Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/707

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
689
Kale Kolsſøns Ungdom.

kom det ved ſlig Lejlighed ſaare almindelige, men farlige Samtale-Emne paa Bane, at ſammenligne anſeede og bekjendte Mænd; fornemmelig drejede Talen ſig om, hvo der var de ypperſte Lendermænd i Norge. Brynjulf, en af Jon Petersſøns Folk, paaſtod at denne ſaa vel med Henſyn til Byrd, ſom til Dygtighed, maatte kaldes den fornemſte af alle de yngre Lendermænd ſøndenfor Stad. Haavard, en af Kales Staldbrødre, paaſtod derimod at Salmund Sigurdsſøn i alle Dele kunde maale ſig med Jon, og at Vikverjerne vel endog vilde give ham Fortrinnet for denne. Herover blev der megen ivrig og højrøſtet Tale, og da de vare beſkjenkede, gik det ſnart til Haandgribeligheder. Haavard løb op, fik fat paa en Stok, og gav Brynjulf dermed et Slag i Hovedet, ſaa at han faldt beſvimet til Jorden. Medens hans Venner vare beſkjeftigede med ham, blev Haavard af ſine Kammerater i Stilhed ſkaffet bort fra Stuen, og ind til Kale, ſom øjeblikkelig fik en Mand til at ro afſted med ham, for at bringe ham ſyd til Alvidra[1], til en Preſt ved Navn Richard, hvilken Kale kjendte og nu lod anmode øm, at han vilde beholde Haavard hos ſig, indtil Kale ſelv kom efter. Da Haavard var kommen til Grøningeſund lidt nordenfor Bukken, et Par Miles Vej ſøndenfor Bergen, gik han med ſin Følgeſvend op paa Land, og lagde ſig til at ſove paa et afſides Sted, i den Tanke, at man ikke længer vilde ſøge efter dem. Men imidlertid var Brynjulf kommen til ſig ſelv, og havde beklaget ſig for Jon Petersſøn over det forefaldne, idet han fortalte at Haavard allerede var ſkaffet til Side; øjeblikkelig havde Jon ſendt Brynjulf afſted med ti Mand paa et Rofartøj for at indhente Haavard, og endnu i Daggry kom de til Grøningeſund. Der ſaa de en Baad ligge paa Fjæren, og Brynjulf, ſom antog at at Ejermændene maaſkee kunde give dem noget Beſked om Haavard, gik i Land med ſine Folk for at opſøge dem. Han traf Haavard ſelv, juſt ſom denne og hans Ledſager vare vaagnede, og uden videre lod han dem begge dræbe. Derpaa vendte Brynjulf tilbage til Bergen, og berettede Jon hvad der var forefaldet. Snart blev det bekjendt over hele Byen, og Kale tog det meget ilde op. Der blev imidlertid underhandlet om Forlig, og da Jon tilbød Kale Selvdom for hans eget Vedkommende, med Forbehold af Kongens og de egentlige Eftermaalsmænds Ret, modtog Kale dette Tilbud, ſaa at Sagen paa denne Maade nogenledes blev bilagt, uden at dog det ſpendte Forhold mellem ham og Jon ophørte.

Da Kale ſiden kom hjem til ſin Fader, og fortalte ham alt ſammen, misbilligede denne at hans Søn havde modtaget noget Forlig, før end man

  1. Dette Alvidra kan ej være Alvidra eller Alver ved Alverſtrømmen, nordenfor Bergen, men maa være at ſøge et Steds paa Vejen ſydefter fra Bergen.