Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/677

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
659
Nyt Skifte af Riget.
61. Eyſteins og Sigurds Fælles-Regjering.


Brødrene Eyſtein og Sigurd ſkiftede nu, ſom det heder, atter Riget imellem ſig i to Dele, ſaaledes at Sigurd fik den øſtre, Eyſtein den nordre Deel[1]. Det ſiges ogſaa at Eyſtein ofteſt ſad i Nidaros, ligeſom vi hyppigſt finde Sigurd i Viken. Grændſen mellem begges Beſiddelſer ſynes at have været den ſamme, ſom ſenere mellem Oslos og Hamars Biſkopsdømmer paa Oplandene, og mellem Bergens og Nidaros’s Biſkopsdømmer ved Kyſten, ſaaledes at Eyſtein foruden hele Froſtathingslagen tilligemed Jemteland og Herjedalen ogſaa havde Søndmøre ſamt den nordlige Deel af Oplandene, (nemlig Gudbrandsdalene, Øſterdalene, Hedemarken, Hadafylke, den øvre Deel af Grenafylke, og hele Raumafylke), tilligemed Viken[2]. Det er imidlertid fremdeles et ſtort Spørgsmaal, om ikke denne Deling ſnarere vedkom det kongelige Jordegods, end den egentlige Regjering. I det mindſte have vi endnu i Olafs Levetid ſeet Sigurd opholde ſig nordenfjelds og tage Vejtſler i Trondhjem, medens Eyſtein opholdt lig i Viken, ligeſom alle tre Konger ſynes at have deelt Indtægterne af Finneſkatten imellem ſig, og Vidkunn Jonsſøn i Bjarkø var Sigurds Lendermand, ikke, ſom det ſynes, tillige Eyſteins. Det er i ſig ſelv heel tænkeligt, at Regjeringen egentlig var fælles, eller at Kongerne maatte være fælles om alle vigtigere Regjeringshandlinger, medens dog hver for ſig havde den nærmere Beſtyrelſe over ſin ſærſkilte Deel, og at de i Olafs Levetid oftere vare ſammen, eller ſkiftedes til at opholde ſig nordenfjelds, eller ſøndenfjelds. Saaledes have vi ſeet Eyſtein tilbringe Vintren 1113—1114 paa Øſtlandet, medens Sigurd var i Throndhjem, maaſkee fordi han havde opholdt ſig nordenfjelds lige ſiden den Rejſe, han efter ſin Hjemkomſt 1111 foretog rundt om i Landet; den følgende Vinter var derimod Sigurd paa Øſtlandet, medens Eyſtein opholdt ſig i Throndhjem, og efter Uenigheden ved Thinget om Sommeren 1115 kom de neppe oftere ſammen end højſt nødvendigt, og kun naar deres Vejtſle-Rejſer bragte dem i hinandens Nærhed.

Dette hændtes en Vinter, da de begge befandt ſig paa Oplandene for at tage Vejtſler, hver paa ſine Gaarde, og i ſaa kort Afſtand fra hinanden, at man blev enig om at holde Vejtſlerne for dem begge i Fællesſkab og ſkifteviis, førſt paa den ene Konges, ſiden paa den anden Konges Gaarde. Den førſte Fælles-Vejtſle ſted paa en af Eyſteins Gaarde. Den Mand, der foreſtod Vejtſlen, og var en Ven af Eyſtein, klagede over Kong Sigurds og hans Mænds Overmod, og bad Kong Eyſtein ſee til at faa

  1. Dette ſiges udtrykkeligt i Morkinſkinna fol. 27. b. og kan derfor ei vel afviſes.
  2. Herom ſe ovf. S. 613, 614.