Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/650

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
632
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

gode paa Sønderlandet, der udledede ſin Æt ligefra Harald Hildetand, og hvis Søn Runolf Gode i ſin Tid havde været en ſaa ivrig Modſtander af Chriſtendommen og med ſaadan Heftighed forfulgt Hjalte Skeggesſøn[1]. Runolfs Broder Snart fik med ſin Huſtru Helga, en Datter af Thorgeir Aasgrimsſøn fra Tinn i Thelemarken[2], Gaarden Odda paa Sønderlandet, efter hvilken Ætten fik Navnet Odda-Ætten eller Odda-Verjerne. Svarts og Helgas Sønneſøn var Sigfus, og dennes Søn var igjen Sæmund. Allerede paa denne Tid var det blevet temmelig almindeligt og bidrog viſtnok ikke lidet til den fredelige Tilſtand paa Øen, at fornemme Høvdinger modtoge Underviisning og Indvielſe ſom Preſter, for ſelv at kunne forrette Gudstjeneſten for fine Undergivne, ligeſom Goderne i Hedendommen, og komme i Beſiddelſe af den ſtore Indflydelſe, den gejſtlige Værdighed medførte, uagtet de forreſten i Eet og Alt vare verdslige Høvdinger. Saaledes var ogſaa Sigfus paa Odda indviet til Preſt, og han ſendte ſin Søn Sæmund (fød omkring 1056) i en ung Alder til Tydſkland og Frankrige for til Gavns at uddannes for den gejſtlige Stand. Sæmund kom tilbage til Island, ſom det ſynes, henved 1076, tiltraadte ſin Fædrenegaard Odda, og levede fra den Tid af ſom en mægtig Høvding og ſand Videnſkabsmand. Huen tillagde et ikke uſandſynligt Sagn Æren for at have ſamlet, optegnet og opbevaret de ældgamle mythologiſke og heroiſke Kvad, hvilke ellers her, ſom i Danmark, Sverige, Tydſkland og England, ved en overdreven Chriſtendoms-Iver vilde være gangne til Grunde. Samlingen af disſe Kvad har man givet Navnet Edda (Oldemoder), og den kaldes ſædvanligviis etfer ham Sæmunds Edda. Han ſkal ogſaa have udarbejdet Annaler, og man veed af flere udtrykkelige Udſagn i vore Kongeſagaer, at han ogſaa beſkjeftigede ſig med disſe, fornemmelig med Tidsregningen, ſandſynligviis for Annalerne[3]. Men end ſtørre Fortjeneſter i denne Henſeende har den kun 12 Aar yngre, og for øvrigt med ham ſamtidige Are Thorgilsſøn, ligeledes kaldet den frode, ligeledes Preſt, og ligeledes hørende til en af Islands fornemſte Ætter. Han var nemlig en Sønneſøn af Høvdingen Gelle Thorkellsſøn, ſom ovenfor er omtalt, og ſom igjen var en Søn af den mægtige Høvding Thorkell Eyjulfsſøn paa Hvam i hans Egteſkab med den fagre Gudrun Uſviversdatter, Kjartan Olafsſøns Elſkede og Bolle den prudes Enke.

  1. Se herom ovenfor I. 2. S. 317, 355. Sæmunds Slægtſkabsforhold angives bedſt i Njaals Saga Cap. 26. Jvfr. Landnaama V. 3, 6.
  2. Thorgeir var en Broder af Thorſtein Aasgrimsſøn Tjaldſtøding, ſe ovenfor I. 1. S. 502, 540.
  3. Alt, hvad der vides om Sæmund frode, er nøjagtigt ſamlet i Finn Jonsſøns Kirkehiſtorie I. S. 198—200. Der handles ogſaa om de fabelagtige Sagn, der berettes om ham i Jon Biſkops Saga.