Især nævnes tvende Mænd, Sigurd, hvis Broder Thorstein var Hirdmand hos Magnus, og Sighvat Sokke, som de, der søgte at vække Splid. Magnus vilde selv ikke lytte til Bagvaskernes Skemme, ja taalte dem ikke engang i sin Hird; men desto villigere Øre fandt de hos Haakon. Om Vaaren 1115, i Langefasten, kom det endelig saa vidt, at man paa begge Sider samlede Tropper, for at lade Sverdet afgjøre Trætten. Begge Jarler stevnede med deres Mænd til Thingpladsen paa Rossø: der fylkede de hver sin Skare, og Kampen var nær ved at begynde, da fælles Venner lagde sig imellem og fik et foreløbigt Forlig bragt i Stand og bekræftet med Ed paa begge Sider, hvorved det blev bestemt, at et endeligt Freds- og Forligs-Møde skulde holdes paa Egilsø strax før Paaske. Her skulde begge Jarler indfinde sig, hver med to Skibe og et bestemt Antal Folk, lige mange paa begge Sider. Stedet var sandsynligviis valgt formedelst den derværende ældgamle Kirkes Ærværdighed, der maaskee gjorde den hele Ø til et helligt Fristed, og udelukkede al Tanke om Forræderi[1]. Magnus og hans Venner stolede saa trygt paa Haakons Oprigtighed, at hans Moder Thora Uspaksdatter endog indbød begge Jarler
- ↑ Om Egilsø og dens Kirke, se ovf. S. 622. At Mødet skulde finde Sted før Paaske siges ikke i Magnus’s Saga, som derimod lader ham dræbes Paaske-Mandag; men denne Sagas Angivelser ere, saa vel hvad Aaret, som hvad Ugedagen angaar, aldeles fejlagtige, og maa berigtiges efter andre Data. I Magnus Jarls Saga, eller rettere Oversættelsen af den legendariske Biograsi, som Robert af Elgin skrev paa Latin, staar der at hans Dødsdag var to Dage efter Tiburtii og Valeriani-Messe (14de April), paa en Mandag, tre Uger efter Mariæ Bebudelsesdag, da han havde været 12 Vintre Jarl tilsammen med Haakon, da Kongerne Sigurd, Eystein og Olaf herskede over Norge, da der var forløbet fra St. Olafs Fald 74 Aar; da Paschalis II var Pave, og Jon den hellige Biskop i Hole paa Island. De samme Data, med Undtagelse af Angivelsen om Paschalis og Jon, anføres i Orknøyingasaga (S. 134), hvilken her, hvor der er Tale om Magnus’s sidste Dage, kun er et Udtog af den legendariske Biograsi. Dog angives her ikke 12, men kun 7 Aar som den Tid, Magnus og Haakon havde hersket tilsammen, hvorimod der tilføjes, at Drabet skede 1091 Aar efter Christi Fødsel. I en i den legendariske Biograsi indført Tale (Cap. 26) heder det fremdeles, at Magnus dræbtes Mandagen den 16de April 1104. Da dette samme Aar, 1104, udkommer, naar man efter hiin først anførte Angivelse, lægger 74 Aar til 1030, St. Olafs Dødsaar, maa man formode, at denne Beregning er Magister Roberts egen; Aarstallet 109l, som i Orknøyingasaga strax efter opstilles, og som, endog uden Hensyn til denne Modsigelse, ved første Øjekast viser sig aldeles urigtigt, kan alene være fremkommet ved Skriv- eller Læsefejl, og behøver ikke engang at komme i Betragtning. Men at ogsaa Aarstallet 1104, uagtet Mag. Robert anfører det to Gange, er urigtigt, skjønnes allerede deraf, at Magnus modtog Jarlsnavn af Kong Eystein, efter at Kong Sigurd havde tiltraadt sit Tog, altsaa efter Høsten 1107 tie ovf. S. 562 jvfr. 571), ikke at tale om, at Paaskemandag 1104 ikke faldt paa 16de, men paa 19de April. Da Mag. Robert for øvrigt selv udtrykkeligt omtaler hiin
