Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/661

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
643
Kong Sigurds Uſtyrlighed og Uenighed med Kong Eyſtein.

Slige Anſtød kom ſiden ofte over ham. Imidlertid viſte han i ſine lyſe Mellemrum megen Dygtighed, og var ſtedſe meget æret og afholdt af ſine Omgivelſer. Med ſin Broder Eyſtein ſtod han ikke paa nogen ſynderlig god Fod. Selv ſtolt og herſkeſyg, ærgrede han ſig over den ſtore Yndeſt og Anſeelſe, ſom Eyſtein nød. Han betragtede ham ſom en Hjemfødning, der hverken havde ſeet ſig om i Verden for at lære Folkeſkik, eller udmerket ſig blandt Fremmede; og han ſaa med Foragt ned paa Eyſteins fredelige Færd; iſærdeleshed lod han haant om hans Lovkyndighed og Syſlen med Rettergangen, hvilket han kaldte Lovtrækkeri.

Den alvorligſte Emma ſom opſtod mellem dem, og ſom paa et hængende Haar havde bragt dem i aabenbar Fejde med hinanden, rejſte ſig af Sigurds Uſædelighed. Da flere af Landets fornemſte Mænd vare indviklede deri, og de Forhandlinger, ſom deraf rejſte ſig, give et ypperligt Indblik i Rets- og Samfundsforholdene paa hiin Tid, ville vi her meddele Beretningen derom i dens Heelhed, ſaadan ſom den findes i de udførligere Kongeſagaer.

Kong Sigurd var engang om Heſten eller Vintren 1113 til Vejtſle inde i Throndhjem paa Mæren. Blandt de anſeede Mænd, ſom dengang befandt ſig hos ham var ogſaa Lendermanden Sigurd Ranesſøn fra Steig paa Haalogaland, en af de tre opofrende og troe Mænd, der aller ſidſt ſkiltes fra Kong Magnus paa den blodige Valplads i Irland, og ſom havde fulgt ham paa alle hans Tog. Magnus havde derfor ſtrax efter den ſvenſke Krig givet ham ſin Halvſyſter Skjaldvar, Brynjulf Ulvardes Datter, til Egte, og forlenet ham med Finnefærden og Finnekjøber Ogſaa Skjaldvar var tilſtede, ſaa vel ſom Sigurd Ranesſøns Syſter, den ſmukke Sigrid, og hendes Mand, Lendermanden Ivar af Fljod i Stjordølafylke[1]. Kong Sigurd ſad en Aften ved Drikkebordet, og var meget munter. Han holdt en Guldring i Haanden, og ſagde: „her er en Ring baade ſtor og af godt Guld; den ſkal den Mand faa, ſom vil pataage ſig en Sendefærd, der nu ligger mig meget paa Hjerte.“ Ingen ſvarede. Da vedblev Kongen: „Dette ſiger jeg ikke til mine Mænd, men til Lendermændene, dog undtager jeg min Svoger Sigurd, hvilken jeg ej kan undvære i Landet.“ Da ſagde Ivar af Fljod: „det kan nu ikke regnes mig til Ubeſkedenhed at ſvare, ſiden jeg er den eneſte Lendermand foruden Sigurd Ranesſøn, ſom er tilſtede her. Jeg tilbyder mig at drage hvorhen du, Konge, beſtemmer.“ Kongen ſvarede: „alle og enhver vide,

  1. Om Skjaldvar, ſe ovf. S. 458. Sigurd Ranesſøn og hans Broder Ulf Ranesſøn ere oftere nævnte. Fljod, hvorefter Ivar benævnes, kaldes nu Flø, i Skatvid Sogn.