Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/647

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
629
Tienden indført.

Gaver, ſom Kardinalen ønſkede indførte[1]; ſandſynligviis have de paa den Maade vedtaget alle de øvrige Foranſtaltninger, han bragte iſtand, og ſandſynligviis bar vel ogſaa Kong Sigurd baaret ſig ad paa ſamme Maade for at faa Tienden vedtagen. Fremgangsmaaden ved Tiende-Beregningen foreſkreves paa Island ſaaledes: Hver Høſt ſkulde der holdes Mode i enhver Repp (Heredsafdeling) for at beſtemme Tiende; her maatte enhver tiendepligtig Mand møde enten perſonlig eller ved Fuldmægtig, og under Ed angive ſaavel ſin Formue ſom ſin Indtægt. Fem Mænd ſkulde udvælges til at beregne og ſkifte Tienden[2]. Stort anderledes kan man neppe heller have baaret ſig ad i Norge,idet mindſte i Førſtningen, indtil den tiltagende Mængde af Erhvervsgrene gjorde Beregningen mere indviklet. Det faldt af ſig ſelv, at Tienden fornemmelig ydedes in natura, navnlig var dette Tilfældet med den aarlige Korn- og Fiſketiende; derimod blev Tienden af andre Erhvervsgrene, ligeſom paa Island, erlagt i Penge eller Penges Værd; det ſamme maatte være Tilfældet med Hovedtienden[3]. For Vrangvillighed i at yde Tiende ſattes haard Straf; i Gulathingslagen ſtraffedes den tredie Aar med Forbrydelſe af Gods til Biſkoppen, i Froſtathings- og Eidſivathingslagen fjerde Aar med Forbrydelſe af baade Fred og Gods. Imidlertid lykkedes det, ſom man ſeer, ikke overalt i Norge at faa Tiende-Afgiften ordnet paa denne Maade. I Thelemarken blev den aarlige Indtægts-Tiende aldrig indført, ſandſynligviis fordi Indbyggerne ej vilde underkaſte ſig den, men i dens Sted vedtoges den ſaakaldte Hoved-Tiende, der ydedes eengang for alle, af enhver der førſte Gang gjorde ſit Bryllup, og beſtod i den tiende Deel af Alt hvad han da ejede[4]. Denne Indretning, ſom ſidenefter ſtedſe har beſtaaet i Thelemarken, gav i ſenere Aarhundreder Anledning til at denne

  1. Norges gamle Love I. S. 447.
  2. Biſkop Gisſurs Statut.
  3. Ældre Froſtathingslov Cap. 19: „Til Skreid-Tiende ſkal man gaa til Hjell, og ved Korn-Tiende til Lade“, dog tilføjes der, „naar han der udſælger af hvert Slags“. Eidſivalagen ſiger udtrykkelig Cap. 32, at Tienden ſkal udredes paa Ageren, Biſkop Gisſurs Statut nævner derimod Ækvivalents Beregning. I Gulathingslagen findes ingen udtrykkelig Beſtemmelſe.
  4. I den ældre Vikſke Chriſtenret, Cap. 11, lyde Udtrykkene ſom om enhver var pligtig at udrede ſaadan Hovedtiende og Indtægts (ávaxter) Tiende; men Meningen er aabenbart, at Beſtemmelſen om Hovedtiende ſkulde gjelde lige ſaa fuldt for de Diſtrikter, hvor den anvendtes, ſom Beſtemmelſen om Indtægtstiende for de øvrige. Og nu var Hovedtiende-Diſtriktet kun Thelemarken, hvorfor Hovedtiende heller ikke antydes i de øvrige Chriſtenretter. Hovedtienden beſtemmes endnu i en Forordning af Chriſtian IV til 110 af hvad Bonden ejer; i den ſenere Tid er den ſvunden betydeligt ind. Se Willes Beſkrivelſe over Silegjord S. 284.