Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/676

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
658
Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

Borghild en Søn, Magnus, der sattes til Opfostring hos Vidkunn Jonssøn paa Haalogaland[1].

Endnu i samme Aar, da Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn blev bilagt[2], blev Kong Olaf syg, og døde, den 22de December 1115, kun 15 Aar gammel. Kong Sigurd skal nogen Tid forud have haft en Drøm, som Eystein udtydede for ham saaledes, at Olaf skulde dø først af dem, og finde en god Modtagelse i Himmerige, derpaa skulde han selv, Eystein, følge efter, og blive mindre venligt modtagen, og endelig Sigurd, der skulde leve længst, efter at have gjennemgaaet haarde Tilskikkelser. Beretningen maa staa ved sit Værd; Drømmen selv har vel meget Prag af at være sammensat efter de Begivenheder, hvorom den skulde varsle[3]. Kong Olaf beskrives som høj af Væxt og smuk, munter, omgængelig og vennesæl. Hans Lig blev begravet ved Christkirken, og hans Død blev meget begrædt[4].

  1. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 22, Snorre Cap. 23. Tidsregningen for alt dette lader sig bestemme ved at tage Kong Olafs Død (Decbr. 1115) til Udgangspunkt, og sammenholde Beretningerne om Søgsmaalet og om Kongesønnen Magnus’s Fødsel. Olaf døde, heder det, lidt efter at Kong Sigurd havde taget Sigurd Ranessøn til Naade; dette skede altsaa om Sommeren 1115. Den foregaaende Sommer (1114) var Søgsmaalet blevet afviist paa Throndenes Thing; den mellemliggende Vinter (1114—15) havde Eystein tilbragt i Throndhjem (Cap. 33), og Vintren forud (1113—14) havde han været paa Østlandet. Nu heder det derimod i Beretningen om Sigurd og Borghild, at efterat Eystein havde tilbragt en Vinter paa Østlandet, især i Sarpsborg, medens Sigurd var nordenfjelds, begav han sig nordefter om Sommeren, hvorimod Sigurd den følgende Vinter opholdt sig i Kongehelle. Da der nu herved temmelig tydeligt gives at forstaa, at Eystein kun tilbragte hiin ene Vinter paa Østlandet, kan der følgelig kun vare Spørgsmaal om Vintren 1113—14; en senere Vinter kan det ej være, endog af den Grund at Kongesønnen Magnus da bliver for ung ved Sigurds Død. Ja det er endog et Spørgsmaal, om man ikke burde sætte alle de her omhandlede Begivenheder endnu et Aar tilbage. Det er nemlig heel sandsynligt, at Sigurd ej er kommen tilbage til Østlandet, førend efter den første Vinter, da Tretten mellem ham og Sigurd Ranessøn opstod, og det ei: ikke rimeligt at han skulde have opholdt sig et Par Aar i Throndhjem, uden at tage tilbage til sit egentlige Hjem, Østlandet, eller i modsat Fald holde sit Løfte om den hellige Kors-Relikvie. Forkjærligheden for Kongehelle maa tidligt have betaget ham. Jo ældre man kan faa Magnus ved Sigurds Død, desto sandsynligere.
  2. Eller i det følgende, hvis Bilæggelsen af Tretten henføres til 1114.
  3. Drømmen fortælles i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 20, Snorre Cap. 19, Morkinskinna fol. 27. a. Om Olafs rette Dødsaar og Angivelsen om hans Alder, se ovf. S. 560. De islandske Kanaler henføre hans Død til tilsi; men det maa erindres at den indtraf i den Periode, da man regnede fra dette Aars Kalendæ.
  4. Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 21, Snorre Cap. 18, 22.