til i Kongsgaarden[1]. Kong Olaf kom dernæst, og tog ind i Nærheden af Olafskirken, sandsynligviis i den af Magnus den gode opførte eller paabegyndte Kongsgaard. Endelig kom Kong Sigurd med mange Folk og Skibe; han lagde op i Nidelven, og holdt til med sine Mænd ombord paa Skibene under Tjeld.
Den Dag, da Thinget skulde aabnes og Sagerne foretages, blev der blæst i Byen, og Bønderne og Thingmændene tilsagte at indfinde sig for at ordne Dommene efter Loven. Den, som herved havde meest at sige, var den lovkyndige Lendermand Jon Mørnev. I Kong Olafs Følge var den ovenfor omtalte Lendermand Sigurd Sigurdssøn af Hvitastein[2], der havde Ord for at være den viseste Mand i Norge. Kong Eystein gik først til Thinget af de tre Brødre, ledsaget af et talrigt Følge. Han opfordrede strax Lendermændene til at give ham Medhold, og understøtte Sigurd Ranessøns Sag efter Evne. Jon Mørnev svarede hertil, at det vilde være en farlig Sag at skifte ujevnt mellem Brødrene, men at han dog helst ønskede at følge Kong Eystein, hvis dette var Ret efter Løven. Eystein svarede: „jeg forlanger intet andet af eder, end at I bevidne, at det er Lov, som Lov er; men forsaavidt jeg ved lovlig Fremfærd faar bragt det dertil, at I ej ere forpligtede til at dømme i denne Sag, som i Dag kommer fore her, vil jeg tage det Løfte af eder, at I ej ved min Broders Voldsomhed lade eder bevæge til at dømme mod Lov og Ret“. Dette besvaredes med sterke Bifaldsraab. Nu kom Kong Olaf med sit Følge, og aller sidst Kong Sigurd. Hans Folk vare næsten fuldt væbnede, kun at de ingen Skjolde havde.
Kong Sigurd tog da til Orde, og fremførte sit Søgsmaal mod Sigurd Ranessøn, saaledes som han troede det meest stemmende med Loven efter Overlæg med sine Raadgivere. Kong Eystein holdt sig rede til at svare. Først og fremst blev der handlet om, hvor vidt Kong Magnus var berettiget til at give nogen Forlening paa længere Tid end sin egen Livstid, og om der herfra kunde hentes noget Forsvar. De lovkyndige Mænd sagde, at Kongen visselig kunde give Vejtsler for stedse frem i Ætten, men at slige Bestemmelser skulde lyses paa alle tre Lagthing i Norge, Frostathing, Gulathing, Eidsivathing. Derpaa blev det undersøgt, om Sigurd Ranessøn havde iagttaget denne Regel, og thinglyst sin Forlening længer end for Kong Magnus’s Dage. Der fandtes ej Vidner paa at
- ↑ D. e. den af Harald Haardraade opførte.
- ↑ Om Sigurd Sigurdssøn, se ovf. S, 548 Anm.; han omtales der som en af Magnus Barfods Ledsagere. Gaarden Hvitastein har maaskee varet Hvitsten i Vestby, paa Follo. I Fagrskinna Cap. kaldes hans Fader en Søn af Nevstein; denne Nevstein var maaskee den samme, som var gift med Harald Haardraades Syster Ingerid, og Fader til Gudrun, Skule Tostigssøns Hustru, se ovf S. 447.
