i Sverige paa den Tid hedenske, og mange kun daarligt christnede; i Smaaland havde vel enkelte antaget Christendommen, men Indbyggerne overholdt den dog ikke.
Opfordringen til Sigurd, om at indføre Christendommen i Smaaland ved Vaabenmagt, udgik dog ikke fra nogen svensk Konge, men fra den danske Konge Nikolas, og dette vækker Mistanke om, at politiske Hensyn vare den egentlige Drivefjeder. Vi have allerede ovenfor omtalt Nikolas’s Giftermaal med Magnus Barfods Enke, den svenske Kongedatter Margrete, med Tilnavn Fredkolla, saa vel som hendes Besiddelser i Sverige, og hendes senere Bestræbelser for at bane sin Søn Magnus Vejen til Kongedømmet, baade over Sverige og Danmark, maaskee endog over alle tre Riger i Norden. En af de svenske Konger, Philip Hallsteenssøn, var allerede død (1118); om Broderen Inge endnu levede i 1123, eller om han allerede da var dræbt, er uvist; men hvad enten han var i Live eller ej, har Margrete neppe ladet nogen Lejlighed gaa ubenyttet hen til at varetage sin Søn Magnus’s Interesser, og en saadan Lejlighed frembød sig just nu, da Kong Sigurd i Norge havde faaet frie Hænder, og man blot behøvede at give den Krig, man agtede at paaføre Sverige, Udseendet af en Religionskrig, for at vække hans religiøse Iver og Ærgjerrighed, og bringe ham til ivrig Deeltagelse i og kraftig Understøttelse af et Foretagende, som dog neppe i Virkeligheden gik ud paa andet, end at skaffe Kongesønnen Magnus Fodfæste og Besiddelser i Smaaland og Østergautland. Kong Nikolas, fortælles der, sendte Bud til Kong Sigurd, og bad ham om at deeltaget et Tog til Smaaland med al den Magt, han kunde tilvejebringe, for at christne Indbyggerne i dette Landskab. Kong Sigurd erklærede sig villig hertil, og det aftaltes, at begge Konger skulde mores, ledsagede af deres Flaader, i Øresund. Sigurd gjorde store Forberedelser, og udbød Almenning af Folk og Skibe fra det hele mine. Der maa paa den Tid have været megen Tale og mange Forvæntninger om dette Tog, endog udenfor Norden, thi der er opbevaret et Brev fra den i Aaret 1122 udvalgte Abbed af Clugny, Peter den ærværdige, til Kong Sigurd, hvori han omtaler Toget som nær forestaaende. Det heder nemlig blandt andet: „alle i Sandhed, og især vi, der elske eder inderligere end andre, lykønske eder, idet vi bore Rygtet om eders Gudsfrygt, hvorledes I bærer Ærbødighed for og elsker det, der hører Gud til, hvorledes I kjærligen har bøjet eders kongelige Storhed under Christi blide Aag, hvorledes I har erklæret eder for en Beskytter af Guds Kirke, hvorledes I baade tilforn til Lands og til Vands har tilbagedrevet Christi Korses Fiender fra de Troendes Besiddelser ej alene i eders eget Land, men og i Sydens og Østens fjerneste Egne, og hvorledes I ogsaa nu med en stor Flaade
