Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/695

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
677
Magnus Jarls Drab.

hævet ſig ved Siden af det Skib, paa hvilket Jarlen ſejlede, og ſkyllet over det: dette ſkal han ſelv have udtydet ſom et Varſel om ſin nær foreſtaaende Død. En Stund efter, og, ſom det ſynes, henimod Aftenen, tom Haakon Jarl; men i Stedet for at medbringe ro Skive, ſom Aftalen lød, havde han 8 vel bemandede Krigsſkibe, og havde tillige for Afrejſen uden

    da Haakon blev Jarl, og 1109, da Anshelm døde, og hvor Magnus ej omtales, er det tydeligt nok, at Magnus’s Dødsaar ej kan ſættes ſaa tidligt ſom 1110. Det rimeligſte bliver da at holde ſig til en beſtemt, poſitiv Angivelſe i et for Reſten meget paalideligt Kildeſkrift, nemlig de islandſke Annaler, hvilke blive ſikrere, jo længere det lakker ud i det 12te Aarhundrede, og ſom her nævne 1115 eller 1116. Holde vi faſt ved Orknøyingaſagas Angivelſe, at Haakon og Magnus herſkede 7 Aar tilſammen Hullet 12 i Magnus’s Saga er aabenbart kun Skriv- eller Læſefejl, xij. for vij.), og regne vi, efter det Foregaaende, Magnus’s Tiltrædelſe til 1108 eller 1109, bliver det 7de Aar derfra netop 1115 eller 1116. Da der, ifølge St. Magnus’s Saga, hengik 20 Aar efter hans Død, inden han offentligt erkjendtes ſom Helgen, maa dette, under Forudſætning af at hans Drab ſkede 1115 eller 1116, have fundet Sted i 1135 eller 1136, og hermed pasſer det da overmaade godt, at Ragnvald Jarl i Aaret 1137 aflagde Løftet om at bygge St. Magnus en Kirke, thi man maa antage, at Interesſen for den nye Helgen var ſaa meget ſtørre, jo mere hans Helligdom, netop ved ſin Nyhed, var i alles Munde, ej at tale om den Deelagtighed, Ragnvalds Fader Stol maaſkee ſelv havde i Magnus’s Anerkjendelſe fem Helgen, hvorom mere nedenfor. Her kommer det tillige i Betragtning, om det juſt ikke er noget afgjørende Moment, at St. Magnus ſiges at have været gift i 10 Aar; thi ſkjønt han ſtrengt taget nok allerede kan have indgaaet Egteſkab i 1098, da han var flygtet fra Kong Magnus Barfod, er det dog ikke ſandſynligt at det ſkede, førend efter at han var bleven Jarl i Katanes og her var kommen i Ro, ſaa meget mere ſom Sagaerne førſt omtale hans Giftermaal efter at have berettet hans Tiltrædelſe til Herredømmet over Orknøerne. Blev han ſaaledes ikke gift førend omkring 1102, vare heller ikke de 10 Aar omme førend i 1112. Vi maa ſaaledes blive ſtaaende ved Aarene 1115 og 1116 ſom de eneſte, til hvilke Magnus’s Drab med nogen Rimelighed kan henføres. Og at igjen 1115 af disſe tvende er det rette, ſkjønnes deels deraf, at Kong Olaf, der døde i December dette Aar, endnu ſiges at være i Live, da han blev dræbt, deels af den Omſtændighed, at Paaſken i 1116 falder paa 2den April, hvorved ſelve Dødsdagen kommer til at falde paa 2den Søndag efter Paaſke, medens derimod Paaſken i 1115 falder paa 18de April, og Jarlens Drab den 16de ſaaledes paa Langfredag: et Moment mere til at ſkærpe Troen paa hans Hellighed, hvorhos det da bliver højſt rimeligt, at det Gjeſtebud, hvortil Thora, Magnus’s Moder, havde indbudt begge Jarler ſtrax efter Forliget, ſkulde begynde Paaſkeaften den 17de, eller Dagen efter Drabet. Og fra Egilsø til Papule eller yderſt paa Roſsø, mod Sydkanten, var der ikke ſaa kort Vej, iſær naar man gik til Søs, at man ikke ſkulde kunne beregne i det mindſte ½ Dag at være medgaaet dertil. At Drabet foregik ſtrax før eller efter Paaſken, ſynes at være utvivlſomt, deels fordi Beretningen ſaa udtrykkeligt antyder det, deels fordi der tidligere er Tale om Langefaſten. Men „Paaſkeugen“ (efter Paaſke) kunde let forvexles med „Dimmelugen“ (umiddelbart før Paaſke). Magnus’s Dødsdag bliver ſaaledes Fredagen den 16de April 1115.