Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/702

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
684
Sigurd Magnusſøn.

Parti meget om at gjøre, at faa ham ryddet af Vejen. Det varede heller ikke længe, førend Harald Jarl og Sigurd enten ſelv overfaldt og dræbte ham, eller ved dertil beſkikkede Mordere lode ham rydde af Vejen: den nærmere Sammenhæng kjendes ej længer, kun er det viſt, at det fornemmelig ſkede efter Sigurds Raad og ved hans Medvirkning. Paal Jarl blev yderſt opbragt derover, og ruſtede ſig for at tage Hevn. Da lagde fælles Venner af begge Jarler ſig imellem, og ſøgte at mægle Forlig.mellem dem, men Paal Jarl var ſaa vred at han ikke vilde høre om noget Forlig uden paa det Vilkaar, at alle de, der havde haft Deel i Thorkells Drab, ſkulde landsforviſes. Herpaa vilde Harald, ſom det ſynes, nødig gaa ind; paa Alles indſtændige Anmodning gav han dog tilſidſt efter, og der ſluttedes et Forlig paa de Vilkaar, at Sigurd og alle de øvrige, ſom Paal Jarl anſaa for meeſt ſkyldige i Thorkells Drab, ſkulde forlade Øerne, og at Bøderne for Drabet ſkulde udredes af Harald. Men det beſtemtes ogſaa udtrykkeligt, at der fra nu af ſkulde herſke ſtørre Venſkab mellem Jarlerne end for, og at de til Tegn derpaa ſkulde tilbringe Julen og de ſtørſte Højtider ſammen[1].

Sigurd Slembedjakn maatte ſaaledes bortfjerne ſig fra Orknøerne, og begav ſig tilbage til Kong Davids Hof, hvor han endnu tilbragte en Tid, og udmerkede ſig i alle ridderlige Idrætter[2]. Men det hjalp lidet til den gode Forſtaaelſe mellem Jarlerne, at han var borte, ſaa længe det ej ſtod Mi Paal Jarls Magt at fjerne de rænkefulde Kvinder, Helga og Frakark, fra Harald Jarls Omgivelſer. Et forunderligt, uforudſeeligt Tilfælde kom ham til Hjelp, og ſkilte ham paa en rædſom Maade ved hans Medbejler, men aabenbarede ham ogſaa, hvad han, trods Forliget og den tilſyneladende gode Forſtaaelſe, havde kunnet vænte ſig af hine Kvinders aldrig hvilende Beſtræbelſer for at ſkaffe Harald Enevældet. Den førſte Juul, ſom begge Jarler efter Forligets Beſtemmelſe ſkulde tilbringe ſammen[3], agtede Harald Jarl at højtideligholde ved et prægtigt Gjeſtebud

  1. Orknøyingaſaga S. 142.
  2. Saaledes Orkneyingaſaga, ſaa vel ſom Morkinſkinna fol. 32. a., hvor det end ydermere anføres Vers af Ivar Ingemundsſøns Sigurdsbaalk, i hvilke Thorkell Foſtres Drab og Sigurds Ophold hos David omtales, og hvor det udtrykkeligt ſiges at hans Rejſe til Rom og Jeruſalem førſt fandt Sted efter at han havde tilbragt fem Halvaar hos David. I Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13, omtales derimod hans Jerulalemsrejſe ſom om den fandt Sted for Thorkell Foſtres Drab og Ophold hos David. Men dette kan umulig være rigtigt. Mere herom nedenfor.
  3. I Orknøyingaſaga S. 144 ſtaar der egentlig ikke at det var den førſte Juul efter Forliget, men alene „en Juul“. Oct ligger imidlertid i Sagens Natur, at det var den førſte Juul, thi det ei: ikke ſandſynligt, at nogen ſaadan Juul kunde gaa hen, uden at levere Sagaen Stof, og det vilde have været høiſt urime-