Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/643

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
625
De første Klostre i Norge.

Munkeklostre i Norge. Man maa derfor, som allerede ovenfor antydet, formode, at der vistnok allerede i Olaf Kyrres Tid har boet Munke ved St. Albani Kirke paa Selbo, maaskee ogsaa, efter Biskop Bernhards Flytning K til Bergen, paa Nordnes ved denne Stad, men at det kun var Munke fra fremmede, især engelske Benediktinerklostre, der vare forskrevne til Landet som Biskoppernes Hjelpere, og ikke dannede særskilte eller selvstændige Kloster-Konventet, førend disse oprettedes af Eystein og Sigurd. Den egentlige.Oprettelse af Sellø Kloster maa saaledes med størst Sandsynlighed tillægges Kong Sigurd, og da vi oftere finde, at Brødre af Munkeliv forfremmedes til Abbeder i Sellø, men Abbederne i Sellø igjen oftere forflyttedes i samme Egenskab til Munkeliv, viser det sig tydeligt, at det sidste har været betragtet som den fornemste og tildeels overordnede af de tvende nøje forbundne Stiftelser; og heraf kunde man da vel igjen drage den Slutning, at Klostret i Sellø, som formeligt organiseret Benediktiner-Kloster, er yngre end Munkelivs, og skylder Kong Sigurds senere Regjeringsaar sin Tilværelse[1].

Et andet Kloster, der ogsaa og med større Grund, gjør Munkelivsklostret Rangen stridig med Hensyn til Ælde, er det tidligere omtalte Kloster paa Holm eller Nidarholmen, nu Munkholmen ved Nidaros, om hvilket det er vist, at dets Stiftelse allerede forsøgtes af Kong Knut den mægtige, men som dog ikke synes at have haft nogen Fremme, saa at dets Oprettelse i vore Sagaer eenstemmigt tillægges Magnus Barfods Stallare Sigurd Ullstreng, opfordret dertil i sin Sygdom af Presten Jon Agmundssøn, der siden blev Biskop i Hole paa Island. Hvor længe Sigurd Ullstreng levede, og hvad Tid han oprettede Klostret, nævnes ingensteds, det heder kun at han opbyggede det og doterede det med sit Odelsgods[2]. Han nævnes ikke efter Magnus’s Død, og man kunde der-

  1. Om Sellø Kloster se Langes norske Klosterhistorie S. 537—544. Her opmures (S. 540) hvorledes Einar, Abbed i Sellø, i Aaret 1305 blev Abbed i Munkeliv; hans Eftermand i Sellø var Heming, der siden (1326) ligeledes blev Abbed i Munkeliv, og efterfulgtes i Sellø Kloster af Erling, Broder i Munkeliv.
  2. I den utrykte Jon Agmundssøns Saga staar udtrykkeligt: „Saaledes sige merkelige Mænd, at den hellige Biskop Jon har tilsagt og befalet ham (Sigurd Ullstreng) i Skriftemaalet, ak han at sit Gods skulde oprejse et Svartmunkekloster (saaledes kaldtes nemlig hos os Benediktinerne) i Nidarholmen, og give dertil saa meget Gods, at Guds Tjenestemænd maatte kunne leve der vel og sømmeligt; det er bekjendt for mange, at Sigurd Ullstreng har faaet Holmen til Foræring af Kong Magnus, og at han først af alle har funderet bemeldte Emner„ samt dertil givet sit Fædrenegods (föðurleifð) og mange store Gaarde“.