Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/678

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
660
Eyſtein og Sigurd Magnusſønner.

dem lidt mere omgængelige. „For os“, ſagde han, „er det en farlig Sag at ytre noget derom til Kong Sigurd; viſtnok har han indlagt ſig ſtor Hæder, men der er ogſaa Maade med Stolthed; alt andet tykkes ham uſelt og ringe; hans Mænd følge hans Exempel, og om de end kun vare Tjenere paa Rejſen, agte de ikke mægtige Bønder eller dine Venner, Herre, for Ligemænd; de gaa nu i Pellsklæder og overſee mangen udmerket Mand“. Eyſtein gav ham Ret heri. Om Kvelden, da man ſatte ſig til at drikke, befandtes Øiet ikke godt, og der opſtod en uhyggelig Taushed. Da ſagde Kong Eyſtein: „hvorfor er man ſaa taus her? Det ſkikker ſig dog langt bedre i et Drikkelag at være munter og lyſtigt; lader os derfor finde paa nogen Morſkab, ſaa at Munterheden kan komme i Gang. Ikke ſandt, Broder Sigurd, alle ville føle ſig hædrede hvis vi ſelv holde et eller andet lyſtigt Snak mellem os?“ Sigurd ſvarede temmelig mut: „vær du ſaa lyſtig ſom du finder for godt, men lad mig tie i Fred“. „Ofte“, ſagde Eyſtein, „har man i Drikkelag fornøjet ſig ved at En har taget ſig en Anden til Sammenligning; denne Morſkab foreſlaar jeg at vi nu begynde.“ Sigurd taug. „Maaſkee“, ſagde Eyſtein, „finder du det under din Værdighed at ſammenligne dig med mig, men ere vi da ikke begge Kong Magnus’s jevnbaarne Sønner? Jeg ſkjønner nok, at du overſeer mig, men ſaa ſig mig da, hvad det er, hvori du iſær finder mig at ſtaa ſaa langt tilbage for dig“. „Jeg anſeer det for unødigt, at begynde nogen Sammenligning med dig“, ſagde Sigurd. „Kunne vi ej komme til Enighed“, var Eyſteins Svar, „ſaa er der nu forſtandige Mænd tilſtede, ſom kunne bedømme vor Tale“. Da ſagde Sigurd: „kan du erindre, at jeg kaſtede dig til Jorden i Ryggetag, naar jeg vilde, ſkjønt du var et Aar ældre“? „Jeg erindrer ogſaa“, ſagde Eyſtein, „at du kom til kort, hvor det kom an paa Smidighed“. „Men hvorledes gik det, naar vi ſvømmede“, ſpurgte Sigurd; „kunde jeg ikke holde dig under, naar jeg vilde?“ „Jeg ſvømmede ikke kortere end du“, ſagde Eyſtein, „og var heller ikke daarligere til at ſvømme under Handel. Ligeledes kunde jeg løbe paa Iislegge ſaa godt at jeg neppe havde min Lige, medens du ikke kunde det bedre end et Naut“. Sigurd ſagde: „jeg anſeer det for mere høvdingemæsſigt og nyttigt at ſkyde godt med Bue, men jeg tror ikke, du kan ſpænde min Bue, om du end ſætter begge Fødder i den“. „Jeg er viſt ikke ſaa bueſterk ſom du“, ſvarede Eyſtein, „men jeg ſkyder deſto visſere. Ogſaa løber jeg meget bedre paa Skid, end dit, hvilket og er en god Idræt“. „Der ligger ſtor Magt paa“, ſagde Sigurd, „at den, der ſkal være Høvding over andre, rager op over Flokken, og er ſterkere og mere vaabenfør end andre, thi derved kjendes han let blandt Mængden; dette Fortrin har jeg“. „Det er ikke mindre væſentligt“, ſagde Eyſtein, „at man er ſmuk af Udvortes; derved bliver man ogſaa kjendelig blandt Mængden, og det an-