Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/689

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
671
Kalmar-Ledingen.

iler for at tilbagedrive dem“[1]. Den hele Flaade, ſom paa Kongens Opbud ſamledes, udgjorde et Antal af 300 Skibe, heri dog vel ogſaa Kongens egne og Lendermændenes Lensſkibe iberegnede; Beſætningen maa, efter de ſædvanlige Beregninger, aller mindſt have udvidet et Antal af 20000 til 25000Mand. Men inden denne ſtore Mængde kom ſammen, gik længere Tid hen, end man havde paaregnet. Kong Nikolas laa i lang Tid med ſin Hær paa det aftalte Sted, og væntede med Utaalmodighed paa Sigurd; men da det varede alt for længe, begyndte Danerne at knurre, og ſagde at. Nordmændene nok ſlet ikke vilde komme: omſider beſluttede de at drage hver til ſit, ſaa vel Kongen, ſom Krigerne, og da Sigurd endelig kom, fandt han ikke et eneſte danſk Skib. Herover blev han ikke lidet ærgerlig; imidlertid fortſatte han Rejſen gjennem Øreſund og langs Skaanes Kyſt indtil Symreoos[2]. Her holdt han Huusthing, klagede over Kong Nikolas’s Uordholdenhed, og aftalte med ſine Mænd, at man ſkulde lade ham undgjelde derfor ved at øve noget Hærverk i hans Rige. Dette ſkede ogſaa, idet Nordmændene herjede Thorpet Tumathorp[3]. Derpaa droge de videre til Smaaland, og gik ſtrax løs paa Kjøbſtaden Kalmar, efter hvilken dette Tog kaldtes Kalmar-Ledingen. Nøjagtig Beſkrivelſe over alt, hvad der forefaldt paa dette Tog, meddeles ikke i Sagaerne. Der fortælles kun, at Sigurd herjede i Smaaland, at han udſkrev en Fortæringsgjeld eller Kontribution af 15 Hundreder (1800) Stykker Kvæg, ſom Smaalændingerne maatte udrede, at disſe derhos maatte antage Chriſtendommen, og at Sigurd vendte tilbage til ſit Rige med mange Koſtbarheder og rigt Bytte[4]. At det alene var Nordmændenes lange Udeblivelſe, ſom bevægede Kong Nikolas og de Danſke til at opløſe deres Flaade og opgive Toget, ſynes lidet rimeligt. Som en ſandſynlig Grund dertil har man gjettet paa nogle Uroligheder, der netop i dette Aar fandt Sted i Danmark, og fornemmelig i Sjæland, i Anledning af Preſternes Egteſkaber[5]. Muligt og, at der imidlertid var forefaldt Begivenheder, ſom lovede Kong Nikolas og hans Søn Magnus mindre Fordeel af Toget, end de fra førſt af havde væntet. Maaſkee det juſt var paa denne Tid,

  1. Brevet er meddeelt i Samlinger til det norſke Folks Sprog og Hiſtorie I. S. 110.
  2. Nu Simreshavn, der ſædvanligviis ſkrives urigtigt Cimbrishamn.
  3. Nu Tomarp veſtenfor Simreshavn. I Sagaen ſiges det, mindre rigtigt, at ligge nær Lund.
  4. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 26, Ágrip Cap. 49. Det tilføjes paa disſe Steder, at Toget ſkede „Sommeren for det ſtore Mørke“. Dette „ſtore Mørke“ var en ſtor Solformørkelſe, der fandt Sted den 11te Auguſt 1124. Toget foregik altſaa Sommeren forud, eller i 1123.
  5. Suhm V. 252, jvfr. Ann. Roskild. hos Langebek Scr. rer. Dan. S. 380.