Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/677

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
659
Nyt Skifte af Riget.
61. Eysteins og Sigurds Fælles-Regjering.


Brødrene Eystein og Sigurd skiftede nu, som det heder, atter Riget imellem sig i to Dele, saaledes at Sigurd fik den østre, Eystein den nordre Deel[1]. Det siges ogsaa at Eystein oftest sad i Nidaros, ligesom vi hyppigst finde Sigurd i Viken. Grændsen mellem begges Besiddelser synes at have været den samme, som senere mellem Oslos og Hamars Biskopsdømmer paa Oplandene, og mellem Bergens og Nidaros’s Biskopsdømmer ved Kysten, saaledes at Eystein foruden hele Frostathingslagen tilligemed Jemteland og Herjedalen ogsaa havde Søndmøre samt den nordlige Deel af Oplandene, (nemlig Gudbrandsdalene, Østerdalene, Hedemarken, Hadafylke, den øvre Deel af Grenafylke, og hele Raumafylke), tilligemed Viken[2]. Det er imidlertid fremdeles et stort Spørgsmaal, om ikke denne Deling snarere vedkom det kongelige Jordegods, end den egentlige Regjering. I det mindste have vi endnu i Olafs Levetid seet Sigurd opholde sig nordenfjelds og tage Vejtsler i Trondhjem, medens Eystein opholdt lig i Viken, ligesom alle tre Konger synes at have deelt Indtægterne af Finneskatten imellem sig, og Vidkunn Jonssøn i Bjarkø var Sigurds Lendermand, ikke, som det synes, tillige Eysteins. Det er i sig selv heel tænkeligt, at Regjeringen egentlig var fælles, eller at Kongerne maatte være fælles om alle vigtigere Regjeringshandlinger, medens dog hver for sig havde den nærmere Bestyrelse over sin særskilte Deel, og at de i Olafs Levetid oftere vare sammen, eller skiftedes til at opholde sig nordenfjelds, eller søndenfjelds. Saaledes have vi seet Eystein tilbringe Vintren 1113—1114 paa Østlandet, medens Sigurd var i Throndhjem, maaskee fordi han havde opholdt sig nordenfjelds lige siden den Rejse, han efter sin Hjemkomst 1111 foretog rundt om i Landet; den følgende Vinter var derimod Sigurd paa Østlandet, medens Eystein opholdt sig i Throndhjem, og efter Uenigheden ved Thinget om Sommeren 1115 kom de neppe oftere sammen end højst nødvendigt, og kun naar deres Vejtsle-Rejser bragte dem i hinandens Nærhed.

Dette hændtes en Vinter, da de begge befandt sig paa Oplandene for at tage Vejtsler, hver paa sine Gaarde, og i saa kort Afstand fra hinanden, at man blev enig om at holde Vejtslerne for dem begge i Fællesskab og skifteviis, først paa den ene Konges, siden paa den anden Konges Gaarde. Den første Fælles-Vejtsle sted paa en af Eysteins Gaarde. Den Mand, der forestod Vejtslen, og var en Ven af Eystein, klagede over Kong Sigurds og hans Mænds Overmod, og bad Kong Eystein see til at faa

  1. Dette siges udtrykkeligt i Morkinskinna fol. 27. b. og kan derfor ei vel afvises.
  2. Herom se ovf. S. 613, 614.