Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/666

648

Eystein, Sigurd og Olaf Magnussønner.

sine Vidner; og er I virkelig bestemt paa at lade Loven have sin Gang, da maa I see til at iagttage Lov og Ret, saa at det kan befindes, at I taler Sandheds og Retfærdigheds Ord“. Kong Sigurd sagde: „dette Thing have jo Landboerne indrettet, og du sagde i Kjøbstaden, at nærværende Sag skulde søges til Thinge“. „Dette Thing“, svarede Kong Eystein, mane lovkyndige Mænd og Bønder indstiftet mellem sig for gjensidigt at nyde lovlig Ret, men da nærværende Sag er anlagt mod en Lendermand, tilkommer det ham at sagsøges paa Fylkes-Thinget, nemlig Throndenes-Thing“. Sagen blev nu ransaget efter Lovene, og de lovkyndige Mænd fandt, at Kong Eystein havde Lovens Ord for sig. Da stevnede Kong Sigurd Thing paa Throndenes med $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Maaneds Varsel, og bad Sigurd Ranessøn der at svare for sig, gik saa ombord med sine Folk, og drog bort. Kong Eystein og Sigurd Ranessøn toge nu, som forhen, men i al Stilhed, Vidner paa at Sagen ogsaa var afviist paa Kevlø-Thing. Nu stevnede Kong Sigurd alle Lendermænd til sig med deres Huuskarle, opnævnte af hvert Fylke endeel Bønder, endog fra de sydligere Egne^[1], for at drive paa Sagen med al Kraft, og gjøre Sigurd Ranessøn utlæg i hans egen Hjemstavn. Han indstevnede alle Haaleyger og Naumdøler til Thinget. Ogsaa Kong Eystein indfandt sig meget mandsterk. Han sagde til sine Mænd, at de skulde fare frem med megen Bram, sætte Skjold ved Skjold langs Stavnene, holde sine Vaaben i Beredskab, og ile skyndsomt op paa Land, saasnart de lagde til, for saaledes at vise sig rede til at binde an med Kong Sigurd, om det skulde behøves. Kong Sigurd kom nu, som forrige Gang, først. Da Eystein nærmede sig Thinget, spurgte han Sigurd Ranessøn: „hvad Tilbud vil du gjøre, eller hvad Svar vil du i Dag give for dig paa Thinget“? „Jeg har“, svarede Sigurd, „kun eder at holde mig til om Raad og Hjelp“. „Saa kom da hid, om du vil have min Bistand“, sagde Eystein, „og overdrag mig med Haandsal og Vidner hele din Sag til Forsvar mod Kong Sigurd; da kunne vi sige at Sagen gjelder mig, og det passer sig ogsaa bedst at vi Bødre see hinanden under Øjnene, og prøve hvo af os der er lovkyndigst“. Sigurd gjorde som Eystein sagde, og denne gik nu hen paa Thinget med sin Flok. Kong Sigurd fremførte Sagen mod Sigurd Ranessøn med lige saa stor Heftighed som forrige Gang, om ikke større. Kong Eystein svarede strax saaledes: „Det er bekjendt, hvilket Tilbud Sigurd Ranessøn har gjort Kong Sigurd; han anseer sig angerløs, thi han tilbød Kong Sigurd alene at afgjøre Sagen. Men saasom

1. Det kan dog ikke have været langt søndenfra, siden man kun havde 14 Dage at løbe paa. Det maa alene have været fra de nærmeste Egne af Thrøndelagen. Naar det strax efter heder at Kongen foruden Haaleyger indstevnede Naumdøler, maa dette alene ansees for en Uregelmæssighed.