Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/682

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
664
Eyſtein og Sigurd Magnusſønner.

almeennyttige Arbejder, der ved hans Foranſtaltninger bleve udførte, er allerede ovenfor talt. Her ville vi kun, for at fuldſtændiggjøre det Billede, Sagaerne udkaſte af ham, meddele et Par Fortællinger fra Eyſteins og Sigurds Dage, ſom Sagaerne have opbevaret. Den førſte giver iſær en anſkuelig Skildring af de daværende Stormænds Djervhed og Overmod, og vækker en Foreſtilling om den Kraft og Beſtemthed, der udfordredes til at holde dem i Tøjle.

I den Tid, da begge Konger endnu levede, ankom til Nidaros en Islænding ved Navn Thord; han var vel fattig, men ſtor af Væxt, ſmuk, forſtandig og talentfuld; navnlig var han en god Skald. Han var heldig nok til at komme i Huſet hos den rige og højbyrdige Enke Aaſa, beſlægtet med Vidkunn Jonsſøn i Bjarkø. Hun lovede ham vel intet langt Ophold, og ſagde udtrykkeligt at hun kun tog ham i ſit Huus indtil videre, men det varede ej længe, førend den ſmukke, underholdende og ſtedſe tjenſtvillige Mand havde indtaget hende ſaaledes, at hun beholdt ham hos ſig om Vintren; den næſte Vaar ſendte hun ham til England med en Sum Penge, hvoraf ogſaa han fik ſin Part, for at drive Handelsforretninger. Derved, ſom ved alt andet, ſkilte han ſig til hendes fuldkomne Tilfredshed: han blev hos hende ikke alene den følgende, men flere Vintre, rejſte om Somrene i Kjøbfærd, e og lagde ſig megen Rigdom til Bedſte. Skjønt hun ikke var ung, hed det dog nu, at han var hendes erklærede Elſker: han beſtyrede alle hendes Anliggender, og blev ſædvanligviis kaldet „Guld-Aaſas Thord“. Hendes ſtolte Frænder, der foragtede Thord og anſaa ham for en Lykkeridder af lav Stand, toge hende, ſom man lettelig kan begribe, dette Forhold meget ilde op; Thord ſelv var for øvrigt meget afholdt af Mængden. Engang, da Vidkunn Jonsſøn væntedes til Byen, gav en af Thords Venner ham det kloge Raad, at ſøge at vinde dennes, den mægtigſte af alle Aaſas Frænders, Venſkab ved at digte et Kvad om ham. Thord fulgte Raadet, begav ſig ſtrax ved Vidkunns Ankomſt hen til ham, og lod ſig ikke afſkrække af den uvenlige Modtagelſe, han fandt, men fremſagde Kvadet. Dette behagede Vidkunn ſaa godt, at han ſtrax erklærede, at han nu havde ſkiftet Sindelag med Henſyn til Thord, og vilde give ham en ſtor Guldring. Thord ſvarede at han ej trængte til Guld, men kun ønſkede hans Venſkab. Dette tilſagde Vidkunn ham.

En Høſt, da Thord kom tilbage fra en af ſine ſædvanlige Englandsrejſer, og vilde lægge ſit Skib i det ham tilhørende Bryggeleje foran hans eller Aaſas Gaard, fandt han allerede Pladſen optagen af et andet Skib. Kong Eyſtein var nemlig kommen til Buen, ledſaget af mange Stormænd, navnlig Sigurd Ranesſøn, Vidkunn Jonsſøn, og Ingemar Svensſøn af