Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/704

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
686
Sigurd Magnusſøn.

yngre Medlemmer af Familien, ſom de beholdt hos ſig, og tildeels opfødde, nævnes Frakarks Datterſønner Ølve Roſta og Thorbjørn Klerk, hendes Syſterdatters, den forhen nævnte Audhilds, Søn Erik Slagbrelle, og Harald Jarls efterladte Børn, Erlend, der endnu var et Barn[1], og Margrete, der allerede var voxen, eller nær derved[2]. Alle disſe toge ſiden en indgribende Deel i Begivenhederne paa Øerne. Sandſynligviis havde de en ſtor Støtte i Frakarks Broder Ottar, der nu var Jarl i Thorsaa paa Katanes, og en ſaare mægtig Mand. Imidlertid nød man Fred og gode Dage paa Orknøerne. Paal Jarl var en ſtille, rolig Mand, ſom helſt ſad hjemme og ikke ſyntes om at drage i Leding; han talte ikke ofte eller meget paa Thingene, hvorfor han og fik hiint Tilnavn, „den umælende“; han lod andre raade med ſig, var ſindig og eftergivende mod Bønderne, og gavmild mod ſine Venner. Derfor var han ogſaa meget afholdt af alle, og der var liden Udſigt til, at nogen ny Prætendent til Jarldømmet vilde finde venlig Modtagelſe eller opnaa noget Parti for ſig. Paal Jarl, der ſtrax efter ſin Tiltrædelſe af Jarldømmet havde ſøgt at vinde den engelſke Konges Gunſt ved at ſende ham flere værdifulde Foræringer[3], lod det

  1. I Udgaven af Orknøyingaſaga kaldes Erlend „sunr hennar“ ſom om han var Frakarks Søn, men det er aabenbart at „hennar“ er fejlagtigt læſt for „Haralds“. Saaledes har ogſaa Thormod Torvesſøn forſtaaet det, ſe Orcades S. 93.
  2. Hun blev nemlig gift maaſkee allerede i 1130, ſe nedenfor. At Harald Jarls Død maa henføres til Julen 1127 eller 1128, ſkjønnes deraf, at Kong Sigurd, ſom det nedenfor vil ſees, om Sommeren eller Høſten 1129 forlenede Ragnvald Kale med Halvdelen af Orknøerne mod Paal Jarl, hvilket deels viſer, at Harald da allerede var død, deels tyder hen paa, at Efterretningen om hans ſørgelige Død, der maa have vakt megen Opſigt, ikke kan være kommen til Norge tidligere end i det højeſte et klar forud, eller om Vaaren 1128. Der er nemlig liden eller ingen Sandſynlighed for, at Kong Sigurd ſkulde have nøler med at beſætte Haralds Mads, eller Ragnvald med at paaſtaa ſin Ret til Magnus’s Arv, iſær da Paal Jarl neppe kan have ſtaaet ſaa ſærdeles godt anſkreven hos Kongen. Men ſaa tidligt, ſom Decbr. 1126, kan man vel neppe heller ſatte Haralds Død, thi da bliver Tiden for Sigurd Slembedjakns Ophold ved hans Hof for kort.
  3. Villjam af Malmsbury V. 409. Da Villjam tidligere i ſit Skrift (III. 260) omtaler Kong Eyſtein ſom endnu levende, hvilket Sted ſaaledes ikke kan vare ſkrevet ſenere end i det aller ſildigſte ved Slutningen af 1122 eller Begyndelſen ak 1123, indtil hvilken Tid Efterretningen om Eyſteins Død dog vel maa have naaet Villjam, ſkulde det ſynes, ſom om Paal allerede var Jarl paa Orknøerne i klaret 1122 eller 1123. Aldeles nødvendigt er det dog ej at antage dette, da det deels ikke er uſandſynligt, at Villjam kan have ſkrevet ſin 5te Bog ſenere end ſin ahne, deels nok kan være muligt, at Notitſen om Paal er ſenere indſat af ham. Imidlertid kan den heller ikke vel være yngre end 1125, med hvilket klar hans Historia nordlig begynder. Man kan ſaaledes lige fuldt henføre Haakon Jarls Død og hans Sønners