overmodig, voldsom, til Drik hengiven, trættekjær og dertil pengegrisk Yngling, hos hvem alle slette Tilbøjeligheder synes at have faaet Raaderum, medens hans eneste Anbefaling kun var et smukt Udvortes[1]. Dette kan vel og have gjort sit til, at saa mange Lendermænd i Viken og Agder understøttede Harald. At voldsomme Tronkrige siden vilde udbryde mellem Haralds Ætlinger og forstyrre Landets Fred, kunde man da ikke forudsee, og kan heller ikke regnes Harald til Last. Men der maatte naturligviis gives mange, der, ligesom Saxo, betragtede ham som alle disse indvortes Kriges Ophav, og som derfor lagde ham for Had og betragtede ham som en Æventyrer, hvis Ophøjelse alene skyldtes et grovt Bedrageri[2].
Det erfares allerede af hvad der nu er omhandlet, at Kong Sigurd tilbragte den sidste Deel af sin Regjeringstid i Viken, som allerede fra først af havde hørt til hans Part af Riget, og hvor han derfor rimeligviis har haft sine fleste Venner og Bekjendte. Her valgte han, som det udtrykkeligt berettes, Kongehelle til sin egentlige Residens og Hovedstad[3]. Kongehelle havde allerede i lang Tid været en Kjøbstad; den omtales som saadan endog paa Harald Graafelds Tid[4]; men den fik først sin egentlige Opkomst ved Sigurd, der ophjalp den saaledes, at den ikke stod tilbage i Velmagt for nogen anden Stad i Landet. Allerede faa Aar efter hans Hjemkomst see vi ham beskjeftiget med store og omfattende Bygge-Arbejder i Staden. Vintren 1114—1115 tilbragte han nemlig, som der fortælles[5], især i Kongehelle, som han forskjønnede og udvidede; han lod der opføre et stort Kastell af Torv og Steen, omgivet af en Grav. Han forordnede, at i Byen selv saa vel som alle de omliggende Hereder, skulde hver Mand, der havde fyldt sit 9de Aar, hvert Aar bringe til dette Kastell fem Vaabenstene eller fem Staure, fem Alen lange, og spidse
- ↑ Harald Gilles Saga Cap. 1., jvfr. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 51, Snorre Cap. 34.
- ↑ Saxo siger om Harald, at han „ligesom et Lyn og Uvejr forstyrrede Norges ellers saa blomstrende Tilstand“, og at „alle de norske Kriges Ødelæggelse kom fra hans Skjød“. Den samme Mening deelte vistnok ogsaa mange Nordmænd.
- ↑ Kong Sigurd, heder det udtrykkeligt i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 43, satte sin Stol og Hovedstad, d. e. Hovedresidens, i Kongehelle.
- ↑ Se ovenfor I. 2. Side 37, jvfr. Njaals Saga Cap. 6, hvor Kongehelle aabenbart nævnes som en By, da Rut Herjulfssøn besøgte Dronning Gunnhild 963.
- ↑ Snorre, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 23, jvfr. ovenfor Side 657, 658.
