men da denne døde saa sildigt som i 1157 eller 1158[1], bliver der vel et stort Spørgsmaal, hvor vidt Gudmund allerede blev udnævnt under Olaf Kyrre, og Matthias selv allerede byggede Kathedralkirken i Mil. Ifølge et andet færøisk Sagn, der staar i Forbindelse med det nys anførte, og som i sig selv slet ikke er uantageligt, skal Kirken være bleven indviet til St. Magnus paa Orknøerne[2]; og da St. Magnus, som det nedenfor skal vises, ikke blev dræbt førend 1115, og neppe almindeligt anerkjendt for en Helgen førend i 1135, maa Kirkens Indvielse følgelig ogsaa være sildigere end idet mindste det første af disse Aar. Der er ogsaa en anden Omstændighed, som viser, at Oprettelsen af den faste Biskopsstol paa Færøerne er yngre end hiint Sagn angiver. Den stod nemlig under hele Middelalderen i et saadant Afhængighedsforhold til Biskopsstolen i Bergen, at den besattes derfra, saaledes at det tilkom Biskoppen og Chorsbrødrene i Bergen at udvælge den færøiske Biskop[3]. Dette tyder hen paa, at den færøiske Biskopsstol neppe kan være bleven oprettet, førend efter, eller samtidigt med Oprettelsen af Biskopsstolen i Stavanger; thi da det er øjensynligt, at hiin Ret forbeholdtes den bergenske Biskopsstol, fordi Færøerne hidtil havde været den underlagt, vilde den vel ogsaa være bleven udstrakt, eller i det mindste et Supremati fordret over Stavangers Distrikt, der ligeledes hidtil havde staaet under Biskoppen i Bergen eller Sellø, hvis ikke Færøernes Adskillelse som eget Bispedømme var indtruffen sildigere, da det bergenske allerede havde faaet sin sidste, blivende Begrændsning. Det synes derfor, som om det bliver Sigurd, og ingen anden, hvem den Fortjeneste tilkommer at have oprettet en fast Biskopsstol paa Færøerne, og dette stemmer ogsaa ganske med hvad vi ellers vide om hans Virksomhed til Christendommens Stemme. Ved ogsaa at udstrække sine Bestræbelser til Skat- og Koloni-Landene, opfyldte han kun, hvad han havde lovet i Jerusalem.
Om Kolonilandet Grønland vide vi med større Vished, at det for en Deel skyldte Sigurd Oprettelsen af sin Biskopsstol. Det er allerede tidligere omtalt, at det stod i nærmere Forbindelse med Norge end med Island, og saaledes er det ej heller besynderligt, at Grønlænderne fik sine Kirkeanliggender endeligt ordnede fra Norge, ikke fra Island. Den første Biskop, der omtales paa Grønland, var Erik, med Tilnavn Upse, om hvem der fortælles, at han i Aaret 1112 kom til Grønland og i 1121 drog
- ↑ De islandske Annaler, S. 64.
- ↑ Antiqvarisk Tidsskrift, l. c.
- ↑ Herom haves en Mængde Brevskaber, fornemmelig i Anledning af den færøiske Biskopsstols Besættelse efter Erlends Død, 1308; Udtog af disse, oprindelig indførte i en Kopibog, tilhørende Bergens Biskopsstol, og afskrevet i de bartholinske Samlinger, IV. (E), findes hos Suhm, Historie af Danmark, 12te Tome.
