Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/645

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
627
Tiende.

da Biſkoppen af Oslo tiltraadte ſin Kathedral-Kirke, Hallvards-Kirken[1], og ſaaledes ej længer trængte til nogen ikke-kongelig Kirke til Udførelſen af ſine Funktioner. I Sagaerne nævnes Oslo Nonnekloſter (Nonneſeter i Oslo) allerførſt i ſamme Aar, Hul„ ſom Gimsø Kloſter omtales[2]. Der har ſaaledes viſt heller ikke været lang Tid mellem deres Oprettelſe. Nonnekloſtret i Oslo ſtod paa det Strøg, der i ældre Tider, ligeſom nu, kaldtes Bern, og da var Stadens yderſte bebyggede Punkt mod Nordveſt; da Søen dengang naaede meget længer op end nu, hvor ſaa meget Land er opdæmmet mellem begge Elve, Akers- og Oslo-Elv, maa det ſøges omtrent ved Foden af den nu ſaakaldte Enerhoug[3]. Gimsø Kloſter, anlagt paa den af Skiens-Elvens Fosſer omſlyngede Gimsø, omtrent lige over for Dag Eilivsſøns Gaard Bratsberg, har ſandſynligviis bidraget meget til at den nuværende Kjøbſtad Skien (Skíðan) rejſte ſig. Fra umindelige Tider maa dette Sted, i en vel bebygget Egn, hvor den Elv, der ſamler alle de ſtore thelemarkſke Vasdrag, bliver ſejlbar lige til Havet, have været det naturlige Skibsſtade med Nauſt og øvrigt Tilbehør for Størſtedelen af Grenlands og Thelemarkens Befolkning, have været Fjordens vigtigſte Handels- og Markeds-Plads, uden dog at kaldes nogen By; ſom ſaadan nævnes Stedet udtrykkeligt førſt et Par Aarhundreder efter Kloſterets Oprettelſe[4].

Men Sigurds vigſtigſte Handling til Kirkens Bedſte, var Indførelſen af Tiende, hvilken han under Ed havde lovet i Jeruſalem, da han modtog hiin Spaan af det hellige Kors. Hvorledes en ſaa betydelig og i Folkets frie Ejendomsret indgribende Afgift kunde blive vedtagen af det, ſiges ingenſteds; vi erfare kun, at Sigurd fik den vedtagen, og at

  1. Altſaa mellem 1115 og 1120.
  2. Nemlig hvor Slaget mellem Kong Inge og Haakon Herdebred omtales, Haakon Herdebreds Saga Cap. 18, Snorre Cap. 18, ſe nedenfor. Her nævnes Nonneſeter ſom Byens yderſte Punkt mod Nord, Trolleborg ſom det yderſte mod Syd. Dog ſtaar der ikke, at Nonneſeter laa ved Søen.
  3. Se Langes Kloſterhiſtorie S. 653 flg.
  4. Skien nævnes, uden at man dog kan ſe, hvor vidt det var en By, aller førſt ved 1184 i Sverres Saga Cap. 91; dog ſeer man heraf, at Heklungerne havde bragt med ſig fra Sogn til Skien en Mængde af de haarde Bryneſtene (Handſteine) fra Eidsborg langt oppe i Thelemarken, der endnu udføres i betydelig Mængde over Skien. Altſaa var den dog da Udſkibningsſted. Den nævnes ikke, hvor Gregorius Dagsſøns Begravelſe 1161 omtales, uagtet der dog var god Lejlighed dertil, lige ſaa lidet i Inges Saga Cap. 26, Snorre Cap. 29, i Anledning af Kong Eyſteins Tog for at fange Gregorius. Altſaa har Steder maaſkee da endnu ej varet en By. De ældſte Privilegier for Skien, ſom kjendes, ere af 1358, men da omtales Byen allerede ſom længe beſtaaende. Den nævnes ſom Sysſelmands-Reſidens allerede paa Haakon Haakonsſøns Tid, ſe Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 283.