Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/699

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
681
Paal og Harald Jarler paa Orknøerne.


Haakons Sønner hed Paal og Harald. Hvo Paals Moder var, ſiges ej; han var taus og alvorlig., ſaa at han endog fik Tilnavnet den „umaalge“ (umælende); dog blev han meget afholdt. . Harald derimod kaldtes den „ſlettmaale“ eller veltalende, og har vel ſaaledes været noget glattunget. Hans Moder, Helga, hørte til en af hine halv ſkotſke, halv norſke Familier, der med norſk Haandfaſthed og Udholdenhed ſynes at have forenet gaeliſk Lidenſkabelighed og Grumhed. Hendes Fader Moddan eller Maddadh var en rig og anſeet Mand i Dal paa Katanes. Maddadh havde foruden hende flere Børn, af hvilke en, ſom det ſynes, ældre Syſter, ved Navn Frakark, havde været gift i Sutherland med en Mand, ved Navn Ljot Niding, og allerede havde baade Botn og Børnebørn. Helga ſelv havde ej været gift med Haakon Jarl, men kun været hans Frille, dog, ſom det lader, i lang Tid. Foruden Sønnen Harald havde hun med ham ogſaa to Døtre, Ingebjørg, der blev gift med Syderøernes Konge Olaf Gudrødsſøn[1], og Margrete. Uagtet Maddadh ogſaa havde flere Sønner, optraadte dog Frakark ſom den talrige Families Hoved. Liſtig, rænkefuld og henſynsløs, var hun i Ordets egentlige Forſtand Jarlernes og deres Omgivelſers onde Genius, indtil hun omſider fik ſin fortjente Løn[2].

    Verden mellem 1130 og 1133; hun maa ſaaledes være fød i det ſeneſte henved 1115. Hans Sønner maa have været ældre; da der ſlet ikke nævnes noget om at de vare mindreaarige ved hans Død, maa man antage at de da mindſt vare femtenaarige. Den ene, Harald, Margretes Heelbroder, maa have været død før 1129, da det udtrykkeligt heder (S. 169), at Kong Sigurd i dette Aar gav Ragnvald Jarl de halve Orknøer mod Paal Haakonsſøn, der altſaa i det Øjeblik var Eneherre over dem. Haralds Regjeringstid beſkrives, ſom om den ej var ſaa ganſke kortvarig, og i det mindſte omfattede en fem Aars Tid; hvis han ſaaledes, hvad der er rimeligſt, døde i 1127 eller 1128 (ſe nedf. S. 686) kan han neppe være bleven Jarl ſenere end 1123. Ligeledes maa man, efter den nedenfor (Side 686 Note 3) anførte Ytring af Viljam af Malmsbury at dømme, antage at Paal allerede havde tiltraadt Regjeringen, og at Haakon ſaaledes var død i 1123 i det ſeneſte. Da der dog, kort efter at Haralds Tiltrædelſe er omtalt, fortælles at han drog op i Skotland og her, ſom det ſynes, ikke længe efter modtog Sigurd Slembedjakn, hvilken da allerede „havde opholdt ſig“ hos Kong David i Skotland, der ikke blev Konge førend 1124, kan man heller ikke ſætte Haralds Tiltrædelſe meget tidligere end dette Aar, iſær da der ogſaa for Haakon efter Magnus’s Drab maatte hengaa flere Kar, neppe færre end 7 eller 8, med at vinde Underſaatternes Gunſt, rejſe til Jeruſalem, give nye Love, og frede Landet m. m. Haakons Død maa ſaaledes henføres til 1122 eller 1123.

  1. Om Olaf, kaldet Bitling, ſe ovf. S. 558. Han blev Konge paa Man ſtrax efter Magnus Barfods Fald 1103.
  2. Frakarks Navn er egte gaeliſk, medens derimod hendes Syſter Helgas Navn