iler for at tilbagedrive dem“[1]. Den hele Flaade, som paa Kongens Opbud samledes, udgjorde et Antal af 300 Skibe, heri dog vel ogsaa Kongens egne og Lendermændenes Lensskibe iberegnede; Besætningen maa, efter de sædvanlige Beregninger, aller mindst have udvidet et Antal af 20000 til 25000Mand. Men inden denne store Mængde kom sammen, gik længere Tid hen, end man havde paaregnet. Kong Nikolas laa i lang Tid med sin Hær paa det aftalte Sted, og væntede med Utaalmodighed paa Sigurd; men da det varede alt for længe, begyndte Danerne at knurre, og sagde at. Nordmændene nok slet ikke vilde komme: omsider besluttede de at drage hver til sit, saa vel Kongen, som Krigerne, og da Sigurd endelig kom, fandt han ikke et eneste dansk Skib. Herover blev han ikke lidet ærgerlig; imidlertid fortsatte han Rejsen gjennem Øresund og langs Skaanes Kyst indtil Symreoos[2]. Her holdt han Huusthing, klagede over Kong Nikolas’s Uordholdenhed, og aftalte med sine Mænd, at man skulde lade ham undgjelde derfor ved at øve noget Hærverk i hans Rige. Dette skede ogsaa, idet Nordmændene herjede Thorpet Tumathorp[3]. Derpaa droge de videre til Smaaland, og gik strax løs paa Kjøbstaden Kalmar, efter hvilken dette Tog kaldtes Kalmar-Ledingen. Nøjagtig Beskrivelse over alt, hvad der forefaldt paa dette Tog, meddeles ikke i Sagaerne. Der fortælles kun, at Sigurd herjede i Smaaland, at han udskrev en Fortæringsgjeld eller Kontribution af 15 Hundreder (1800) Stykker Kvæg, som Smaalændingerne maatte udrede, at disse derhos maatte antage Christendommen, og at Sigurd vendte tilbage til sit Rige med mange Kostbarheder og rigt Bytte[4]. At det alene var Nordmændenes lange Udeblivelse, som bevægede Kong Nikolas og de Danske til at opløse deres Flaade og opgive Toget, synes lidet rimeligt. Som en sandsynlig Grund dertil har man gjettet paa nogle Uroligheder, der netop i dette Aar fandt Sted i Danmark, og fornemmelig i Sjæland, i Anledning af Presternes Egteskaber[5]. Muligt og, at der imidlertid var forefaldt Begivenheder, som lovede Kong Nikolas og hans Søn Magnus mindre Fordeel af Toget, end de fra først af havde væntet. Maaskee det just var paa denne Tid,
- ↑ Brevet er meddeelt i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie I. S. 110.
- ↑ Nu Simreshavn, der sædvanligviis skrives urigtigt Cimbrishamn.
- ↑ Nu Tomarp vestenfor Simreshavn. I Sagaen siges det, mindre rigtigt, at ligge nær Lund.
- ↑ Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 26, Ágrip Cap. 49. Det tilføjes paa disse Steder, at Toget skede „Sommeren for det store Mørke“. Dette „store Mørke“ var en stor Solformørkelse, der fandt Sted den 11te August 1124. Toget foregik altsaa Sommeren forud, eller i 1123.
- ↑ Suhm V. 252, jvfr. Ann. Roskild. hos Langebek Scr. rer. Dan. S. 380.
