som det beder, mod Hedninger, hvorved vel forstaaes saa vel Tschuder, Petscheneger og andre barbariske Naboer, som de endnu uomvendte Slaver, eller maaskee rettere mod den slaviske Befolkning i Almindelighed, der, saa længe National-Forskjellen mellem den og dens russiske Herrer endnu var kjendelig, neppe altid med Rolighed fandt sig i dette Herredømme. Som Høvding for en saadan Væringeskare have vi seet den ovenfor omtalte Eimund Ringssøn og hans Frænde og Efterfølger Ragnar, begge Frænder baade af Kong Olaf og af Harald. Den gautske Jarl Ragnvald, Sigrid Storraades Brodersøn, der fulgte med Dronning Ingegerd til Rusland og forlenedes med Aldegjeborg, 1019[1], var, som man seer, i samme Stilling, da det udtrykkeligt fortælles, at han noget før Haralds Ankomst til Rusland var død, men at hans Søn Eilif havde arvet hans Jarldømme, der var blevet ham overladt paa den Betingelse, at han skulde værge Kongens Rige mod Hedninger[2]. Om Eilif fortælles det, at han havde mange Nordmænd i sin Sold. Ogsaa Harald traadte i Jaroslavs Tjeneste, der, som der siges, udnævnte ham til den anden Høvding over sine Krigere, og gav alle hans Mænd Sold. I et Vers af Haralds senere Hirdskald, Thjodolf, der er os opbevaret, heder det at Eilif og Harald kæmpede i Forening, og opstillede hver sin Fylking, mod Øst-Vender og Læser (sandsynligviis Ljecher eller Polakker)[3]. Det synes dog næsten utroligt, at Jaroslav skulde have betroet en femtenaarig Yngling, som Harald, selvstændig Befaling ved Siden af Eilif. Det er derfor sandsynligere, at Harald har beklædt en underordnet Høvdingepost i Eilifs Hær. I et Par Aars Tid stod Harald nu i Jaroslavs Tjeneste, og skal, som det heder, have deeltaget i mange Slag, og faret vide om Austerveg. Ved Aarene 1030—1031 fortælles der ogsaa i de russiske Annaler, at Jaroslav underkastede sig Tschudernes (her menes, som man seer, Livernes) Land,
- ↑ Se ovf. I. 2. S. 565.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 149. Det er ovenfor omtalt, hvorledes saa vel Eilif som hans Broder Ulf maaskee i Aaret 1025 havde været hjemme i Sverige hos deres Frænde Kong Anund, havde sort Befalingen over den svenske Herr og Flaade, og leveret Kong Knut et Slag ved Helgeaa, der er det, Saxo og Henrik af Huntingdon omtale, og som siden har været forvexlet med det i vore Sagaer omtalte Slag 1027 mellem Knut, og Kong Olaf den hellige i Forbindelse med Kong Anund. Ulf, Eilifs Broder, torde maaskee være den i de nikonske Annaler omtalte Uleb, der i Aaret 1032 gjorde et Tog fra Novgorod gjennem de saakaldte Jærnporte til de syrjaniske Lande eller Bjarmeland, se Sjøgren i Mémoires de l’académie impériale des sciences de St. Pétersbourg, 6me série, I. S. 508 fgg.
- ↑ Verset lyder saaledes: „de tvende Høvdinger toge m; det samme til, der hvor Eilif stod; de fylkede „hamalt“, (dette vil vel sige „i Svinefylking“, eller „hver med ligestor Deel af Fylkingen“), de østlige Vender bleve bragte i Knibe, og Krigernes Ret var ej let for Læserne“.
