Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/663

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
645
Søgsmaalet mod Sigurd Ranesſøn.

Sag fare; og da han ikke troede ſig mægtig nok til at kunne holde ham Stangen, vovede han ej at blive der længere, men rejſte bort, uden dog at kunne faa ſin Syſter Sigrid med ſig. Han begav ſig førſt til Nidaros, og derfra ſelv tolfte ſydefter og øſter til Viken, hvor Kong Eyſtein opholdt ſig. Han fortalte Eyſtein alt hvad der var ſkeet. Eyſtein iretteſatte ham vel, fordi han havde talt ſaa djervt til Kong Sigurd, og ſagde at det var uforſigtigt gjort mod en ſaadan Høvding; dog raadſlog han i Eenrum med ham i hele tre Dage, underſøgte Sagens hele Beſkaffenhed, og aftalte alle de Forholdsregler, ſom ſiden bleve iagttagne. Førſt og fremſt blev der ſendt Bud til Skjaldvar, der var bleven tilbage i Nidaros, da hendes Mand rejſte ſydover, at Kong Eyſtein vilde komme did nord til Vaaren og forſøge paa at mægle Forlig mellem Kong Sigurd og Sigurd Ranesſøn.

Vintren (1113—1114) tilbragte Kong Sigurd i Throndhjem, men Kong Eyſtein paa Øſtlandet, fornemmelig i Sarpsborg[1]. Da Sommeren[2] kom, drog Eyſtein, ledſaget af Sigurd Ranesſøn, ifølge ſin Beſtemmelſe til Throndhjem, og lod forhøre om Kong Sigurd ikke nu var noget gunſtigere ſtemt mod ſin Navne, men ſaa vel var det ikke. Kongerne traf ſammen i Nidaros, og havde ikke været der længe, førend Kong Sigurd lod blæſe til Bymøde, og beſkyldte paa dette Møde Sigurd Ranesſøn for at have oppebaaret Kongernes Gods og af Begjærlighed ſlaaet Finneſkatten under ſig mod de rette Ejeres Vilje. Saaledes at forgribe ſig paa Kongens Gods fortjente, ſagde han, en pasſelig Refſelſe, og fordrede en retfærdig Dom afſagt derover. Sigurd Ranesſøn beſvarede Kongens Tale ſaaledes: „Det er bekjendt, at Kong Magnus Barfod drog med ſin Hær til Gautland, herjede der vidt og bredt og gjorde et ſtort Bytte. Siden lod han ſine Mænd, Sigurd Ullſtreng og mange andre Høvdinger, blive tilbage paa Kvaldensø, medens han ſelv med en Deel af Hæren ſad paa et andet Sted. Jeg var med paa dette Tog, og kunde bringe ham tilforladelig Efterretning om at Kong Inge Steenskilsſøn kom imod ham med en overlegen Hær, og at det ikke var raadeligt at blive

  1. At det var i Sarpsborg, nævnes ikke paa dette Sted i Sagaen, men vil nedenfor ſees.
  2. Sagaen nævner Vaaren, men da den ſelv ſtrax efter lader Froſtathinget, der holdtes om Sommeren, være forbi en Maaned efter Eyſteins Ankomſt til Nidaros, maa han førſt om Sommeren være rejſt fra Viken, hvilket ogſaa fremmet med hvad der nedenfor vil-blive anført. Forreſten er det merkeligt, at Sigurd paa denne Tid var nordenfjelds, medens Eyſtein var ſøndenfjelds. Sandſynligviis var Sigurd endnu ikke dragen ſydover efter den ſtore Hyldingsrejſe, han ved ſin Hjemkomſt foretog rundt om i Landet, ſe ovf. S. 595.