Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/693

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
675
Uenighed mellem Orknø-Jarlerne Haakon og Magnus.

Iſær nævnes tvende Mænd, Sigurd, hvis Broder Thorſtein var Hirdmand hos Magnus, og Sighvat Sokke, ſom de, der ſøgte at vække Splid. Magnus vilde ſelv ikke lytte til Bagvaſkernes Skemme, ja taalte dem ikke engang i ſin Hird; men deſto villigere Øre fandt de hos Haakon. Om Vaaren 1115, i Langefaſten, kom det endelig ſaa vidt, at man paa begge Sider ſamlede Tropper, for at lade Sverdet afgjøre Trætten. Begge Jarler ſtevnede med deres Mænd til Thingpladſen paa Roſsø: der fylkede de hver ſin Skare, og Kampen var nær ved at begynde, da fælles Venner lagde ſig imellem og fik et foreløbigt Forlig bragt i Stand og bekræftet med Ed paa begge Sider, hvorved det blev beſtemt, at et endeligt Freds- og Forligs-Møde ſkulde holdes paa Egilsø ſtrax før Paaſke. Her ſkulde begge Jarler indfinde ſig, hver med to Skibe og et beſtemt Antal Folk, lige mange paa begge Sider. Stedet var ſandſynligviis valgt formedelſt den derværende ældgamle Kirkes Ærværdighed, der maaſkee gjorde den hele Ø til et helligt Friſted, og udelukkede al Tanke om Forræderi[1]. Magnus og hans Venner ſtolede ſaa trygt paa Haakons Oprigtighed, at hans Moder Thora Uſpaksdatter endog indbød begge Jarler

  1. Om Egilsø og dens Kirke, ſe ovf. S. 622. At Mødet ſkulde finde Sted før Paaſke ſiges ikke i Magnus’s Saga, ſom derimod lader ham dræbes Paaſke-Mandag; men denne Sagas Angivelſer ere, ſaa vel hvad Aaret, ſom hvad Ugedagen angaar, aldeles fejlagtige, og maa berigtiges efter andre Data. I Magnus Jarls Saga, eller rettere Overſættelſen af den legendariſke Biograſi, ſom Robert af Elgin ſkrev paa Latin, ſtaar der at hans Dødsdag var to Dage efter Tiburtii og Valeriani-Mesſe (14de April), paa en Mandag, tre Uger efter Mariæ Bebudelſesdag, da han havde været 12 Vintre Jarl tilſammen med Haakon, da Kongerne Sigurd, Eyſtein og Olaf herſkede over Norge, da der var forløbet fra St. Olafs Fald 74 Aar; da Paſchalis II var Pave, og Jon den hellige Biſkop i Hole paa Island. De ſamme Data, med Undtagelſe af Angivelſen om Paſchalis og Jon, anføres i Orknøyingaſaga (S. 134), hvilken her, hvor der er Tale om Magnus’s ſidſte Dage, kun er et Udtog af den legendariſke Biograſi. Dog angives her ikke 12, men kun 7 Aar ſom den Tid, Magnus og Haakon havde herſket tilſammen, hvorimod der tilføjes, at Drabet ſkede 1091 Aar efter Chriſti Fødſel. I en i den legendariſke Biograſi indført Tale (Cap. 26) heder det fremdeles, at Magnus dræbtes Mandagen den 16de April 1104. Da dette ſamme Aar, 1104, udkommer, naar man efter hiin førſt anførte Angivelſe, lægger 74 Aar til 1030, St. Olafs Dødsaar, maa man formode, at denne Beregning er Magiſter Roberts egen; Aarstallet 109l, ſom i Orknøyingaſaga ſtrax efter opſtilles, og ſom, endog uden Henſyn til denne Modſigelſe, ved førſte Øjekaſt viſer ſig aldeles urigtigt, kan alene være fremkommet ved Skriv- eller Læſefejl, og behøver ikke engang at komme i Betragtning. Men at ogſaa Aarstallet 1104, uagtet Mag. Robert anfører det to Gange, er urigtigt, ſkjønnes allerede deraf, at Magnus modtog Jarlsnavn af Kong Eyſtein, efter at Kong Sigurd havde tiltraadt ſit Tog, altſaa efter Høſten 1107 tie ovf. S. 562 jvfr. 571), ikke at tale om, at Paaſkemandag 1104 ikke faldt paa 16de, men paa 19de April. Da Mag. Robert for øvrigt ſelv udtrykkeligt omtaler hiin