Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/686

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
668
Eyſtein og Sigurd Magnusſønner.

ſom du kunde ønſke?“ „Heller ikke det“, var Ivars Svar. „Har du maaſkee Lyſt til at beſøge andre Høvdinger“, ſpurgte Kongen. „Nej langt fra“, ſagde Ivar. „Da bliver det vanſkeligt at gjette, hvad det kan være“, ſagde Kongen; „ſkulde det da maaſkee være en eller anden Kvinde her eller i andre Lande, ſom du elſker’.’“ Ivar kunde ikke negte det. „Lad ikke det bekymre dig“, ſagde Kongen, „hvis den Kvinde er paa Island, ſaa drag derhen til Vaaren; jeg ſkal give dig baade Penge og Udmerkelſer, ſaa vel ſom Brev og Indſegl til dem, der raade for hendes Haand; og jeg tænker neppe, der findes nogen, ſom ikke føjer ſig efter min venlige Anmodning, eller frygter mine Truſler“. „Det lader ſig dog ikke gjøre“, ſvarede Ivar. „Hvad“, ſagde Kongen, „ſkulde det ikke lade ſig gjøre? maaſkee er hun da gift med en anden, men ogſaa i dette Tilfælde tænker jeg nok, at jeg ſkal kunne ſkaffe dig hende til Egte, naar jeg endelig vil“. „Ak nej“, ſagde Ivar, „det er min egen Broder, ſom er gift med hende“. „Det er en anden Sag“, ſvarede Kongen; „ſaa er det umuligt. Dog har jeg et godt Raad. Strax efter Juul drager jeg om paa Vejtſler: da ſkal du være med, og vil da faa ſee mange yndige Kvinder, blandt hvilke du kan vælge dig hvem du vil, naar hun kun ej er af kongelig Æt“. „Ak Herre“, ſvarede Ivar, „min Sorg bliver netop vakt paany og min Smerte bliver deſto ſtørre, naar jeg ſeer fagre Kvinder, thi da mindes jeg aller meeſt om hende, jeg elſker og ej kan faa“. „Saa ſkal jeg give dig Ejendomme og Beſiddelſer at ſtyre: det vil adſprede dit Sind“, ſagde Kongen. Dog heller ikke dette behagede Ivar, lige ſaa lidt ſom Kongens Tilbud, at give ham Penge til at drage i Kjøbferd. „Da bliver det vanſkeligt at finde paa Raad“, ſagde Kongen, „thi jeg har nu forſøgt alt hvad jeg kunde. Nei er der blot eet tilbage, hvilket dog ſynes ubetydeligt i Sammenligning med hvad jeg for har foreſlaaet, men ſom vi dog altid kunne forſøge: kom til mig hver Dag, naar Bordene ere fremme, og jeg ikke ſidder ved vigtige Forretninger; da ſkal jeg tale med dig om denne Kvinde, ſaa meget ſom du vil, og give mig god Tid dertil; ofte lettes Sorgen ved at tale om dens Gjenſtand; heller ikke ſkal du nogenſinde ved ſlig Lejlighed gaa fra mig uden at have faaet en Gave“. Dette Tilbud modtog Ivar med ſtor Taknemmelighed. Saa ofte Kongen ikke optoges af vigtige Forretninger, ſamtalede han med Ivar om hans Kjærlighed, og bragte det ſnart dertil, at han var lige ſaa glad og munter, ſom for. Ivar forblev ved Eyſteins Hof, og det lader til, at han ogſaa har tilbragt ſine øvrige Dage i Norge, da der hiſt og her anføres Vers af et Kvad, ſom han digtede om Begivenhederne efter Eyſteins og Sigurds Død[1].

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 19, Morkinſkinna fol. 26. b. Det Kvad af Ivar Ingemundsſøn, hvoraf der i det følgende anføres Brudſtykker, er den ſaakaldte Sigurds-Baalk, hvilken han digtede om den bekjendte Sigurd Slembe-