Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/638

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
620
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

Denne gjorde i Førſtningen Vanſkeligheder, da han deels ikke troede ſig ret duelig dertil, deels nødig vilde ſkilles fra Frænder og Venner[1], deels frygtede det Folk, med hvilket han ſkulde have at beſtille, ſom vanſkeligt og haardnakket. Men Kongen bad ham for Guds og hans Bønners Skyld at overtage Hvervet; jo mere Menneſkene ſatte hans Taalmodighed paa Prøve, deſto ſtørre vilde hans Løn blive. Herved lod Arnald ſig endelig overtale, dog paa den Betingelſe, at hvis han blev indviet til Biſkop, ſkulde Einar edeligen aflægge det Løfte til ham, at ville forſvare og hævde Biſkopsſtolens Rettigheder, dens Gods og de øvrige til Kirken ſkjenkede Ejendomme mod alle, der maatte antaſte dem. Kongen fandt dette billigt, og Einar erklærede ſig villig dertil. Arnald begav ſig nu, forſonet med Anbefalingsbreve fra Kongen under hans Indſegl, til Erkebiſkop Asſer i Lund, for at modtage den biſkoppelige Vielſe. Denne fik han og, da Asſer fandt ham ſærdeles ſkikket til Embedet (1124), og han vendte tilbage til Norge, for at følge med Einar til Grønland. Denne havde imidlertid foræret Kongen Iisbjørnen, og til Gjengjeld nydt megen Hæder ved Kongens Hof. Han aflagde nu den Ed, ſom Biſkoppen fordrede, og de droge afſted paa ſamme Skib (1125), men maatte formedelſt Modvind ſøge Havn under Eyjafjeldene paa Island, hvor de tilbragte Vintren[2], Einar etſteds i Nærheden, og Arnald hos den lærde og navnkundige Sæmund Sigfusſøn paa Odde, der ſandſynligviis havde indbudt ham til ſig. Den følgende Sommer afrejſte Arnold og Einar til Grønland, og landede i Eriksfjorden, hvor de fandt en ſærdeles god Modtagelſe. Til Biſkopsſæde valgtes den ſtore Gaard Garde ved denne Fjord[3], Grønlændingernes Thingſted, og ikke langt fra Brattelid, hvor Einar og hans Fader ſaaledes kunde være nær ved Haanden, naar Biſkoppen maatte finde det nødvendigt, efter den af Einar aflagte Ed, at kræve hans Biſtand, (1126). Hertil blev der og, ſom i det følgende vil ſees, ſnart Anledning, da Arnold var myndig, og viſte ſig mere hevngjerrig end det pasſede ſig med hans Stilling, og man ſkulde vente efter det Lov, han hidtil havde havt[4]. Efter Arnold

  1. Heraf maa man vel ſlutte, at Arnald var norſk af Fødſel. Af det oftere anførte Nekrologium erfares Arnalds Dødsdag, den 20de Mai. Det er bekjendt, og vil nedenfor nærmere blive omtalt, at han ſiden kom tilbage til Norge, og blev den førſte Biſkop i Hamar.
  2. Aarstallene angives i de islandſke Annaler, S. 56. Her ſtaar ved 1124: Biſkop Arnald indvies til Grønland, og ved 1126: Tre Biſkopper paa Island. Herved menes nemlig Dens tvende Biſkopper tilligemed Biſkop Arnald. Det er ſaaledes tydeligt, at dennes Indvielſe har fundet Sted i Løbet af Vintren 1124—25.
  3. Om Garde ſe ovenfor I. 2. S. 705.
  4. Grœnlendingaþáttr i Flatøbogen, aftrykt i „Grønlands hiſtoriſke Mindesmerker“, S. 680 flg.