Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/672

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
654
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

naa til Feilen. Saaledes gik han ned til Bryggen, og ſtandſede ikke førend han kom til Skydebryggen paa Kong Sigurds Skib. Der ſad en Mand og holdt Vagt. Sigurd bad om Tilladelſe til at gaa ud paa Skibet. Da Vagten havde Betænkeligheder, ſagde han: „vælg et af to, gaa fra Bryggen, eller Spydet ſtaar i dig“. Manden forlod ſtrax Bryggen, og Sigurd gik ud paa Skibet til For-Rummet. Der ſad man endnu til Bords. Ingen merkede noget til ham, førend han faldt paa Knæ for Kongen og ſagde: „ikke vil jeg, Herre, Kong Sigurd, at I og eders Broder ſkulle have nogen uhyggelig Strid for min Skyld, ſom det nu ſeer ud til; heller overgiver jeg mig og mit Hoved i eders Vold og Miſkundhed, ſaa at I kan handle dermed efter Godtbefindende, thi heller vil jeg ſtrax dø, end give Anledning til Splid mellem eder og Kong Eyſtein“. Mange af de Tilſtedeværende lagde nu gode Ord ind for Sigurd, og bade Kongen viſe ſig naadig mod ham, ſiden han gav ſig i hans Vold. Kongen tog ſeent til Orde, og ſagde: „visſelig er du en ædel Mand, Sigurd, thi du har valgt det Raad, der bekommer os alle bedſt. Viid, at det nu tegnede ſig til en Vande ſaa ſtor, at Gud alene kan bedømme den: jeg havde faſt beſluttet, i Morgen at gaa op paa Ilevoldene med alle mine Mænd, og ſtride med Kong Eyſtein. Men nu ſkal jeg modtage Forlig af dig, hvis du vil overlade den hele Sag til min Afgjørelſe“. Sigurd gjorde ſaa. „Jeg ſkal ikke udſætte med Afgjørelſen“, ſagde Kongen, „thi længe nok har Sagen været forhalet; jeg dømmer dig i en Bod af 15 Merker Guld[1], og denne ſkal du fuldſtændigt udrede i Morgen, førend Højmesſen er til Ende i Chriſtkirken. Mine Brødre vilde forhaane mig, men jeg ſkal ſørge for deres Hæder ſom for min; de fem Merker ſkal du betale til Kong Eyſtein, de fem til Kong Olaf, og de ſidſte fem til mig; du ſkal ogſaa have betalt til dem begge, førend du betaler til mig. Pengene ſkulle ikke udredes i andet end reent Guld, thi det er mig ſagt, at du er bleven meget guldrig af det Gods, der tilhører os Konger. Men betaler du ikke disſe Penge ganſke ſaaledes ſom jeg nu har ſagt, da er Forliget brudt“. „Jeg takker eder, Herre, for at I tilſtod mig Forlig“, ſvarede Sigurd Ranesſøn, „hvorledes det nu end viſer ſig med min foregivne Guldrigdom“. Derpaa forlod han Skibet og gik op i Byen igjen.

Da Sigurd kom ind i Stuen til Kong Eyſtein, fortalte han ham alt, ſaaledes ſom det var gaaet til mellem ham og Kong Sigurd. Eyſtein blev blodrød, ſaa at man næſten med en Finger ſkulde kunne faa ham til at

  1. Da en Mark Guld regnedes ligt med 8 Merker Sølv, bliver den hele Sum lig med 120 Merker Sold, eller i vore Penge henved 1100 Speciedalere. Men da Pengenes Værd i hine Dage var det fleerdobbelte af det nuværende, bliver Summen i ſig ſelv langt betydeligere.