udbetalte Skatten for Sven Alfivessøns Regjeringstid. Han viste sig saaledes som en hæderlig, uegennyttig og Kongen hengiven Mand. Kongen erkjendte og, at han var bleven skammeligt bagvasket, og var fra denne Tid af hans Ven. Thorkell, der allerede var meget gammel, kan dog ikke have levet længe efter denne Tid. Man maa formode, at han omtrent ved disse Tider, eller kort for sin Død, fik Besøg af Skalden Stein Herdissøn, kaldet Hallar-Stein, og meddeelte ham de Efterretninger, som denne siden benyttede i sit Kvad, Rekstefja, hvilket han digtede om Kong Olaf Tryggvessøn[1].
Medens Magnus saaledes troede sig i sikker Besiddelse af de tvende Riger, og neppe tænkte paa, at den herefter vilde blive gjort ham stridig, end sige at den kunde vorde ham berøvet, var allerede en Medbejler til Norges Krone, — saa meget farligere, som hans Rettigheder vanskeligt lode sig afvise, og som han besad Klogskab og Kraft til at hævde dem, — paa Vejen til Norden. Dette var hiin Harald, yngste Søn af Kong Sigurd Syr og Dronning Aasta, og saaledes Kong Olafs Halvbroder, der femten Aar gammel var kommen til Olaf i Sverige med en Skare af Venner og Frænder fra Oplandene, da denne gjorde det sidste uheldige Forsøg paa at vinde Riget tilbage, og siden med en Tapperhed, der var forud for hans Alder, havde deeltaget i Slaget paa Stiklestad. I dette Slag var han, som ovenfor nævnt, bleven haardt saaret, men Ragnvald Brusessøn havde skaffet ham bort til en Bonde, hos hvilken han blev helbredet; siden havde han fulgt ham til Svithjod, hvor de tilbragte Vintren, og derfra, ledsagede af .flere Flygtninger fra Norge, til Kong Jaroslav i Rusland, hos hvem de, som man kunde vænte, fandt en venlig Modtagelse[2]. Vi have seet, hvorledes Jaroslav efter sin Fader Vladimirs Exempel underholdt en staaende Skare af svenske og norske Væringer eller lønnede Krigere[3] til sit Forsvar, deels mod Medbejlere deels ogsaa,
- ↑ Om Hallar-Stein, se ovf. I. 2 S. 235, jvfr. Scripta historica Islandorum, III. S. 224—242. Det er her viist, at Hallar-Stein og Stein Herdisesøn maa være een og samme Mand. Det er ligeledes der antydet, at Hallar-Stein fornemmelig maa have hentet Materialet til sit Digt fra Einar Thambarskelves og Thorkell Dyrdils Udsagn; især synes den sidste at maatte have været hans Hjemmelsmand, da han specielt omtaler ham, og dvæler nærmere ved de merkelige Tildragelser, hvortil Thorkell alene skal have været Vidne.
- ↑ I. 2. S. 734, se ovf. I. 2. S. 807.
- ↑ Se ovf. I. 2. S. 587.
