Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/708

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
690
Sigurd Magnusſøn.

havde foreſpurgt ſig hos Salmund. „Du“ ſagde han, „var her kun berettiget til at mægle Forlig mellem de egentlige Parter, og om det var din Huuskarl, der var bleven dræbt, vilde Salmund ikke have baaret ſig ſaaledes ad“. Kale erkjendte ſin Fejl og beklagede at hans Fader ej havde været tilſtede for at kunne hjelpe ham med ſine viſe Raad. Han undſkyldte ſig med at Salmund dog ikke egentlig havde lidt nogen Skaar i ſin Ære, fordi han ſelv havde modtaget den Hæder, der ſærſkilt var bleven ham tilbudt; desuden, ſagde han, havde han jo ſlet ikke ſluttet noget Forlig med Brynjulf eller modtaget Boder af ham, hvorved han kunde have paadraget ſig nogen Forpligtelſe til at ſkaane ham. Efter megen Samtale frem og tilbage om denne Sag beſluttede de at ſende Bud til Salmund, for at underrette ham derom. Han begav ſig ſtrax til Kol for at raadſlaa om, hvad der var at gjøre. Kol meente at man ſkulde lade Jon tilſpørge, om han ønſkede Forlig; Salmund derimod, ſaa vel ſom den dræbte Haavards Broder Hallvard, vilde kun høre om Hevn. Kol fik dem dog til at føje ſig efter hans Forſlag, imod at han lovede Salmund, ikke at opgive Sagen førend denne havde faaet al ønſkelig Fuldeſtgjørelſe. Der ſendtes nu Mænd til Jon med hiin Foreſpørgſel. Men han vægrede ſig beſtemt ved at bøde for en Mand, der, ſom han ſagde, ved ſine egne Gjerninger havde uhelget ſig. Nei indvendte Kol ikke længer noget imod alvorligere Forholdsregler, og ſpurgte Hallvard om han havde Lyſt til at ſøge Hevn for ſin Broder, ſkjønt det maaſkee var forbundet med ikke ubetydelig Fare. Hallvard var ſtrax rede. Kok lod ham i al Stilhed drage til Sogn, og foreſkrev ham nøje, hvorledes han ſkulde bære ſig ad. Han ſkulde tage ind hos en af Kols gamle Venner, ved Navn Une, der boede i Nærheden af Jons Gaard, og i flere Henſeender havde haft Ulemper af denne mægtige og overmodige Mands Naboſkab; han ſkulde levere Une 6 Mark Sølv, med den Hilſen fra Kol, at han maatte gjøre ſit Bedſte for at ſkaffe ham Lejlighed til at fælde enten Brynjulf eller en anden af Jons Huusfolk, hvis Tab vilde gaa denne lige ſaa nær. Lykkedes det, ſkulde Une hemmeligt ſende Hallvard til Kols Ven og Frænde, den mægtige Kyrpinga-Orm[1], der med ſine Sønner Agmund Dreng og Erling boede paa Stødle i Søndhordeland: da vilde han være uden al Fare. Dog ſkulde han ogſaa i ſaa Fald paalægge Une at ſælge ſin Gaard og flytte hen til Kol, da Opholdet i Jons Nærhed ej længer vilde være raadeligt for ham. Hallvard begav ſig afſted, og fulgte nøje Kols Raad. Han kom en Aften til Une, uden at navngive ſig, og tog Plads i Skaalen blandt de øvrige, der ſad omkring Ilden og ſamtalede. Han

  1. Om Kyrpinga-Orm, Søn af Svein paa Gerde og Ragna, Orm Jarls Datter, ſe ovf. S. 453. Erling, hans yngſte Søn, var for øvrigt paa denne Tid kun et Barn, ſom man af det følgende vil ſe.