Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/70

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
52
Magnus den gode.

ſom det beder, mod Hedninger, hvorved vel forſtaaes ſaa vel Tſchuder, Petſcheneger og andre barbariſke Naboer, ſom de endnu uomvendte Slaver, eller maaſkee rettere mod den ſlaviſke Befolkning i Almindelighed, der, ſaa længe National-Forſkjellen mellem den og dens rusſiſke Herrer endnu var kjendelig, neppe altid med Rolighed fandt ſig i dette Herredømme. Som Høvding for en ſaadan Væringeſkare have vi ſeet den ovenfor omtalte Eimund Ringsſøn og hans Frænde og Efterfølger Ragnar, begge Frænder baade af Kong Olaf og af Harald. Den gautſke Jarl Ragnvald, Sigrid Storraades Broderſøn, der fulgte med Dronning Ingegerd til Rusland og forlenedes med Aldegjeborg, 1019[1], var, ſom man ſeer, i ſamme Stilling, da det udtrykkeligt fortælles, at han noget før Haralds Ankomſt til Rusland var død, men at hans Søn Eilif havde arvet hans Jarldømme, der var blevet ham overladt paa den Betingelſe, at han ſkulde værge Kongens Rige mod Hedninger[2]. Om Eilif fortælles det, at han havde mange Nordmænd i ſin Sold. Ogſaa Harald traadte i Jaroſlavs Tjeneſte, der, ſom der ſiges, udnævnte ham til den anden Høvding over ſine Krigere, og gav alle hans Mænd Sold. I et Vers af Haralds ſenere Hirdſkald, Thjodolf, der er os opbevaret, heder det at Eilif og Harald kæmpede i Forening, og opſtillede hver ſin Fylking, mod Øſt-Vender og Læſer (ſandſynligviis Ljecher eller Polakker)[3]. Det ſynes dog næſten utroligt, at Jaroſlav ſkulde have betroet en femtenaarig Yngling, ſom Harald, ſelvſtændig Befaling ved Siden af Eilif. Det er derfor ſandſynligere, at Harald har beklædt en underordnet Høvdingepoſt i Eilifs Hær. I et Par Aars Tid ſtod Harald nu i Jaroſlavs Tjeneſte, og ſkal, ſom det heder, have deeltaget i mange Slag, og faret vide om Auſterveg. Ved Aarene 1030—1031 fortælles der ogſaa i de rusſiſke Annaler, at Jaroſlav underkaſtede ſig Tſchudernes (her menes, ſom man ſeer, Livernes) Land,

  1. Se ovf. I. 2. S. 565.
  2. Fagrſkinna, Cap. 149. Det er ovenfor omtalt, hvorledes ſaa vel Eilif ſom hans Broder Ulf maaſkee i Aaret 1025 havde været hjemme i Sverige hos deres Frænde Kong Anund, havde ſort Befalingen over den ſvenſke Herr og Flaade, og leveret Kong Knut et Slag ved Helgeaa, der er det, Saxo og Henrik af Huntingdon omtale, og ſom ſiden har været forvexlet med det i vore Sagaer omtalte Slag 1027 mellem Knut, og Kong Olaf den hellige i Forbindelſe med Kong Anund. Ulf, Eilifs Broder, torde maaſkee være den i de nikonſke Annaler omtalte Uleb, der i Aaret 1032 gjorde et Tog fra Novgorod gjennem de ſaakaldte Jærnporte til de ſyrjaniſke Lande eller Bjarmeland, ſe Sjøgren i Mémoires de l’académie impériale des sciences de St. Pétersbourg, 6me série, I. S. 508 fgg.
  3. Verſet lyder ſaaledes: „de tvende Høvdinger toge m; det ſamme til, der hvor Eilif ſtod; de fylkede „hamalt“, (dette vil vel ſige „i Svinefylking“, eller „hver med ligeſtor Deel af Fylkingen“), de øſtlige Vender bleve bragte i Knibe, og Krigernes Ret var ej let for Læſerne“.