Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/701

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
683
Paal og Harald Jarler paa Orknøerne.

førte Tilnavn „Slembedjakn“. Paa denne Tid ſkal hans Moder have aabenbaret for ham, at hans rette Fader var Kong Magnus. Og ſaa ſnart han da blev ſin egen Herre, lod han ogſaa alt gejſtligt Væſen fare, rejſte bort til fremmede Lande, efter ſom hans urolige Sind drev ham, og førte i flere Aar et højſt æventyrligt Liv[1]. Den unge, ſmukke, belevne og talentfulde Mand fandt overalt en venlig Modtagelſe. Han havde allerede opholdt ſig en Stund hos Kong David og nydt megen Hæder hos ham[2], da han beſøgte Harald Jarl under dennes Ophold i det øvre Skotland, og blev modtagen af ham med aabne Arme. Sigurd blev ſnart en Yndling, ſaa vel hos Jarlen, ſom hos Syſtrene Frakark og Helga. Der opſtod endog en Kjærlighedsforſtaaelſe mellem ham og deres Syſterdatter, den unge Enke Audhild, der levede med ham ſom hans erklærede Elſkerinde. Ikke længe efter Sigurds Ankomſt vendte Harald Jarl, ledſaget af Frakark og Helga, ſaa vel ſom Sigurd, tilbage til Orknøerne, for, ſom det ſynes, at gjøre et Forſøg paa at fælde Paal Jarl eller ſtode ham fra Jarleſædet. Da Sigurd viſer ſig ſom en af de virkſomſte Medhjelpere i dette Foretagende, maa man næſten formode, at det er ſkeet efter hans Forſlag, og at det har nærmere været aftalt ved Haralds Hof mellem ham og hine formaaende Kvinder, af hvilke Harald ganſke lod ſig lede. Det lader til at Paal Jarl enten ikke har kunnet eller ikke har vovet at formene dem Adgang til Øerne. Da de kom, ſamlede de alle ſine Venner og Tilhængere om lig; det ſamme gjorde Paal Jarl paa ſin Side, og der opſtod ſaaledes megen Bevægelſe og Uro, uden dog endnu at komme til aabenbar Kamp. Den Mand, ſom Harald og hans Kvinder anſaa for deres farligſte Modſtander, var Thorkell, kaldet Foſtre, en Broder af Thora, Magnus Jarls Moder, og en meget venneſæl og formaaende Mand[3]. Thorkell ſtod nu i megen Yndeſt hos Paal Jarl og var en af hans bedſte Støtter, men blandt Haralds Omgivelſer hed det, at han aldrig kunde glemme den Sorg, Haakon Jarl havde tilføjet ham ved at dræbe hans Syſterſøn Magnus, og at han til Hevn derfor ſøgte at oppuſte Uvenſkabet mellem Haakons Sønner. Under alle Omſtændigheder var det Harald og hans

  1. Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13.
  2. Orkneyingaſaga Side 140. Haralds Flytning til Skotland maa falde en ikke ubetydelig Tid efter Davids Tronbeſtigelſe i April 1121; ſaaledes rimeligviis i 1125 eller 1126.
  3. Der ſtaar ikke udtrykkeligt, at Thorkell var Thoras Broder; men da hans Fader huld Sumarlide, ligeſom Thoras (Orkneyingaſaga S. 92, jvfr. ovfr. S. 450), og da han derhos kaldes en nær Frænde af Magnus, hvis Drab forvoldte ham en altid nagende Harm, maa man nødvendigviis antage ham for at have været Jarlens Morbroder. Maaſkee han ogſaa har varet hans Foſterfader, ſiden“han, ligeſom hiin ældre Thorkell (I. 2. S. 650) havde Tilnavnet „Foſtre“.