Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/688

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
670
Sigurd Magnusſøn.

i Sverige paa den Tid hedenſke, og mange kun daarligt chriſtnede; i Smaaland havde vel enkelte antaget Chriſtendommen, men Indbyggerne overholdt den dog ikke.

Opfordringen til Sigurd, om at indføre Chriſtendommen i Smaaland ved Vaabenmagt, udgik dog ikke fra nogen ſvenſk Konge, men fra den danſke Konge Nikolas, og dette vækker Mistanke om, at politiſke Henſyn vare den egentlige Drivefjeder. Vi have allerede ovenfor omtalt Nikolas’s Giftermaal med Magnus Barfods Enke, den ſvenſke Kongedatter Margrete, med Tilnavn Fredkolla, ſaa vel ſom hendes Beſiddelſer i Sverige, og hendes ſenere Beſtræbelſer for at bane ſin Søn Magnus Vejen til Kongedømmet, baade over Sverige og Danmark, maaſkee endog over alle tre Riger i Norden. En af de ſvenſke Konger, Philip Hallſteensſøn, var allerede død (1118); om Broderen Inge endnu levede i 1123, eller om han allerede da var dræbt, er uviſt; men hvad enten han var i Live eller ej, har Margrete neppe ladet nogen Lejlighed gaa ubenyttet hen til at varetage ſin Søn Magnus’s Interesſer, og en ſaadan Lejlighed frembød ſig juſt nu, da Kong Sigurd i Norge havde faaet frie Hænder, og man blot behøvede at give den Krig, man agtede at paaføre Sverige, Udſeendet af en Religionskrig, for at vække hans religiøſe Iver og Ærgjerrighed, og bringe ham til ivrig Deeltagelſe i og kraftig Underſtøttelſe af et Foretagende, ſom dog neppe i Virkeligheden gik ud paa andet, end at ſkaffe Kongeſønnen Magnus Fodfæſte og Beſiddelſer i Smaaland og Øſtergautland. Kong Nikolas, fortælles der, ſendte Bud til Kong Sigurd, og bad ham om at deeltaget et Tog til Smaaland med al den Magt, han kunde tilvejebringe, for at chriſtne Indbyggerne i dette Landſkab. Kong Sigurd erklærede ſig villig hertil, og det aftaltes, at begge Konger ſkulde mores, ledſagede af deres Flaader, i Øreſund. Sigurd gjorde ſtore Forberedelſer, og udbød Almenning af Folk og Skibe fra det hele mine. Der maa paa den Tid have været megen Tale og mange Forvæntninger om dette Tog, endog udenfor Norden, thi der er opbevaret et Brev fra den i Aaret 1122 udvalgte Abbed af Clugny, Peter den ærværdige, til Kong Sigurd, hvori han omtaler Toget ſom nær foreſtaaende. Det heder nemlig blandt andet: „alle i Sandhed, og iſær vi, der elſke eder inderligere end andre, lykønſke eder, idet vi bore Rygtet om eders Gudsfrygt, hvorledes I bærer Ærbødighed for og elſker det, der hører Gud til, hvorledes I kjærligen har bøjet eders kongelige Storhed under Chriſti blide Aag, hvorledes I har erklæret eder for en Beſkytter af Guds Kirke, hvorledes I baade tilforn til Lands og til Vands har tilbagedrevet Chriſti Korſes Fiender fra de Troendes Beſiddelſer ej alene i eders eget Land, men og i Sydens og Øſtens fjerneſte Egne, og hvorledes I ogſaa nu med en ſtor Flaade