Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/636

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
618
Eyſtein, Sigurd og Olaf Magnusſønner.

men da denne døde ſaa ſildigt ſom i 1157 eller 1158[1], bliver der vel et ſtort Spørgsmaal, hvor vidt Gudmund allerede blev udnævnt under Olaf Kyrre, og Matthias ſelv allerede byggede Kathedralkirken i Mil. Ifølge et andet færøiſk Sagn, der ſtaar i Forbindelſe med det nys anførte, og ſom i ſig ſelv ſlet ikke er uantageligt, ſkal Kirken være bleven indviet til St. Magnus paa Orknøerne[2]; og da St. Magnus, ſom det nedenfor ſkal viſes, ikke blev dræbt førend 1115, og neppe almindeligt anerkjendt for en Helgen førend i 1135, maa Kirkens Indvielſe følgelig ogſaa være ſildigere end idet mindſte det førſte af disſe Aar. Der er ogſaa en anden Omſtændighed, ſom viſer, at Oprettelſen af den faſte Biſkopsſtol paa Færøerne er yngre end hiint Sagn angiver. Den ſtod nemlig under hele Middelalderen i et ſaadant Afhængighedsforhold til Biſkopsſtolen i Bergen, at den beſattes derfra, ſaaledes at det tilkom Biſkoppen og Chorsbrødrene i Bergen at udvælge den færøiſke Biſkop[3]. Dette tyder hen paa, at den færøiſke Biſkopsſtol neppe kan være bleven oprettet, førend efter, eller ſamtidigt med Oprettelſen af Biſkopsſtolen i Stavanger; thi da det er øjenſynligt, at hiin Ret forbeholdtes den bergenſke Biſkopsſtol, fordi Færøerne hidtil havde været den underlagt, vilde den vel ogſaa være bleven udſtrakt, eller i det mindſte et Supremati fordret over Stavangers Diſtrikt, der ligeledes hidtil havde ſtaaet under Biſkoppen i Bergen eller Sellø, hvis ikke Færøernes Adſkillelſe ſom eget Biſpedømme var indtruffen ſildigere, da det bergenſke allerede havde faaet ſin ſidſte, blivende Begrændsning. Det ſynes derfor, ſom om det bliver Sigurd, og ingen anden, hvem den Fortjeneſte tilkommer at have oprettet en faſt Biſkopsſtol paa Færøerne, og dette ſtemmer ogſaa ganſke med hvad vi ellers vide om hans Virkſomhed til Chriſtendommens Stemme. Ved ogſaa at udſtrække ſine Beſtræbelſer til Skat- og Koloni-Landene, opfyldte han kun, hvad han havde lovet i Jeruſalem.

Om Kolonilandet Grønland vide vi med ſtørre Vished, at det for en Deel ſkyldte Sigurd Oprettelſen af ſin Biſkopsſtol. Det er allerede tidligere omtalt, at det ſtod i nærmere Forbindelſe med Norge end med Island, og ſaaledes er det ej heller beſynderligt, at Grønlænderne fik ſine Kirkeanliggender endeligt ordnede fra Norge, ikke fra Island. Den førſte Biſkop, der omtales paa Grønland, var Erik, med Tilnavn Upſe, om hvem der fortælles, at han i Aaret 1112 kom til Grønland og i 1121 drog

  1. De islandſke Annaler, S. 64.
  2. Antiqvariſk Tidsſkrift, l. c.
  3. Herom haves en Mængde Brevſkaber, fornemmelig i Anledning af den færøiſke Biſkopsſtols Beſættelſe efter Erlends Død, 1308; Udtog af disſe, oprindelig indførte i en Kopibog, tilhørende Bergens Biſkopsſtol, og afſkrevet i de bartholinſke Samlinger, IV. (E), findes hos Suhm, Hiſtorie af Danmark, 12te Tome.