og meget fra Norge, og holdt sig særdeles meget til ham, saa at de kom paa en meget fortrolig Fod; han betroede Kale under Tausheds Løfte, at han var en Søn af Magnus Barfod, at hans egentlige Navn var Harald, og at hans Moder nu opholdt sig paa Syderøerne. Han spurgte Kale, hvorledes man vilde modtage ham i Norge, om han kom did; og Kale sagde at Kong Sigurd sandsynligviis vilde tage vel imod ham, hvis andre ikke lagde til værste for ham. Gilchrist og Kale gave hinanden ved Afskeden gjensidige Foræringer, og lovede at staa hinanden bi, hvor de næste Gang maatte støde sammen[1]. Vi ville i det følgende see, hvorledes Gilchrist, om hvem der allerede i det foregaaende er talt, omsider efter nogle Aars Forløb virkelig kom til Norge, og hvorledes han da i Kale og hans mægtige Frænder fandt ivrige Tilhængere, hvis kraftige Understøttelse han fornemmelig skyldte sin Anerkjendelse som Kongesøn og Ophøjelse paa Tronen. Paa Hjemrejsen fra England besøgte Kale Bergen, som hvor han opførte sig med megen Pragt, og stiftede et fortroligt Bekjendskab med den unge Lendermand Jon Peterssøn[2], der ligeledes hørte til en af Landets fornemste Ætter, da han nemlig var en Sønnesøn af den tidligere omtalte Serk i Sogn.
Efter at have tilbragt flere Somre paa lignende Rejser, men Vintrene deels hjemme, deels hos Salmund Sigurdssøn, drog Kale en Sommer (1127) til Throndhjem, ved hvilken Lejlighed han besøgte den bekjendte Dolls- eller Dolsteenshule paa Søndmøre, og viste sin Uforfærdethed ved selv anden at svømme over en med Vand opfyldt Kløft, der sperrede Vejen i det Indre af Hulen[3]. Paa Tilbagevejen anløb Skibet Bergen, hvor Kale tog ind i den samme Skytningsstue, hvor han forrige Gang havde gjort Bekjendskab med Jon Peterssøn, nemlig i en Gaard der tilhørte en anseet Enke. Her traf han ogsaa denne Gang Jon Peterssøn, tilligemed mange andre, og der herskede alskens Lystighed, men som dog — hvad der i de Tider endnu var sædvanligt — let udartede til Kaadhed og fremkaldte Slagsmaal. En Aften, da Jon og Kale havde forføjet sig til Sængs, men mange endnu sad efter og drak,
- ↑ Orknøyingasaga S. 152. Der tales her kun om Syderøerne som Gilchrists eller hans Moders Hjem; i Harald Gilles Saga Cap. 147 nævnes ligeledes kun Syderøerne som Haralds Hjemstavn, hvorimod Snorre, Harald Gilles Saga Cap. 33, og Fagrskinna Cap. 250 nævner Irland, se nedenfor. Om Gilchrist se ovf. S. 559.
- ↑ Jon Peterssøn siges at være en Søn af Peter Serkssøn fra Sogn, og Helga, en Datter af Haarek fra Setre, sandsynligviis i Setersdalen. Om Serk i Sogn og hans Æt, der nedstammede fra den aurlandske, se ovf. S. 177, 452, 511. Serk deeltog med Magnus Barfod i hans Vesterhavstog 1098.
- ↑ Om Dolsteenshulen se Urda I. 206—208. Strøms Søndmøres Beskr. II. 447.
