Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/685

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
667
Ivar Ingemundsſøn hos Eyſtein.

Ingemar lod det ej blive derved; han ſejlede øſter til Viken, dræbte der en kongelig Aarmand[1], og begav ſig derpaa til Danmark, hvor han en Tidlang opholdt ſig. Islændingen Thord, der var den uſkyldige Aarſag til det hele, blev ſeen gift med Aaſa[2].

Om Eyſteins elſkværdige Charakteer og deeltagende Ømhed for ſine Venner vidner følgende Fortælling, ſom vi her ligeledes meddele, for at ſamle alt, der paa nogen Maade kan bidrage til at fuldkommengjøre Totalbilledet af denne blandt Norges Konger ſaa udmerkede Perſonlighed, om hvilken, ſaavel ſom om hans indgribende og betydningsfulde Virkſomhed, vi desværre kun vide alt for lidet, og derfor med deſto ſtørre Omhyggelighed maa benytte og ſammenſtille, hvad der findes. Der opholdt ſig ved hans Hof en højbyrdig og forſtandig Islænding, ved Navn Ivar Ingemundsſøn, hvem han holdt meget af. Ivar var ulykkelig i Kjærlighed. Han elſkede en Pige paa Island, ved Navn Oddny Jonsdatter, der maaſkee ogſaa vilde være bleven hans Huſtru, hvis ikke hans egen Broders Ondſkab havde hindret det. Denne Broder, ved Navn Thorfinn, der ogſaa en Stund havde opholdt lig i Norge, og nydt godt af ſin Broders Anſeelſe, misundte ham dette Fortrin, og vendte efter kort Tid tilbage til Island. Ved hans Afrejſe bad Ivar ham hilſe Oddny, at han agtede at bejle til hende, og at hun ej maatte egte nogen anden. Thorfinn lovede det, men efter Hjemkomſten til Island fremførte han ingen Hilſen fra Ivar, og bejlede tvertimod til Oddny paa egen Haand, fik hendes Ja, og egtede hende. Da Ivar kort efter ſelv kom til Island for at faa hendes Haand, fandt han hende allerede gift med Thorfinn. Opholdet paa Island blev ham nu utaaleligt, og han vendte ſtrax efter tilbage til Norge, hvor han fremdeles opholdt ſig ved Kong Eyſteins Hof og ned megen Anſeelſe. Eyſtein merkede ſnart, at han var taus og tungſindig, og ſpurgte bane i Eenrum med megen Deeltagelſe om Aarſagen dertil. „Under dit forrige Ophold hos os“, ſagde han, „havde vi altid ſaa megen Morſkab af din Tale; nu er det anderledes: jeg vil ikke bebrejde dig derfor, da jeg er vis paa at du ej giver mig Skylden, dertil er du alt for fornuftig; men Aarſagen ønſker jeg dog at vide“. „Den rette Aarſag, Herre, har jeg ondt for at ſige“, ſvarede Ivar. „Saa faar jeg gjette mig frem“, ſagde Kongen; „er der en og anden her, ſom du ej kan lide.’“ „Nej, Herre“, ſvarede Ivar. „Tykkes det dig da“, vedblev Kongen, „ſom om du ej nyder ſaa megen Ære af mig,

  1. Dette maatte ſaaledes verre en Aarmand paa en Eyſtein tilhørende Gaard, hvis man ej ſkal antage, at Ingemar i ſin Vrede ingen Forſkjel gjorde mellem begge Konger.
  2. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 24. 25, Morkinſkinna fol. 27.