Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/722

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
704
Sigurd Magnusſøn.

overmodig, voldſom, til Drik hengiven, trættekjær og dertil pengegriſk Yngling, hos hvem alle ſlette Tilbøjeligheder ſynes at have faaet Raaderum, medens hans eneſte Anbefaling kun var et ſmukt Udvortes[1]. Dette kan vel og have gjort ſit til, at ſaa mange Lendermænd i Viken og Agder underſtøttede Harald. At voldſomme Tronkrige ſiden vilde udbryde mellem Haralds Ætlinger og forſtyrre Landets Fred, kunde man da ikke forudſee, og kan heller ikke regnes Harald til Laſt. Men der maatte naturligviis gives mange, der, ligeſom Saxo, betragtede ham ſom alle disſe indvortes Kriges Ophav, og ſom derfor lagde ham for Had og betragtede ham ſom en Æventyrer, hvis Ophøjelſe alene ſkyldtes et grovt Bedrageri[2].

67. Kongehelles Forſkjønnelſe og Opkomſt. Kong Sigurds Giftermaal med Cecilie.


Det erfares allerede af hvad der nu er omhandlet, at Kong Sigurd tilbragte den ſidſte Deel af ſin Regjeringstid i Viken, ſom allerede fra førſt af havde hørt til hans Part af Riget, og hvor han derfor rimeligviis har haft ſine fleſte Venner og Bekjendte. Her valgte han, ſom det udtrykkeligt berettes, Kongehelle til ſin egentlige Reſidens og Hovedſtad[3]. Kongehelle havde allerede i lang Tid været en Kjøbſtad; den omtales ſom ſaadan endog paa Harald Graafelds Tid[4]; men den fik førſt ſin egentlige Opkomſt ved Sigurd, der ophjalp den ſaaledes, at den ikke ſtod tilbage i Velmagt for nogen anden Stad i Landet. Allerede faa Aar efter hans Hjemkomſt ſee vi ham beſkjeftiget med ſtore og omfattende Bygge-Arbejder i Staden. Vintren 1114—1115 tilbragte han nemlig, ſom der fortælles[5], iſær i Kongehelle, ſom han forſkjønnede og udvidede; han lod der opføre et ſtort Kaſtell af Torv og Steen, omgivet af en Grav. Han forordnede, at i Byen ſelv ſaa vel ſom alle de omliggende Hereder, ſkulde hver Mand, der havde fyldt ſit 9de Aar, hvert Aar bringe til dette Kaſtell fem Vaabenſtene eller fem Staure, fem Alen lange, og ſpidſe

  1. Harald Gilles Saga Cap. 1., jvfr. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 51, Snorre Cap. 34.
  2. Saxo ſiger om Harald, at han „ligeſom et Lyn og Uvejr forſtyrrede Norges ellers ſaa blomſtrende Tilſtand“, og at „alle de norſke Kriges Ødelæggelſe kom fra hans Skjød“. Den ſamme Mening deelte viſtnok ogſaa mange Nordmænd.
  3. Kong Sigurd, heder det udtrykkeligt i Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 43, ſatte ſin Stol og Hovedſtad, d. e. Hovedreſidens, i Kongehelle.
  4. Se ovenfor I. 2. Side 37, jvfr. Njaals Saga Cap. 6, hvor Kongehelle aabenbart nævnes ſom en By, da Rut Herjulfsſøn beſøgte Dronning Gunnhild 963.
  5. Snorre, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 23, jvfr. ovenfor Side 657, 658.