Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/656

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
638
Eyſtein, Sigurd og Olai Magnusſønner.

Anden-, Tredie-, og Femte-Dag (feria 2da, 3tia, 5ta,) for Mandag, Tirsdag, Thorsdag; Onsdagen, der ogſaa kaldtes „Midvikedag“, fik beholde dette Navn, ſom uſkyldigt; ligeledes Løverdagen, der ſædvanligen kaldtes „Thvaattdag); Fredagen kaldtes „Faſtedag“. Denne Benævnelſesmaade er ſiden hans Tid bleven den eneherſkende paa Island og i alle af Islændinger forfattede Skrifter; i Norge indførtes den derimod ej. Hvor mange lige ſaa uſkadelige, langt interesſantere, Skikke og Erindringer fra Oldtiden maa ikke Biſkop Jon ved ſin mere velmeente end forſtandige Religionsiver have bragt i Forglemmelſe! Det var en heldig Tilſkikkelſe, at Mænd ſom Sæmund og Are levede paa ſamme Tid og kunde danne ham en Modvegt.

Allerede førend Biſkopsſtolen paa Hole oprettedes, og ſandſynligviis i Anledning af Tiendens Indførelſe, havde Biſkop Gisſur ladet foretage en almindelig Optælling af de Bønder paa Øen, der havde at udrede Thingfarekjøb, d. e. Underholdningspenge for de til Althinget opnævnte Mænd, altſaa ſkattepligtige Borgere. Der befandtes da at være paa Øſterlandet 840, paa Sønderlandet 1200, paa Veſterlandet 1080, og paa Øſterlandet 1440, tilſammen 4560, hvilket vel kan antages at betegne en Folkemængde af omtrent 50000 Menneſker, eller den ſamme Befolkning, ſom nu findes paa Øen[1]. I alle disſe Foretagender havde Gisſur upaatvivlelig god Biſtand af de daværende dygtige Lovſigemænd, Markus Skeggesſøn, (1084—1107), Ulfhedin Gunnarsſøn, (1108—1116) og Bergthor Ravnsſøn (1117—1123)[2]. Det var den førſte Sommer, da Bergthor fremſagde Loven, at det blev vedtaget, at Loven ſkulde optegnes ſkriftligt den følgende Vinter, under Tilſyn af Bergthor ſelv og andre dertil udvalgte, forſtandige Mænd, der ogſaa fik Fuldmagt til at foretage de Forbedringer, de anſaa nødvendige, dog under Forbehold af at Lagretten paa det følgende Aars Althing ſkulde godkjende dem. Det beſtemtes tillige, at Nedſkrivningen ſkulde ſkee hos den mægtige Høvding Havlide Maarsſøn, paa Breidabolſtad i Veſterhop ved Hunafjorden

  1. Islendingabok Cap. 10, jvfr. Landnaama, Kriſtniſaga og Sturlungaſaga. At denne Foranſtaltning ſtod i Forbindelſe med Tiendens Vedtagelſe, kan maaſkee ſluttes deraf, at medens Are omtaler den ſom foregaaet ſtrax før den anden Biſkopsſtols Oprettelſe, altſaa omkring 1102, ſtaar der i Annalerne ved dette Diar: „Tiende-Ydelſen anden Gang vedtagen paa Island“.
  2. Lovſigemændene efter Skofte († 1030) vare Stein Thorgeſtsſøn til 1033, Thorkell Tjorvesſøn (Annalerne have urigtigt Eyjulfsſøn) til 1053; Gelle Bolverksſøn (Sønneſøn af Eyjulf, ſe ovf. I. 2. S. 435) til 1062; Gunnar den ſpake til 1065; Kolbein Floſesſøn til 1072; Gelle anden Gang til 1075, Gunnar anden Gang 1076, Sighvat Surtsſøn, Kolbeins Syſterſøn, til 1084;. Annalerne lade, med Urette, Bergthor Ravnsſøn blive Lovſigemand allerede 1093.