da Biskoppen af Oslo tiltraadte sin Kathedral-Kirke, Hallvards-Kirken[1], og saaledes ej længer trængte til nogen ikke-kongelig Kirke til Udførelsen af sine Funktioner. I Sagaerne nævnes Oslo Nonnekloster (Nonneseter i Oslo) allerførst i samme Aar, Hul„ som Gimsø Kloster omtales[2]. Der har saaledes vist heller ikke været lang Tid mellem deres Oprettelse. Nonneklostret i Oslo stod paa det Strøg, der i ældre Tider, ligesom nu, kaldtes Bern, og da var Stadens yderste bebyggede Punkt mod Nordvest; da Søen dengang naaede meget længer op end nu, hvor saa meget Land er opdæmmet mellem begge Elve, Akers- og Oslo-Elv, maa det søges omtrent ved Foden af den nu saakaldte Enerhoug[3]. Gimsø Kloster, anlagt paa den af Skiens-Elvens Fosser omslyngede Gimsø, omtrent lige over for Dag Eilivssøns Gaard Bratsberg, har sandsynligviis bidraget meget til at den nuværende Kjøbstad Skien (Skíðan) rejste sig. Fra umindelige Tider maa dette Sted, i en vel bebygget Egn, hvor den Elv, der samler alle de store thelemarkske Vasdrag, bliver sejlbar lige til Havet, have været det naturlige Skibsstade med Naust og øvrigt Tilbehør for Størstedelen af Grenlands og Thelemarkens Befolkning, have været Fjordens vigtigste Handels- og Markeds-Plads, uden dog at kaldes nogen By; som saadan nævnes Stedet udtrykkeligt først et Par Aarhundreder efter Klosterets Oprettelse[4].
Men Sigurds vigstigste Handling til Kirkens Bedste, var Indførelsen af Tiende, hvilken han under Ed havde lovet i Jerusalem, da han modtog hiin Spaan af det hellige Kors. Hvorledes en saa betydelig og i Folkets frie Ejendomsret indgribende Afgift kunde blive vedtagen af det, siges ingensteds; vi erfare kun, at Sigurd fik den vedtagen, og at
- ↑ Altsaa mellem 1115 og 1120.
- ↑ Nemlig hvor Slaget mellem Kong Inge og Haakon Herdebred omtales, Haakon Herdebreds Saga Cap. 18, Snorre Cap. 18, se nedenfor. Her nævnes Nonneseter som Byens yderste Punkt mod Nord, Trolleborg som det yderste mod Syd. Dog staar der ikke, at Nonneseter laa ved Søen.
- ↑ Se Langes Klosterhistorie S. 653 flg.
- ↑ Skien nævnes, uden at man dog kan se, hvor vidt det var en By, aller først ved 1184 i Sverres Saga Cap. 91; dog seer man heraf, at Heklungerne havde bragt med sig fra Sogn til Skien en Mængde af de haarde Brynestene (Handsteine) fra Eidsborg langt oppe i Thelemarken, der endnu udføres i betydelig Mængde over Skien. Altsaa var den dog da Udskibningssted. Den nævnes ikke, hvor Gregorius Dagssøns Begravelse 1161 omtales, uagtet der dog var god Lejlighed dertil, lige saa lidet i Inges Saga Cap. 26, Snorre Cap. 29, i Anledning af Kong Eysteins Tog for at fange Gregorius. Altsaa har Steder maaskee da endnu ej varet en By. De ældste Privilegier for Skien, som kjendes, ere af 1358, men da omtales Byen allerede som længe bestaaende. Den nævnes som Sysselmands-Residens allerede paa Haakon Haakonssøns Tid, se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 283.
