Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/676

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
658
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

Borghild en Søn, Magnus, der ſattes til Opfoſtring hos Vidkunn Jonsſøn paa Haalogaland[1].

Endnu i ſamme Aar, da Søgsmaalet mod Sigurd Ranesſøn blev bilagt[2], blev Kong Olaf ſyg, og døde, den 22de December 1115, kun 15 Aar gammel. Kong Sigurd ſkal nogen Tid forud have haft en Drøm, ſom Eyſtein udtydede for ham ſaaledes, at Olaf ſkulde dø førſt af dem, og finde en god Modtagelſe i Himmerige, derpaa ſkulde han ſelv, Eyſtein, følge efter, og blive mindre venligt modtagen, og endelig Sigurd, der ſkulde leve længſt, efter at have gjennemgaaet haarde Tilſkikkelſer. Beretningen maa ſtaa ved ſit Værd; Drømmen ſelv har vel meget Prag af at være ſammenſat efter de Begivenheder, hvorom den ſkulde varſle[3]. Kong Olaf beſkrives ſom høj af Væxt og ſmuk, munter, omgængelig og venneſæl. Hans Lig blev begravet ved Chriſtkirken, og hans Død blev meget begrædt[4].

  1. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 22, Snorre Cap. 23. Tidsregningen for alt dette lader ſig beſtemme ved at tage Kong Olafs Død (Decbr. 1115) til Udgangspunkt, og ſammenholde Beretningerne om Søgsmaalet og om Kongeſønnen Magnus’s Fødſel. Olaf døde, heder det, lidt efter at Kong Sigurd havde taget Sigurd Ranesſøn til Naade; dette ſkede altſaa om Sommeren 1115. Den foregaaende Sommer (1114) var Søgsmaalet blevet afviiſt paa Throndenes Thing; den mellemliggende Vinter (1114—15) havde Eyſtein tilbragt i Throndhjem (Cap. 33), og Vintren forud (1113—14) havde han været paa Øſtlandet. Nu heder det derimod i Beretningen om Sigurd og Borghild, at efterat Eyſtein havde tilbragt en Vinter paa Øſtlandet, iſær i Sarpsborg, medens Sigurd var nordenfjelds, begav han ſig nordefter om Sommeren, hvorimod Sigurd den følgende Vinter opholdt ſig i Kongehelle. Da der nu herved temmelig tydeligt gives at forſtaa, at Eyſtein kun tilbragte hiin ene Vinter paa Øſtlandet, kan der følgelig kun vare Spørgsmaal om Vintren 1113—14; en ſenere Vinter kan det ej være, endog af den Grund at Kongeſønnen Magnus da bliver for ung ved Sigurds Død. Ja det er endog et Spørgsmaal, om man ikke burde ſætte alle de her omhandlede Begivenheder endnu et Aar tilbage. Det er nemlig heel ſandſynligt, at Sigurd ej er kommen tilbage til Øſtlandet, førend efter den førſte Vinter, da Tretten mellem ham og Sigurd Ranesſøn opſtod, og det ei: ikke rimeligt at han ſkulde have opholdt ſig et Par Aar i Throndhjem, uden at tage tilbage til ſit egentlige Hjem, Øſtlandet, eller i modſat Fald holde ſit Løfte om den hellige Kors-Relikvie. Forkjærligheden for Kongehelle maa tidligt have betaget ham. Jo ældre man kan faa Magnus ved Sigurds Død, deſto ſandſynligere.
  2. Eller i det følgende, hvis Bilæggelſen af Tretten henføres til 1114.
  3. Drømmen fortælles i Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 20, Snorre Cap. 19, Morkinſkinna fol. 27. a. Om Olafs rette Dødsaar og Angivelſen om hans Alder, ſe ovf. S. 560. De islandſke Kanaler henføre hans Død til tilſi; men det maa erindres at den indtraf i den Periode, da man regnede fra dette Aars Kalendæ.
  4. Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 21, Snorre Cap. 18, 22.