Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/691

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
673
Orknøiſke Anliggender.


Dette var Sigurds ſidſte Krigsforetagende, og det eneſte han udførte ſom Enekonge. Det maa have frembragt et ſpendt Forhold mellem Norge og Danmark, eller i det mindſte mellem ham og Kong Nikolas’s Familie og Tilhængere, i den øvrige Deel af hans Regjeringstid.

63. Begivenheder paa Orknøerne. Magnus Jarls Drab.


Paa Orknøerne var der imidlertid, ſom ſædvanligt, forefaldet blodige Scener mellem Jarle-Ættens Medlemmer, og der er faa Spor af, at Kongerne i Norge, Jarlernes Overherrer, have ſøgt at blande ſig i Stridighederne, eller optraadt ſom mæglende. Det ſynes meget mere, ſom om de have været ſaa ganſke optagne af deres egne Foretagender og indbyrdes Forhold, at de aldeles ingen Opmerkſomhed kunde ofre paa hine Skatlandes Anliggender. Vi forlode Jarlerne Haakon Paalsſøn og Magnus Erlendsſøn ſom Jarler over hver ſin Halvdeel af Øerne, den ſidſte forlenet dermed af Kong Eyſtein, og ſaaledes rimeligviis en Tilhænger og beſkyttet af ham, medens Haakon, der tidligere havde faaet Jarlsnavn af alle tre Brødre, Sigurd, Eyſtein og Olaf, og ſom kun nødtvungen havde givet Slip paa Magnus’s Andeel, ſandſynligviis holdt ſig mere til Sigurd, hvilken han ogſaa allerede kjendte fra hans Ophold i Syderøerne og paa Orknøerne. Imidlertid tilbragte begge Jarler flere Aar i Fred og Enighed, upaatvivlelig formedelſt Magnus’s Fromhed og Eftergivenhed; thi han, hvis hele Hu ſtod til at erhverve Hellighedens Krone[1], førte et fuldkommen aſketiſk Liv, og ydede ſin Fætter kraftig og

    398, at Nikolas’s Vendertog ej kan have fundet Sted ſenere end 1127. Alt hvad Saxo lægger forud for dette, ſynes derfor virkelig at maatte henføres til Tiden mellem 1120 og 1126, ſaaledes ogſaa Inge Hallſteensſøns Død; og det bliver under disſe Omſtændigheder i det mindſte ej uſandſynligt, at han kan være død 1123. Det er for Reſten af det her anførte tydeligt, at det maa være aldeles urigtigt, naar Kongeſagaerne lade Brigida, Kong Harald Gilles Datter, aller førſt være gift med Kong Inge Hallſteensſøn i Sverige. (Harald Gilles Saga Cap. 16, Inges Saga Cap. 21), Thi Brigida blev ikke fød førend efter at Harald var bleven Konge, 1130, og inden den Tid var dog Kong Inge Hallſteensſøn i alle Fald død. Fejlen maa grunde ſig paa en eller anden Misforſtaaelſe eller Navnforvexling, ſom nu neppe lader ſig opklare.

  1. Saa vel i Orknøinga Saga Cap. 120, ſom i St. Magnus Saga Cap. 13, 14, ſtaar en næſten eenslydende, fuldkommen i Legendeſtiil affattet Fremſtilling af Magnus’s Dyder og Fortjeneſter. Meget heraf er vil Overdrivelſe eller Gjentagelſe af en Panegyrik af det Slags, der ſædvanligviis ofredes fyrſtelige Helgener; dog faar man det Indtryk, at Magnus ikke for ſine aſketiſke Syſler tilſideſatte Regjerings-Anliggender, og heller ikke var ſaa blødhjertet, ſom man