Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
51
Thorkell Dyrdil.

udbetalte Skatten for Sven Alfivesſøns Regjeringstid. Han viſte ſig ſaaledes ſom en hæderlig, uegennyttig og Kongen hengiven Mand. Kongen erkjendte og, at han var bleven ſkammeligt bagvaſket, og var fra denne Tid af hans Ven. Thorkell, der allerede var meget gammel, kan dog ikke have levet længe efter denne Tid. Man maa formode, at han omtrent ved disſe Tider, eller kort for ſin Død, fik Beſøg af Skalden Stein Herdisſøn, kaldet Hallar-Stein, og meddeelte ham de Efterretninger, ſom denne ſiden benyttede i ſit Kvad, Rekſtefja, hvilket han digtede om Kong Olaf Tryggvesſøn[1].

6. Harald Sigurdsſøn og hans Bedrifter i de ſydlige Lande.


Medens Magnus ſaaledes troede ſig i ſikker Beſiddelſe af de tvende Riger, og neppe tænkte paa, at den herefter vilde blive gjort ham ſtridig, end ſige at den kunde vorde ham berøvet, var allerede en Medbejler til Norges Krone, — ſaa meget farligere, ſom hans Rettigheder vanſkeligt lode ſig afviſe, og ſom han beſad Klogſkab og Kraft til at hævde dem, — paa Vejen til Norden. Dette var hiin Harald, yngſte Søn af Kong Sigurd Syr og Dronning Aaſta, og ſaaledes Kong Olafs Halvbroder, der femten Aar gammel var kommen til Olaf i Sverige med en Skare af Venner og Frænder fra Oplandene, da denne gjorde det ſidſte uheldige Forſøg paa at vinde Riget tilbage, og ſiden med en Tapperhed, der var forud for hans Alder, havde deeltaget i Slaget paa Stikleſtad. I dette Slag var han, ſom ovenfor nævnt, bleven haardt ſaaret, men Ragnvald Bruſesſøn havde ſkaffet ham bort til en Bonde, hos hvilken han blev helbredet; ſiden havde han fulgt ham til Svithjod, hvor de tilbragte Vintren, og derfra, ledſagede af .flere Flygtninger fra Norge, til Kong Jaroſlav i Rusland, hos hvem de, ſom man kunde vænte, fandt en venlig Modtagelſe[2]. Vi have ſeet, hvorledes Jaroſlav efter ſin Fader Vladimirs Exempel underholdt en ſtaaende Skare af ſvenſke og norſke Væringer eller lønnede Krigere[3] til ſit Forſvar, deels mod Medbejlere deels ogſaa,

  1. Om Hallar-Stein, ſe ovf. I. 2 S. 235, jvfr. Scripta historica Islandorum, III. S. 224—242. Det er her viiſt, at Hallar-Stein og Stein Herdiſeſøn maa være een og ſamme Mand. Det er ligeledes der antydet, at Hallar-Stein fornemmelig maa have hentet Materialet til ſit Digt fra Einar Thambarſkelves og Thorkell Dyrdils Udſagn; iſær ſynes den ſidſte at maatte have været hans Hjemmelsmand, da han ſpecielt omtaler ham, og dvæler nærmere ved de merkelige Tildragelſer, hvortil Thorkell alene ſkal have været Vidne.
  2. I. 2. S. 734, ſe ovf. I. 2. S. 807.
  3. Se ovf. I. 2. S. 587.