Anden-, Tredie-, og Femte-Dag (feria 2da, 3tia, 5ta,) for Mandag, Tirsdag, Thorsdag; Onsdagen, der ogsaa kaldtes „Midvikedag“, fik beholde dette Navn, som uskyldigt; ligeledes Løverdagen, der sædvanligen kaldtes „Thvaattdag); Fredagen kaldtes „Fastedag“. Denne Benævnelsesmaade er siden hans Tid bleven den eneherskende paa Island og i alle af Islændinger forfattede Skrifter; i Norge indførtes den derimod ej. Hvor mange lige saa uskadelige, langt interessantere, Skikke og Erindringer fra Oldtiden maa ikke Biskop Jon ved sin mere velmeente end forstandige Religionsiver have bragt i Forglemmelse! Det var en heldig Tilskikkelse, at Mænd som Sæmund og Are levede paa samme Tid og kunde danne ham en Modvegt.
Allerede førend Biskopsstolen paa Hole oprettedes, og sandsynligviis i Anledning af Tiendens Indførelse, havde Biskop Gissur ladet foretage en almindelig Optælling af de Bønder paa Øen, der havde at udrede Thingfarekjøb, d. e. Underholdningspenge for de til Althinget opnævnte Mænd, altsaa skattepligtige Borgere. Der befandtes da at være paa Østerlandet 840, paa Sønderlandet 1200, paa Vesterlandet 1080, og paa Østerlandet 1440, tilsammen 4560, hvilket vel kan antages at betegne en Folkemængde af omtrent 50000 Mennesker, eller den samme Befolkning, som nu findes paa Øen[1]. I alle disse Foretagender havde Gissur upaatvivlelig god Bistand af de daværende dygtige Lovsigemænd, Markus Skeggessøn, (1084—1107), Ulfhedin Gunnarssøn, (1108—1116) og Bergthor Ravnssøn (1117—1123)[2]. Det var den første Sommer, da Bergthor fremsagde Loven, at det blev vedtaget, at Loven skulde optegnes skriftligt den følgende Vinter, under Tilsyn af Bergthor selv og andre dertil udvalgte, forstandige Mænd, der ogsaa fik Fuldmagt til at foretage de Forbedringer, de ansaa nødvendige, dog under Forbehold af at Lagretten paa det følgende Aars Althing skulde godkjende dem. Det bestemtes tillige, at Nedskrivningen skulde skee hos den mægtige Høvding Havlide Maarssøn, paa Breidabolstad i Vesterhop ved Hunafjorden
- ↑ Islendingabok Cap. 10, jvfr. Landnaama, Kristnisaga og Sturlungasaga. At denne Foranstaltning stod i Forbindelse med Tiendens Vedtagelse, kan maaskee sluttes deraf, at medens Are omtaler den som foregaaet strax før den anden Biskopsstols Oprettelse, altsaa omkring 1102, staar der i Annalerne ved dette Diar: „Tiende-Ydelsen anden Gang vedtagen paa Island“.
- ↑ Lovsigemændene efter Skofte († 1030) vare Stein Thorgestssøn til 1033, Thorkell Tjorvessøn (Annalerne have urigtigt Eyjulfssøn) til 1053; Gelle Bolverkssøn (Sønnesøn af Eyjulf, se ovf. I. 2. S. 435) til 1062; Gunnar den spake til 1065; Kolbein Flosessøn til 1072; Gelle anden Gang til 1075, Gunnar anden Gang 1076, Sighvat Surtssøn, Kolbeins Systersøn, til 1084;. Annalerne lade, med Urette, Bergthor Ravnssøn blive Lovsigemand allerede 1093.
