indvies til Biskop i Grønland, og derfor maa man vel slutte, at han ogsaa har indviet alle de øvrige norske Biskopper, hvis Udnævnelse faldt mellem Erkestolens Oprettelse og hans Død, 1138. Med andre Ord, det lundske Erkesædes Primat over den norske Kirke har været fuldkommen anerkjendt i Norge og paa Island, og Erkebiskop Assers Indflydelse paa Biskopsdømmernes Ordning og Deling, faa vel som de øvrige Foranstaltninger, som dermed stode i Forbindelse, kan derfor ikke andet end have været betydelig[1]. Ved Siden af ham har maaskee ogsaa Kongernes Stifmoder, den fredelskende og Gejstligheden hengivne Margrete Fredkolla, neppe udviklet mindre Virksomhed i kirkelig end i politisk Henseende. Hendes og Kong Sigurds Bestræbelser kom hinanden her imøde, og vi ville i det følgende endog see et Forbund indgaaet til Christendommens Fremme mellem Sigurd og hendes Mand Kong Nikolas, hvorved hun, skjønt ej udtrykkelig nævnt som den, der stiftede det, dog omtales saaledes, at man aner hendes Indflydelse paa begge Partier, og maa forestille sig hende som den egentlige Stifterinde[2].
Af den inderligere religiøse Trang, som, vakt ved Korstogs-Iveren, nu rørte sig hos det norske Folk, og gav det kirkelige Liv et hidtil ukjendt Opsving, udgik ogsaa Oprettelsen af de første Munkeklostre, der saa vel som Biskopsstolenes Stiftelse udtrykkeligen tillægges Kong Sigurd, af den samtidige Ordrik Vitalis. Om et af disse Klostre er der allerede strax ovenfor talt, nemlig Munkelivs Benediktiner-Kloster i Bergen, der egentlig oprettedes af Sigurds Broder Eystein, men med hvis Organisation dog vistnok ogsaa Sigurd i sin Ene-Regjeringstid har haft meget at bestille. Vi have ligeledes omtalt dets Forhold til St. Albani Benediktinerkloster paa Seilet, hvis Oprettelsestid ikke angives nogensteds i de nu tilgængelige Kilder, og hvilket man derfor kunde fristes til at antage stiftet allerede af Olaf Kyrre, naar ikke den samtidige Ordrik, hvis Ord her have særdeles Vegt, udtrykkeligt sagde at man for Sigurds Tid ej kjendte
- ↑ Uheldigviis er den Pavebulle, hvorved Lundes Erkestol oprettedes, nu tabt, saa at man ej kan see, hvor mange af Nordens Lande der underlagdes Erkestolen. At Norge, Sverige og Island maa have været nævnte, er tydeligt nok af det foregaaende; men mere tvivlsomt er det, hvor vidt ogsaa Orknøerne og Syderøerne have været omtalte; dog maa man vel antage det. Derhos er det ikke usandsynligt, at de enkelte Biskopsstole have været opregnede, hvilket just paa denne Tid vilde have kunnet afgive megen Oplysning om Forholdene.
- ↑ Nemlig i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 27. hvor der handles om det af Nikolas og Sigurd i Fællesskab aftalte Tog for at christne det hedenske Smaaland. Her forudskikkes en Notits om at Nikolas havde egtet Magnus Barfods Enke Margrete. Om hendes Kjerlighed for og Gavmildhed mod Kirken, se Saxo, S. 618.
