Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/706

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
688
Sigurd Magnusſøn.

og meget fra Norge, og holdt ſig ſærdeles meget til ham, ſaa at de kom paa en meget fortrolig Fod; han betroede Kale under Tausheds Løfte, at han var en Søn af Magnus Barfod, at hans egentlige Navn var Harald, og at hans Moder nu opholdt ſig paa Syderøerne. Han ſpurgte Kale, hvorledes man vilde modtage ham i Norge, om han kom did; og Kale ſagde at Kong Sigurd ſandſynligviis vilde tage vel imod ham, hvis andre ikke lagde til værſte for ham. Gilchriſt og Kale gave hinanden ved Afſkeden gjenſidige Foræringer, og lovede at ſtaa hinanden bi, hvor de næſte Gang maatte ſtøde ſammen[1]. Vi ville i det følgende ſee, hvorledes Gilchriſt, om hvem der allerede i det foregaaende er talt, omſider efter nogle Aars Forløb virkelig kom til Norge, og hvorledes han da i Kale og hans mægtige Frænder fandt ivrige Tilhængere, hvis kraftige Underſtøttelſe han fornemmelig ſkyldte ſin Anerkjendelſe ſom Kongeſøn og Ophøjelſe paa Tronen. Paa Hjemrejſen fra England beſøgte Kale Bergen, ſom hvor han opførte ſig med megen Pragt, og ſtiftede et fortroligt Bekjendſkab med den unge Lendermand Jon Petersſøn[2], der ligeledes hørte til en af Landets fornemſte Ætter, da han nemlig var en Sønneſøn af den tidligere omtalte Serk i Sogn.

Efter at have tilbragt flere Somre paa lignende Rejſer, men Vintrene deels hjemme, deels hos Salmund Sigurdsſøn, drog Kale en Sommer (1127) til Throndhjem, ved hvilken Lejlighed han beſøgte den bekjendte Dolls- eller Dolſteenshule paa Søndmøre, og viſte ſin Uforfærdethed ved ſelv anden at ſvømme over en med Vand opfyldt Kløft, der ſperrede Vejen i det Indre af Hulen[3]. Paa Tilbagevejen anløb Skibet Bergen, hvor Kale tog ind i den ſamme Skytningsſtue, hvor han forrige Gang havde gjort Bekjendſkab med Jon Petersſøn, nemlig i en Gaard der tilhørte en anſeet Enke. Her traf han ogſaa denne Gang Jon Petersſøn, tilligemed mange andre, og der herſkede alſkens Lyſtighed, men ſom dog — hvad der i de Tider endnu var ſædvanligt — let udartede til Kaadhed og fremkaldte Slagsmaal. En Aften, da Jon og Kale havde forføjet ſig til Sængs, men mange endnu ſad efter og drak,

  1. Orknøyingaſaga S. 152. Der tales her kun om Syderøerne ſom Gilchriſts eller hans Moders Hjem; i Harald Gilles Saga Cap. 147 nævnes ligeledes kun Syderøerne ſom Haralds Hjemſtavn, hvorimod Snorre, Harald Gilles Saga Cap. 33, og Fagrſkinna Cap. 250 nævner Irland, ſe nedenfor. Om Gilchriſt ſe ovf. S. 559.
  2. Jon Petersſøn ſiges at være en Søn af Peter Serksſøn fra Sogn, og Helga, en Datter af Haarek fra Setre, ſandſynligviis i Setersdalen. Om Serk i Sogn og hans Æt, der nedſtammede fra den aurlandſke, ſe ovf. S. 177, 452, 511. Serk deeltog med Magnus Barfod i hans Veſterhavstog 1098.
  3. Om Dolſteenshulen ſe Urda I. 206—208. Strøms Søndmøres Beſkr. II. 447.