Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/649

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
631
Tienden indført paa Island.

delſe virkede len anden Retning, der mere ſtemmede med dens Kald. Den velgjørende Modvegt mod Feudal-Ariſtokratiets Overgreb, ſom Gejſtligheden, netop ved ſin iſolerede Stilling, i de andre Lande dannede, behøvedes ikke i Norge, der ikke engang kjendte noget Feudal-Ariſtokrati, og hvor Folket ſelv endnu .havde Myndighed nok til at holde Overgreb fra Kronens Side Stangen. Det var førſt under de ſenere Partiſtridigheder, men ogſaa da kun ved ſine Forbindelſer med det øvrige Folk, at Gejſtligheden kom i aabenbar Strid med Kongemagten.

59. Begivenheder paa Island. Biſkopsſtol paa Hole. Lovbogen ſkreven. Sæmund og Are frode.


Vedtagelſen af Tiende-Ydelſen paa Island anſaaes med Rette ſom et Tegn paa den ſtore Magt, Biſkop Gisſur Isleifsſøn udøvede over de ellers ſaa egenmægtige og ſtolte islandſke Høvdinger. Gisſur var, ſiger den ſamtidige, paalidelige Are frode, „mere afholdt af alle ſine Landsmænd, end nogen anden, ſom vi vide om, af dem der have været her paa Øen, og formedelſt hans Yndeſt, Sæmund frydes Taler, og Markus Lovſigemands Raad, blev det vedtaget ſom Lov, at alle Mænd opregnede og vurderede ſit Gods, og ſvore at Angivelſen var rigtig, enten det nu var i Jordegods eller Løsøre, ſamt ſiden betalte Tiende. Dette er et merkeligt Tegn paa, hvor lydige Indbyggerne vare denne Mand, at han kunde bringe det dertil, at alt det Gods, der fandtes paa Island, blev vurderet rinder Ed, ja Landet ſelv, Tiender udredede, og en Lov derom vedtagen, ſaaledes ſom det ſkal være ſaa længe Landet er bebygget. Han bragte ogſaa en Lov iſtand om at Biſkopsſtolen paa Island ſkulde være paa Skaalholt — før var der ingen faſt Biſkopsſtol —, og han lagde dertil Skaalholts Land og meget andet Gods ſaavel i Land ſom Løsøre[1]. Det viſer ſig ſaaledes at det er et ſandt Ord, naar det i Sagaen om Skaalholts førſte Biſkopper heder at Gisſur baade var Konge og Biſkop over Landet ſaa længe han levede. I hele hans Embedstid herſkede der ogſaa for Størſtedelen Fred og Ro paa Island, og boglige Sysler og Videnſkabelighed begyndte at dyrkes og trives under det nye Lys, ſom det med Chriſtendommen følgende Bekjendtſkab til det ſydlige Europas Lærdom og Litteratur udbredte. Den førſte og ypperſte af disſe Videnſkabsmænd paa land og tillige den, ſom meeſt deeltog i Landets politiſke Begivenheder, var den allerede ovenfor omtalte Sæmund Sigfusſøn, med Tilnavnet frode eller den kyndige. Han hørte til en af Islands mægtigſte Familier, ſaaſom han i fjerde Led og lige nedſtigende Linje ſtammede fra hiin Ulf Aur-

  1. Are frodes Islendingabok Cap. 10.