forberedelſen til dens Indvielſe, at han neppe da gjorde nogen Rejſe til Bergen. Aaret 1128 bliver derfor det rimeligſte at gjette paa ſom det, hvori Giftermaalet fandt Sted. Nogle have antaget, at Malmfrid efter Sigurds nye Giftermaal vedblev at opholde ſig i Norge. Navnlig ſlutter Thormod Torvesſøn det (III. S. 495) af Saxos Beretning (S. 647) om Erik Emunes Giftermaal med hende. Men her ſiges der kun at Erik egtede den norſke Konge Magnus’s Stifmoder Malmfrid, Norges forhenværende Dronning. Malmfrid, der neppe fulgte Sigurd paa hiin Rejſe til Bergen, men viſtnok blev tilbage i Kongehelle, havde meget let for at komme til Sverige eller Danmark, og det vilde ſaaledes være højſt uſandſynligt, om hun ſkulde have oppebiet Sigurds Tilbagekomſt, eller dvælet en Dag længer i Norge, end Afrejſens Tilberedelſer krævede, iſær da hun ſaa vel i Sverige ſom Danmark havde Frænder nok (ſe ovenfor Side 598 flg.), der kunde tage ſig af hende, navnlig Dronning Margrete, hendes egen Moſter og hendes Mands Stifmoder, der og formodentlig var den, ſom i ſin Tid havde bragt Egteſkabet mellem hende og Sigurd iſtand.