Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/679

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
661
Kongernes indbyrdes Sammenligning.

ſtaar en Høvding, da ſmukt Udvortes og prægtig Udruſtning pasſe godt ſammen[1]. Jeg er ogſaa mere lovkyndig end du, og langt mere veltalende. Naar der, ſom det ofte hænder, kommer Folk til os for at faa deres Sager afgjorte, da ſynes det mig, min Broder, ſom om de flokke ſig om mig, medens de derimod ofte maa gaa med uforrettet Sag fra dig i deres aller nødvendigſte Anliggender“. „Det kan nok være“, var Sigurds Svar, „at du har lært flere Lovtrækkerier end jeg, thi jeg havde andet at tage vare paa; ingen benegter heller din Glattungethed; du er en forſtandig Mand, og mange ſøge Raad hos dig, dog hører jeg tale om at du er lidet ordholden, lover ſtundom hvad du ikke opfylder, og agter dine egne Ord ringe“. „Det er viſt og ſandt, Broder“, ſvarede Eyſtein, „at mange ty til mig, hvem jeg ikke kan gjøre ſaa meget godt ſom jeg ønſkede; jeg dømmer ofte i Sager mellem Folk efter ſande Vidnesbyrd; men kommer der da ſiden noget op, ſom viſer ſig at være rettere, lader jeg enhver nyde ret Dom, hvorledes end den forrige Dom lod. Derimod hører jeg Folk ſige, at du nok holder dine Leſter, men ſom ofteſt kun lover hvad ondt er“. Sigurd vedblev: „det har man dog erkjendt, at det Tog, jeg gjorde fra Landet, var ſom det i Sandhed anſtod en Høvding, medens du derimod ſad hjemme i Landet ſom din Faders Datter“. „Nu rørte du ved den Byld, ſom jeg længe ventede ſkulde briſte“, ſagde Eyſtein; „jeg vilde ikke have indladt mig paa denne Sag, hvis jeg intet dertil kunde ſvare. Det forekommer mig næſten ſom om jeg til dette Tog udſtyrede dig hjemmefra ligeſom en Datter“. „Men jeg“, ſagde Sigurd, „drog til det hellige Land, kom til Apulien, og ſaa dig ikke der; vandt aatte Slag — du var ikke i noget af dem —; jeg drog til Chriſti Grav — der ſaa jeg dig ej —; jeg drog til Aaen Jordan, ſamme Vej, ſom vor Herre, og ſvømmede over den — heller ikke der ſaa jeg dig —; jeg knyttede dig der i Krattet paa Aabredden en Knude, ſom venter paa at du ſkal løſe den; jeg indtog Staden Sidon med Jorſalekongen, uden at have din Hjelp eller dit Raad derved“. „Jeg har nok hørt“, ſagde Eyſtein, „at du har holdt nogle Slag udenlands; og det er vel kun Smaating, jeg har at ſætte derimod: Nord i Vaagen indrettede jeg Tilhold for Fiſkere, paa det Fattigfolk kunde finde Livsnæring og Hjelp; jeg lod ogſaa en Kirke hygge der, fik en Preſt anſat ved den, og ſkjenkede Gods til Kirkens Vedligehol-

  1. Den førſte Deel af Samtalen, indtil dette Sted, meddeles i Morkinſkinna langt kortere, ſaaledes: Sigurd: Jeg tror at jeg er ſterkere end du og ſvømmer bedre. Eyſtein: Viſtnok, Broder, men jeg er kunſtfærdigere og ſpiller bedre Tavl; det er ikke mindre værd end din Styrke. Sigurd: Jeg tror at Folk anſeer mig mere vaabenfør end dig, og dueligere til at ride i Turnering. Eyſtein: Det er ſandt, Broder; men ſtundom kommer Folk hid til mig o. ſ. v.