Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/644

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
696
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

af føle lig friſtet til at ſlutte, at han ikke længe overlevede ham; var han en Søn af den i Aaret 1030 dræbte Rut paa Viggen, maatte han ogſaa ved Magnus’s Død være en meget gammel Mand: ja endog om han var hans Sønneſøn, maatte han da være en Mand i ſine modnere Aar. Kloſtrets Stiftelſe kan vel ſaaledes omtrentligt ſættes til Tiden omkring 1105. Holmen blev ham foræret af Kong Magnus, i hvis Levetid han altſaa har forberedt Sagen; Godſet, han ſkjenkede dertil, maa, ſiden det var hans Fædrenegods, førſt og fremſt have beſtaaet af Gaarden Viggen med Tilbehør. Det indviedes til St. Benedikt, Munkevæſenets egentlige Ophavsmand i hele det veſtlige Europa, ſamt til St. Laurentius, og kaldes ſtundom Benediktiner-, ſtundom Kluniacenſer-Kloſter. Til denne Orden hørte det aldeles beſtemt i ſenere Tider, og det er ſandſynligt, at allerede Sigurd Ullſtreng har indrettet det ſaaledes: med Vished vides dog intet derom, og ſaa meget er ſikkert, at det Kloſter, Kong Knut oprettede eller vilde oprette, var et Benediktiner-Kloſter. Det blev ſiden et af Norges rigeſte og mere anſeede Kloſtre[1].

I Sigurds Tid ſtiftedes, ſom man maa antage, tvende rige og anſeede Nonnekloſtre, begge af Benediktiner-Ordenen, og begge i Viken, nemlig St. Mariæ Nonnekloſter i Oslo, og Nonnekloſtret i Gimsø. I det mindſte maa dette have været Tilfældet med det ſidſt nævnte, der efter al Sandſynlighed var ſtiftet og doteret af den forhen omtalte Dag Eilivsſøn, Magnus Barfods Lendermand og Krigskamerat, hvis egen Datter Bauglid i Aaret 1161 nævnes ſom Kloſtrets Abbedisſe[2], og ſom ſelv ikke nævnes efter Magnus’s Død, hvorfor man maa formode, at hun ej i mange Aar har overlevet ham. Det maa tillige anſees ſom temmelig viſt, at der efter 1130, Kong Sigurds Dødsaar, neppe ſtiftedes flere Benediktiner-Kloſtre, thi Ciſtercienſer-Kloſtrenes Tid var nu kommen[3]. Med Kloſtret i Gimsø ſtod Oslo Nonnekloſter i den nøjeſte Forbindelſe; man finder ſaaledes Abbedisſer i Gimsø, der havde været Nonner i Oslo, og heraf opſtaar endog ſterk Formodning om at Kloſtret i Oslo var det ældſte og meeſt anſeede. Denne Formodning beſtyrkes derved, at Nonnekloſtret i Oslo, ſom det ſynes, lige fra ſin Oprettelſe af, var i Beſiddelſe af Gaarden Aker med Patronatsretten til Akers Kirke og alle dens preſtelige Indtægter: en Overdragelſe, der nærmeſt ſynes at maatte have fundet Sted,

  1. Om Holms Kloſter ſe Langes Kloſterhiſtorie S. 316—338.
  2. Haakon Herdebreds Saga Cap. 15.
  3. Se herom Langes Kloſterhiſtorie S. 73 flg. Det ſtørſte Ciſterrienſer-Nonnekloſter, Tart i Borgund, ſiden Hovedkloſter for alle Nonnekloſtre af denne Orden, ſtiftedes allerede 1120.