Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/641

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
623
Biſkopper paa Syderøerne og Island.

lens Flytning og Opførelſen af den nye Kirke i Kirkevaag[1]. Efter Navnet at dømme, ſynes det ſom om Villjam ſelv var fra Skotland eller England; og man ſkulde næſten formode, at han har været en Munk fra Melroſe Kloſter, der i det mindſte ſenere ſynes at have ſtaaet i et Slags Forbindelſe med Kirken paa Orknø[2]. Kan man ſaaledes henføre Villjams Optræden ſom Biſkop i Birgsaa til 1115, bliver ogſaa denne Biſkopsſtols vedvarende Forbindelſe med Norge og den norſke Kirke at regne fra dette Aar, og er altſaa ſamtidig med Sigurds kirkelige Virkſomhed, der viſtnok ogſaa her har haft en ikke ringe Indflydelſe. Den ſynes næſten endog at ſpores lige til Syderøerne, thi disſe Øers Biſkops-Fortegnelſe viſer os paa Sigurds Tid en Biſkop Ragnvald fra Norge over Man og Øerne[3], medens derimod Erkebiſkop Thomas af York indviede til Biſkop en Vimund, Preſt paa Øen Skid[4], der ikke forekommer i Biſkopsrækken og ſaaledes neppe har tiltraadt Embedet.

Island havde paa denne Tid, ſom det nedenfor nærmere ſkal omtales, faaet en ny Biſkopsſtol oprettet for Nordlandet paa Hole (1103) ved Siden af den førſte paa Skaalholt, og det er ikke uſandſynligt, at dette Exempel har bidraget betydeligt til ogſaa i Moderlandet at vække Attraa efter flere Biſkopsſtoles Oprettelſe og de ſtørre Diſtrikters Deling. Den nye Biſkop, Jon Agmundsſøn, ſaa vel ſom hans Efterfølger Ketil Thorſteinsſøn og Gisſurs Efterfølgere paa Skaalholts Biſkopsſtol, Thorlaak Runulfsſøn og Magnus Einarsſøn, indviedes alle af Erkebiſkop Asſer i Lund[5]. Vi have ſeet, at Kong Sigurd ſendte Arnald til ham, for at

  1. Denne grundlagdes ej, ſom det nedenfor vil ſees, førend i 1137; medens Egilsø dog omtales ſom Biſkop Villjams Opholdsſted allerede i 1136, ſe Orkneyinga Saga S. 192. Den omtales ſom ſaadan, men ſenere ogſaa S. 222, 230.
  2. Det er ſaaledes viſt, at en Laurentius, Munk fra Melroſe, der tidligere havde været „Abbed“ paa Orknø, i Aaret 1175 valgtes til Abbed i Melroſe (ſe Chron. de Mailros ved dette Aar). Melroſe var Benediktinerkloſter indtil 1136, da Kong David I reformerede det til Ciſtercienſerkloſter. „Munke“ omtales paa Orknø ved 1158, ſe Orkneyinga Saga S. 370.
  3. Se Biſkops-Fortegnelſen i Anhanget til den Manſke Krønike, Johnſtones Udg. S. 44. Som de tre førſte Biſkopper nævnes her Roolwer (Rolf), Villjam, og Haamund, Søn af Jole, den ſidſte i Gudrød Crovans Dage, altſaa før 1095. Efter ham, ſiges der, kom en Englænder, Gamaliel, og derpaa Ragnvald fra Norge. Den anden Biſkop fra Ragnvald af at regne nævnes ſom død i 1193 eller 1203; og Ragnvalds Tiltrædelſestid falder ſaaledes netop i Sigurds Dage. Der fortælles at han allerførſt fik af Preſterne i Man Trediedelen af alle kirkelige Indtægter, for at de ſiden kunde være frie for alle Udpresninger af Biſkopperne.
  4. Stubbs l. c. S. 1217.
  5. Se herom Hungrvaka, ſaa vel ſom Finn Jonsſøns islandſke Kirkehiſtorie I. S. 222. Om Jon Agmundsſøn, ſe ovenfor S. 500 flg.