Haakons Sønner hed Paal og Harald. Hvo Paals Moder var, siges ej; han var taus og alvorlig., saa at han endog fik Tilnavnet den „umaalge“ (umælende); dog blev han meget afholdt. . Harald derimod kaldtes den „slettmaale“ eller veltalende, og har vel saaledes været noget glattunget. Hans Moder, Helga, hørte til en af hine halv skotske, halv norske Familier, der med norsk Haandfasthed og Udholdenhed synes at have forenet gaelisk Lidenskabelighed og Grumhed. Hendes Fader Moddan eller Maddadh var en rig og anseet Mand i Dal paa Katanes. Maddadh havde foruden hende flere Børn, af hvilke en, som det synes, ældre Syster, ved Navn Frakark, havde været gift i Sutherland med en Mand, ved Navn Ljot Niding, og allerede havde baade Botn og Børnebørn. Helga selv havde ej været gift med Haakon Jarl, men kun været hans Frille, dog, som det lader, i lang Tid. Foruden Sønnen Harald havde hun med ham ogsaa to Døtre, Ingebjørg, der blev gift med Syderøernes Konge Olaf Gudrødssøn[1], og Margrete. Uagtet Maddadh ogsaa havde flere Sønner, optraadte dog Frakark som den talrige Families Hoved. Listig, rænkefuld og hensynsløs, var hun i Ordets egentlige Forstand Jarlernes og deres Omgivelsers onde Genius, indtil hun omsider fik sin fortjente Løn[2].
- ↑ Om Olaf, kaldet Bitling, se ovf. S. 558. Han blev Konge paa Man strax efter Magnus Barfods Fald 1103.
- ↑ Frakarks Navn er egte gaelisk, medens derimod hendes Syster Helgas Navn
Verden mellem 1130 og 1133; hun maa saaledes være fød i det seneste henved 1115. Hans Sønner maa have været ældre; da der slet ikke nævnes noget om at de vare mindreaarige ved hans Død, maa man antage at de da mindst vare femtenaarige. Den ene, Harald, Margretes Heelbroder, maa have været død før 1129, da det udtrykkeligt heder (S. 169), at Kong Sigurd i dette Aar gav Ragnvald Jarl de halve Orknøer mod Paal Haakonssøn, der altsaa i det Øjeblik var Eneherre over dem. Haralds Regjeringstid beskrives, som om den ej var saa ganske kortvarig, og i det mindste omfattede en fem Aars Tid; hvis han saaledes, hvad der er rimeligst, døde i 1127 eller 1128 (se nedf. S. 686) kan han neppe være bleven Jarl senere end 1123. Ligeledes maa man, efter den nedenfor (Side 686 Note 3) anførte Ytring af Viljam af Malmsbury at dømme, antage at Paal allerede havde tiltraadt Regjeringen, og at Haakon saaledes var død i 1123 i det seneste. Da der dog, kort efter at Haralds Tiltrædelse er omtalt, fortælles at han drog op i Skotland og her, som det synes, ikke længe efter modtog Sigurd Slembedjakn, hvilken da allerede „havde opholdt sig“ hos Kong David i Skotland, der ikke blev Konge førend 1124, kan man heller ikke sætte Haralds Tiltrædelse meget tidligere end dette Aar, især da der ogsaa for Haakon efter Magnus’s Drab maatte hengaa flere Kar, neppe færre end 7 eller 8, med at vinde Undersaatternes Gunst, rejse til Jerusalem, give nye Love, og frede Landet m. m. Haakons Død maa saaledes henføres til 1122 eller 1123.
