af føle lig fristet til at slutte, at han ikke længe overlevede ham; var han en Søn af den i Aaret 1030 dræbte Rut paa Viggen, maatte han ogsaa ved Magnus’s Død være en meget gammel Mand: ja endog om han var hans Sønnesøn, maatte han da være en Mand i sine modnere Aar. Klostrets Stiftelse kan vel saaledes omtrentligt sættes til Tiden omkring 1105. Holmen blev ham foræret af Kong Magnus, i hvis Levetid han altsaa har forberedt Sagen; Godset, han skjenkede dertil, maa, siden det var hans Fædrenegods, først og fremst have bestaaet af Gaarden Viggen med Tilbehør. Det indviedes til St. Benedikt, Munkevæsenets egentlige Ophavsmand i hele det vestlige Europa, samt til St. Laurentius, og kaldes stundom Benediktiner-, stundom Kluniacenser-Kloster. Til denne Orden hørte det aldeles bestemt i senere Tider, og det er sandsynligt, at allerede Sigurd Ullstreng har indrettet det saaledes: med Vished vides dog intet derom, og saa meget er sikkert, at det Kloster, Kong Knut oprettede eller vilde oprette, var et Benediktiner-Kloster. Det blev siden et af Norges rigeste og mere anseede Klostre[1].
I Sigurds Tid stiftedes, som man maa antage, tvende rige og anseede Nonneklostre, begge af Benediktiner-Ordenen, og begge i Viken, nemlig St. Mariæ Nonnekloster i Oslo, og Nonneklostret i Gimsø. I det mindste maa dette have været Tilfældet med det sidst nævnte, der efter al Sandsynlighed var stiftet og doteret af den forhen omtalte Dag Eilivssøn, Magnus Barfods Lendermand og Krigskamerat, hvis egen Datter Bauglid i Aaret 1161 nævnes som Klostrets Abbedisse[2], og som selv ikke nævnes efter Magnus’s Død, hvorfor man maa formode, at hun ej i mange Aar har overlevet ham. Det maa tillige ansees som temmelig vist, at der efter 1130, Kong Sigurds Dødsaar, neppe stiftedes flere Benediktiner-Klostre, thi Cistercienser-Klostrenes Tid var nu kommen[3]. Med Klostret i Gimsø stod Oslo Nonnekloster i den nøjeste Forbindelse; man finder saaledes Abbedisser i Gimsø, der havde været Nonner i Oslo, og heraf opstaar endog sterk Formodning om at Klostret i Oslo var det ældste og meest anseede. Denne Formodning bestyrkes derved, at Nonneklostret i Oslo, som det synes, lige fra sin Oprettelse af, var i Besiddelse af Gaarden Aker med Patronatsretten til Akers Kirke og alle dens prestelige Indtægter: en Overdragelse, der nærmest synes at maatte have fundet Sted,
