Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/643

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
625
De førſte Kloſtre i Norge.

Munkekloſtre i Norge. Man maa derfor, ſom allerede ovenfor antydet, formode, at der viſtnok allerede i Olaf Kyrres Tid har boet Munke ved St. Albani Kirke paa Selbo, maaſkee ogſaa, efter Biſkop Bernhards Flytning K til Bergen, paa Nordnes ved denne Stad, men at det kun var Munke fra fremmede, iſær engelſke Benediktinerkloſtre, der vare forſkrevne til Landet ſom Biſkoppernes Hjelpere, og ikke dannede ſærſkilte eller ſelvſtændige Kloſter-Konventet, førend disſe oprettedes af Eyſtein og Sigurd. Den egentlige.Oprettelſe af Sellø Kloſter maa ſaaledes med ſtørſt Sandſynlighed tillægges Kong Sigurd, og da vi oftere finde, at Brødre af Munkeliv forfremmedes til Abbeder i Sellø, men Abbederne i Sellø igjen oftere forflyttedes i ſamme Egenſkab til Munkeliv, viſer det ſig tydeligt, at det ſidſte har været betragtet ſom den fornemſte og tildeels overordnede af de tvende nøje forbundne Stiftelſer; og heraf kunde man da vel igjen drage den Slutning, at Kloſtret i Sellø, ſom formeligt organiſeret Benediktiner-Kloſter, er yngre end Munkelivs, og ſkylder Kong Sigurds ſenere Regjeringsaar ſin Tilværelſe[1].

Et andet Kloſter, der ogſaa og med ſtørre Grund, gjør Munkelivskloſtret Rangen ſtridig med Henſyn til Ælde, er det tidligere omtalte Kloſter paa Holm eller Nidarholmen, nu Munkholmen ved Nidaros, om hvilket det er viſt, at dets Stiftelſe allerede forſøgtes af Kong Knut den mægtige, men ſom dog ikke ſynes at have haft nogen Fremme, ſaa at dets Oprettelſe i vore Sagaer eenſtemmigt tillægges Magnus Barfods Stallare Sigurd Ullſtreng, opfordret dertil i ſin Sygdom af Preſten Jon Agmundsſøn, der ſiden blev Biſkop i Hole paa Island. Hvor længe Sigurd Ullſtreng levede, og hvad Tid han oprettede Kloſtret, nævnes ingenſteds, det heder kun at han opbyggede det og doterede det med ſit Odelsgods[2]. Han nævnes ikke efter Magnus’s Død, og man kunde der-

  1. Om Sellø Kloſter ſe Langes norſke Kloſterhiſtorie S. 537—544. Her opmures (S. 540) hvorledes Einar, Abbed i Sellø, i Aaret 1305 blev Abbed i Munkeliv; hans Eftermand i Sellø var Heming, der ſiden (1326) ligeledes blev Abbed i Munkeliv, og efterfulgtes i Sellø Kloſter af Erling, Broder i Munkeliv.
  2. I den utrykte Jon Agmundsſøns Saga ſtaar udtrykkeligt: „Saaledes ſige merkelige Mænd, at den hellige Biſkop Jon har tilſagt og befalet ham (Sigurd Ullſtreng) i Skriftemaalet, ak han at ſit Gods ſkulde oprejſe et Svartmunkekloſter (ſaaledes kaldtes nemlig hos os Benediktinerne) i Nidarholmen, og give dertil ſaa meget Gods, at Guds Tjeneſtemænd maatte kunne leve der vel og ſømmeligt; det er bekjendt for mange, at Sigurd Ullſtreng har faaet Holmen til Foræring af Kong Magnus, og at han førſt af alle har funderet bemeldte Emner„ ſamt dertil givet ſit Fædrenegods (föðurleifð) og mange ſtore Gaarde“.