Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/687

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
669
Svenſke Anliggender.


62. Kong Sigurds Tog til Smaaland.


Det førſte Foretagende af Betydenhed, ſom Sigurd udførte efter Eyſteins Død, og hvortil han maaſkee førſt derved fik frie Hænder, var et Omvendelſes-Tog — man kunde maaſkee endog kalde det Korstog, — til Smaaland i Sverige, for at tvinge de hedenſke Indbyggere til at antage Chriſtendommen. Et ſaadant Tog var ret efter Sigurds Sind, og ſtod i fuldkommen Samklang med den Ed, han havde aflagt for at komme i Beſiddelſe af hiin Spaan af det hellige Kors: „at han af al Magt ſkulde fremme Chriſtendommen“[1]. Uagtet denne allerede forlængſt var fuldſtændig indført i Danmark og Norge, og uagtet de ſvenſke Konger ſelv ſiden Steenkils Tid havde været dens ivrige Tilhængere og Befordrere, fandtes der dog endnu mange Hedninger, iſær i den øſtlige Deel af Handel. De politiſke Forholde vare vel og tildeels Skyld heri. Vi have ſeet, hvorledes Sven, kaldet Blot-Sven, Kong Inge Steenkilsſøns Svoger, blev tagen til Konge af Hedningerne, fordi han føjede dem i at blote, og hvorledes han ved deres Hjelp holdt ſig i trende Aar ſom Konge i Svithjod, medens Inge var indſkrænket til Veſter-Gautland[2]. Siden efter — Tiden angives ikke nøje, men det maa ſandſynligviis have været omkring 1120 — finde vi hans Søn Kol ſom Konge, under Navnet Erik Aarſæle i en Deel af Landet, rimeligviis Øſtergautland og Smaaland[3]. Ogſaa han var hedenſk og ſtøttede ſig til det hedenſke Parti, hvilket iſær det af ham antagne Navn viſer: det er nemlig tydeligt, at Hedningerne gave ham og hans Ofringer Æren for de gode Aaringer, ſom maaſkee paa den Tid indtraf. Derfor, heder det i vore Sagaer, vare mange Folk

    djakn. Da det aller ſidſt anførte Brudſtykke handler om Sigurds Død (Morkinſkinna fol. 35. a.) maa Kvadet være forfattet efter Slaget ved Holmengraa 1139.

  1. Se ovf. S. 584.
  2. Se ovf. S. 386.
  3. Kol angives ſom Blotſvens Søn og den ſamme ſom Erik Aarſæle i Kongerækken hos Hauk Erlendsſøn, meddeelt af Langebek, Scr. rer. Dan. I. v. 13, hvilken har alt Udſeende af Paalidelighed. Som Hedning og Blotmand nævnes Erik Aarſæle i Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 26, hvor netop dette Tog omtales. Heraf ſees, at han maa have levet ſamtidigt med, eller kort før dette Tog, 1123. I Kongerækken nævnes han efter Philip og Inge li, ſamt den i 1124 (?) dræbte Ragnvald Neskonongsſøn; men ſom Modkonge maa han have været ſamtidig med en eller flere af de nys nævnte, og ſaaledes kan man ej heraf ſlutte noget beſtemt om hans Levetid. Hans Søn, Sverke, blev Konge, og var ſaaledes fuldvoxen, i 1130. I Veſtgøtalovens Kongerække nævnes ej Erik Aarſæle, og om Sverke heder det kun at han var „Kornuba“ Søn af Øſtergautland. Dette viſer i alle Fald, at Ætten havde hjemme i Øſtergautland.